Hvis du kæmper med angst eller depression kan det ofte være en rigtig stor hjælp at deltage i et gruppeforløb. Her får du tre individuelle samtaler samt 12 gruppesamtaler. Og er du medlem af sygesikringsgruppe to, kan du få det til en meget overkommelig pris.

Gruppebehandling kan have flere fordele. Mange fortæller, at de har fået rigtig meget ud af at møde andre med samme problemer og sammen arbejde sig oven på igen. At høre og se andre komme på fode igen har en stor effekt og er med til at give håb om selv at få det bedre.

Før du begynder i et gruppeforløb, inviterer vi dig til en personlig samtale med vores psykiater og en af vores psykologer, så vi kan danne os et første overblik over din livshistorie og aktuelle tilstand. Ved forsamtalen kan vi også tale om en eventuel opstart eller justering af medicin – afhængig af dine udfordringer og behandlingshistorik. Vi vil forklare dig, hvad kognitiv adfærdsterapi går ud på som arbejdsmetode, og der vil blive god mulighed for at udveksle oplysninger og spørgsmål.

Behandlingsforløbet i en gruppe strækker sig over 12 uger. Sessionerne varer to timer, og der er indlagt 15 minutters pause med te/kaffe. I hvert behandlingsforløb deltager fire til syv personer. Grupperne ledes af en eller flere af vores psykologer. Der vil altid være mulighed for at tale med centrets psykiater under forløbet.

Prisen for hele dette forløb er kun 3.936 DKK, hvis du er medlem eller skifter til sygesikringsgruppe 2. Alternativt koster forløbet 13.185 DKK.

 

Kommende grupper:

Depressionsgruppe med opstart: Tirsdag d. 20.11.18  kl. 10-12.

Angstgruppe med opstart: Onsdag d. 21.11.18 kl. 14-16.

 

Ønsker du at starte i et gruppeforløb, kan du udfylde vores skema i højre side.

Behandlere

Maria Techow

Afdelingsleder Psykiatri & Eksistens samt specialist i psykoterapi (cand.psych.aut.)

Maria er leder af CFF’s afdeling for Psykiatri og Eksistens og har en specialistuddannelse i klinisk psykologi. Hun har lang erfaring med kognitiv adfærdsterapi,...

Læs mere

Jørgen Due Madsen

Overlæge og speciallæge i psykiatri, specialist i psykoterapi og supervision

Jørgen arbejder i CFF’s Psykiatri & Eksistens afdeling. Jørgen er specialist i psykoterapi og supervision og har omfattende psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring og uddannelse...

Læs mere

Inger Chercka

Psykolog (cand. pæd. psych. aut.)

Inger arbejder i CFF’s afdeling for Psykiatri og Eksistens, hvor hun tilbyder terapi og samtaler med voksne, unge og børn, der lider af depression,...

Læs mere

Emilie Frijs Due

Psykolog (cand. psych.)

Emilie er en del af centerets afdeling for Psykiatri og Eksistens. Emilie har flere års erfaring som terapeut i gruppebehandling af personer med depression...

Læs mere