Børnegrupper er samtalegrupper for børn med skilte forældre. En børnegruppe består af ca. 8 jævnaldrende børn eller unge og 1-2 børnegruppeledere, der mødes hver anden uge i ca. 2 timer. Et børnegruppeforløb strækker sig over 6-8 gruppegange. Vi tilstræber en nogenlunde fordeling mellem drenge og piger i gruppen, selvom dette ikke kan garanteres.
Ved hver gruppegang møder børnene/de unge en tryg og genkendelig ramme, hvor de sammen med børnegruppelederen taler om forskellige temaer, der erfaringsmæssigt fylder hos børn med skilte forældre. Gruppelederen præsenterer forskellige øvelser, som gør det trygt at komme i gang med gode samtaler.
Børnegruppen er et sted, hvor barnet eller den unge får mulighed for at føle sig genkendt i de tanker og følelser, de måske tumler med. Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv. Gruppen vil kunne bidrage til, at barnet/den unge får mere overskud og ro til at koncentrere sig om skolen og andre vigtige ting i opvæksten.
Forsamtale
Et børnegruppeforløb starter med en forsamtale, hvor barnet og begge forældre deltager og taler med en af børnegruppelederne. Børnegruppelederen fortæller om det at gå i gruppe og stiller lidt spørgsmål, så vi ved lidt om barnet, inden gruppen starter op. Denne samtale er en forudsætning for, at barnet kan deltage i gruppen.
Forældremøder
Et børnegruppeforløb hos Center for Familieudvikling er en familieindsats. Derfor afholdes der et forældremøde for alle forældre i midten af børnegruppeforløbet samt et forældremøde efter endt gruppeforløb. Der vil på disse to møder være fokus på viden om børns udfordringer, hvordan man som forældre kan støtte børnene i en svær tid mv. Det er en forudsætning for barnets deltagelse i gruppen, at I som forældre deltager i disse forældremøder, idet vi ved af erfaring, at forældres involvering i gruppeforløbet betyder meget for, hvad børnene på sigt får ud af det.
Hvilke børn er børnegruppen for?
Som udgangspunkt kan alle børn med skilte forældre deltage, uanset hvor længe siden forældrenes brud er sket. Det centrale er, at skilsmissen eller livet med skilte forældre vurderes at være den primære årsag til, at barnet kan have glæde af at deltage i gruppen. Hvis der er andre forhold indblandet, f.eks. misbrug eller vold i hjemmet, psykisk sygdom, mobning eller lignende, vil det være en faglig vurdering fra sag til sag, om vores børnegrupper er det rigtige tilbud, og vi vil muligvis henvise til andre indsatser.
Hvordan kan en børnegruppe støtte mit barn?
En skilsmisse er en livsomvæltning for børn, som både indebærer et tab af familien, som de kender den, og oplevelser af at se deres forældre i krise og i eventuel konflikt. Herudover sker der også en masse forandringer i børnenes konkrete hverdag, f.eks. det at skulle flytte, evt. skoleskift, altid at være væk fra en af forældrene osv. Skilsmissen sætter altså mange tanker og følelser i gang hos børnene, som kan være svære og føles ubehagelige at gå rundt med selv.
Nogle børn synes, at det kan være svært at tale med forældrene om deres følelser forbundet med skilsmissen, fordi de er bange for at gøre dem kede af det, vrede eller skuffede. De kan også frygte, at deres følelser skaber mere konflikt. Derfor kan mange børn have en oplevelse af at være ret alene med det, der er svært. I en børnegruppe tilbyder vi børnene et rum, hvor de sammen med neutrale voksne og andre børn kan få talt om alt det, der fylder ift. skilsmissen, uden at de skal bekymre sig om forældrenes reaktioner. Ved at høre andre børns fortællinger får børnene lov til at opdage, at deres tanker og følelser er helt normale. Desuden kan de gennem andres fortællinger blive klogere på sig selv og lære at sætte ord på det, de selv føler men ikke har haft ord for før. Børnene ender tit med at give hinanden gode råd og støttes dermed til at håndtere den livssituation, de er i.
På lang sigt vil barnets trivsel dog i høj grad afhænge af forældrenes evne til at værne om et godt samarbejdsklima og være opmærksomme på at give plads til barnets oplevelser og perspektiv.
Er det ikke bedre, at forældre selv taler med deres børn?
At forældre selv kan støtte børnene og tale med dem om de ting, der er svære, er altid ønskescenariet. Men en skilsmisse kan nogle gange gøre dette vanskeligt. Dels kan mor og far være så ramt af egen sorg, at deres evne til at udvise tilstrækkelig følelsesmæssig omsorg for deres børn vil være mindsket i en periode. Mange børn fortæller, at deres forældre godt nok prøver, men at de ikke selv har lyst til at tale med dem, fordi de er bange for at gøre forældrene kede af det og/eller vrede eller sparke til en konflikt, som allerede kører.
Her kan børnegruppen være et ‘frirum’, hvor det ikke har konsekvenser at dele sine tanker med de andre. Ofte oplever vi også, at netop deltagelsen i børnegruppen kan åbne op for dialogen mellem børn og forældre derhjemme, fordi børnene i gruppeforløbet ofte bliver klogere på det, der fylder for dem, og derved får mod på at gå videre til forældrene med nogle af de budskaber, de får sagt højt i gruppen. På forældremøderne bliver forældrene desuden klædt på til at skærpe opmærksomheden omkring børnenes signaler, og de får viden om, hvordan de kan åbne op for de svære snakke.
Er børnegrupper tilstrækkelig hjælp til børnene?
Et børnegruppeforløb vil i mange tilfælde være tilstrækkelig støtte. Det gælder især, når forældrene har fået bearbejdet deres egne følelser omkring skilsmissen og har fået skabt en god samarbejdsrelation til hinanden – sådan at det følelsesmæssige overskud til at kunne støtte op om børnenes svære følelser er tilstrækkeligt stort.
Hvis børn lever i konfliktfyldte skilsmisser, vil et børnegruppeforløb for en periode være et frirum for barnet, hvor han/hun kan opleve følelsesmæssig støtte. På længere sigt vil forløbet dog ikke kunne sikre en sund trivsel for barnet. Her vil det være nødvendigt, at der også arbejdes med forældrenes egen proces og samarbejde.
Stigmatiserer vi ikke børn ved at placere dem i en børnegruppe?
Nej, tværtimod er vores erfaring, at børn, der deltager i en gruppe, oplever at føle sig langt mere ’normale’ end før børnegruppen, fordi de møder andre børn, som går rundt med de samme følelser og tanker som dem selv.