Psykolog Else Marie Schmidt Andersen peger på særligt fire ting, som forældre skal være opmærksomme på, når børn og voksne skal finde fodfæste i den nye hverdag som skilt familie.
Skilsmisser er blevet så almindelige, at man nemt kan komme til at overse, at det ofte er en ret stor livskrise for den enkelte forælder og børnene. Som psykolog har Else Marie Schmidt Andersen set et hav af skilsmisser. Også dem på rigtig dybt vand. Skal man lykkes med at bevare eller genfinde fodfæste som familie, mener hun, der særligt er fire ting, som skilte forældre skal orientere sig imod.
Tag hånd om din egen sorg
– Hvis I som familie skal komme godt videre efter en skilsmisse, er det afgørende, at du får taget hånd om din egen sorg, vrede og krise.
Det er vigtigt, at du giver dig selv tid og plads til at sørge over alt det, du mister: Tabet af at være sammen med dine børn hver dag. Tabet af din partner som et livsvidne, identiteten som en førstegangsfamilie og drømmen om en fælles fremtid. Måske også tabet af bolig, venner og familiære relationer eller et tab af økonomisk frihed. En skilsmisse kan også aktivere dybere følelser og rive op i gamle sår. F.eks. af at blive svigtet eller ikke at føle sig værdsat. Og mange oplever, at skilsmissen kan vække en vrede, især hvis bruddet ikke var ens eget valg.
At arbejde med sin egen sorg, vrede og krise er ene og alene noget, du må gøre. Og det kan være krævende. Men får du ikke taget hånd om dine egne følelser, er risikoen, at det bliver svært at være den nærværende forælder, dine børn har brug for. En lige så stor risiko er, at de ubearbejdede følelser vil holde dig og din ekspartner fast i et negativt samspilsmønster, som nu vil folde sig ud i et mere eller mindre konfliktfyldt samarbejde om børnene.
Kig på børnenes behov først
– Der er meget, du skal tage afsked med i en skilsmisse. Men når man har børn sammen, kan man ikke sige fuldstændigt farvel til sin ekspartner. Det er afgørende for børnenes trivsel, at man kan sige pænt goddag igen og lande et godt nok forældresamarbejde. Uanset om man var den, der valgte at gå, den der blev forladt, eller om begge ønskede skilsmissen.
Du og din ekspartner har begge et ansvar for at bidrage til, at I skaber den bedst mulige samarbejdsrelation til hinanden af hensyn til børnene. Et grundelement i et godt nok forældresamarbejde er, at du accepterer og signalerer, at den anden forælder har betydning for børnene, og at han eller hun ikke kan skrives ud af ligningen. Derudover har børnene brug for, at de basale aftaler – om f.eks. samvær og ferier – er på plads, og at I som forældre kan håndtere det konstruktivt, hvis der opstår uenigheder om det. Endelig er det vigtigt, at I arbejder for at skabe en respektfuld atmosfære imellem jer, så børnene ikke skal leve i vedvarende konflikter – udtalte eller uudtalte.
Det er helt sikkert, at der skal sluges nogle kameler undervejs, og det kan selvsagt være hårdt arbejde. Især hvis din egen sorg er overvældende, eller du føler dig såret eller vred over noget, din ekspartner har gjort. Men I må gøre jeres bedste – for børnenes skyld.
Hold den gode tone – også i det skjulte
– Helt generelt er det meget vigtigt at være bevidst om den atmosfære, der er mellem dig og din ekspartner. Dårlig stemning kommer nemlig med en pris. Det handler ikke kun om at undgå de store skænderier – f.eks. over telefonen eller på skiftedagen. Børn lægger også mærke til den kølige luft, når mor og far ikke hilser på hinanden, og de hører ofte, hvis vi taler grimt til hinanden, selv når vi prøver at gøre det i det skjulte.
Konflikter udspiller sig heller ikke kun, når vi er sammen med vores ekspartner. De lever også, når vi er hjemme hos os selv og omtaler vores ekspartner negativt overfor vores børn eller andre. Eller når vi undlader at spørge ind til hverdagslivet hos den anden forælder, fordi vi ikke har meget lyst til det. Den del er noget, mange forældre kan komme til at overse, men som mange børn peger på, gør konflikterne tydelige. Lykkes vi med at afstå fra at dele negative bemærkninger om den anden forælder foran børnene, og fastholder vi at vise interesse for børnenes liv hos den anden forælder, så giver vi vores børn noget vigtigt: Nemlig at deres liv stadig er et sammenhængende liv, selvom deres forældre er skilt, og de skal bo to forskellige steder.
Søg hjælp hos andre
– Det er ikke nødvendigvis let at skabe et godt nok forældresamarbejde. Og mange kommer til at gå med tingene lidt for længe selv, inden der søges hjælp. Men hvis de svære følelser fylder meget – eller kommunikationen med ekspartneren bliver ved med at bryde sammen – sætter det børnene på et følelsesmæssigt overarbejde. Og her bliver det vigtigt at turde række ud efter hjælp.
Hjælpen kan søges igennem samtale med kloge venner eller familiemedlemmer. Men det kan også være professionel hjælp hos en terapeut eller psykolog. Det kan handle om at få grædt, råbt og givet luft for de følelser, der er, så det ikke mudrer og forplumrer den fortsatte samarbejdsrelation. Og ofte har vi også brug for andres hjælp til at kigge på: Hvad kan jeg selv gøre anderledes?
Man kan nemt komme til at tænke, at det er ekspartneren, der er en idiot – men det er nu sjældent særlig gavnligt. Når vi peger på den anden forælder som den eneste ansvarlige for konflikterne, er det nemlig svært at skabe reelle forandringer, og børnene fastholdes i et dårligt klima. Når alt kommer til alt, kan du kun forandre dig selv. Og der ligger en stor frihed i at erkende og arbejde med netop det. At arbejde med hvad du selv kan gøre anderledes, kan være med til at sætte gode ringe i vandet, som med tiden kan forbedre forældresamarbejdet – mest af alt til gavn for børnene.
Læs også: