PREP og forskning

PREP er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. PREP-konceptet kan hjælpe til at skabe rammen for sundere par forhold såvel som bedre trivsel i familien.

Studier har vist, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har større mulighed for at blive sammen.

PREP-konceptet bliver vurderet til at være blandt de mest anvendelige ud fra sammenlignelige resultatundersøgelser. Opfølgninger har vist, at de, der har gennemgået PREP, har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. De oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden.

I en tysk opfølgningsundersøgelse (1998) havde par, der havde gennemgået PREP, 5 år senere en skilsmisserate på 4%, mens en kontrolgruppe, som ikke havde været på PREP-kursus, havde en skilsmisserate på 24%.

For yderligere information kan interesserede se den norske oversigtsartikel: "Samlivsbrudd og psykisk helse: Forebyggende tiltak" (2003) af Frode Thuen. Artiklen kan downloades her.

 

Et PREP-kursus er et dynamisk pædagogisk undervisningsprogram, hvor der veksles mellem undervisning og øvelser