Om uddannelsen

PREP-lederuddannelsen strækker sig over et samlet forløb på 5 dage og består af intensiv undervisning, øvelser og træning i kursusledelse.
Lederuddannelsen afholdes af kompetente PREP-undervisere, som selv underviser på parkurser i Danmark.

PREP-lederuddannelsen er designet til at klæde deltagerne på til at kunne undervise i PREP for par.

Modul 1 - (3 dage)
Her præsenteres PREP-konceptet og tænkningen bag PREP. Kursisterne får kendskab til konceptet, ved at underviserne holder de samme oplæg, som de holder for parrene på "virkelighedens" PREP kurser. 

Efter hvert oplæg gives tid til refleksion, diskussion og træning i kommunikationsteknikker m.v. For kursister der har været på PREP med deres partner, vil der være gentagelser, som kan bruges til repetition og giver mulighed for at fokusere på undervisernes formidlingsteknik og rolle.


Modul 2
- (2 dage)
Her fokuseres på videreformidling af PREP-konceptet. Der gives redskaber til, at deltagerne selv kan planlægge og strukturere et PREP-parkursus. Der gives yderligere tid til træning og diskussion.

Efter endt PREP-lederuddannelse (begge moduler) er det muligt at blive certificeret PREP-underviser, hvorefter man må afholde egne PREP-parkurser.

Der bliver årligt optaget ca. 30 ansøgere på PREP-lederuddannelsen.
Ansøg om optagelse på PREP-lederuddannelsen.

Om kursusleder-opgaven

PREP-kursusledere varetager formidlingen af PREP-programmet til par, som ønsker at få redskaber til bedre kommunikation i parforholdet. 

Der er bestemte krav til optagelse på uddannelsen som PREP-kursusleder. Læs mere om optagelseskravene.


PREP henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen og til alle aldersgrupper.

Her er nogle eksempler på, hvilke faggrupper der kan have særlig gavn af PREP: 

  • Sundhedsplejersker eller jordemødre - der ønsker at give nybagte eller kommende forældre en god start på forældreskabet
  • Pædagoger - der møder forældre med behov for redskaber til god kommunikation 
  • Præster - der ønsker at give par redskaber til hverdagen efter den store bryllupsfest
  • Psykologer eller socialrådgivere - der har brug for et kursusprogram, som kan hjælpe par, der har det svært

Se hvor og hvornår næste lederkursus afholdes her.

 

Viden er vores vigtigste redskab til forandring og udvikling