Vores behandling

Center for Familieudviklings værdier er næstekærlighed, faglighed og samfundsansvar. I afdeling for Psykiatri og Eksistens udmøntes dette i , at vi ønsker at møde det enkelte menneske med en helhedsorienteret tilgang, hvor historie, vilkår og relationer medtænkes sammen med biologiske, psykologiske, sociale og åndelige forhold. Vi ønsker at møde hvert enkelt menneske med dyb respekt og lige netop der, hvor hver enkelt befinder sig. I vores terapi og behandlingsforløb er der plads til alle former for eksistentielle problemstillinger, og samtaler om værdirelaterede emner som ansvar, livsmening, tro, håb og kærlighed.

Vores behandling er baseret på forskning og de bedste faglige og etiske principper. Psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi, skematerapi og psykodynamisk terapi i et eksistentielt og relationelt perspektiv vil være en vigtig del af behandlingen, og vores psykologer og psykiater arbejder tæt sammen i alle forløb og med gensidig inspiration. Dette sker i et tæt samarbejde med Center for Familieudviklings øvrige afdelinger.

 

Videokonsultation

Som noget nyt tilbyder vi nu også videokonsultation. Dette kan være en fordel, hvis du eksempelvis ønsker hurtig psykiatrisk hjælp. eller det er en transportmæssig udfordring for dig at møde ind på centret i København eller Aarhus. Ønsker du videokonsultation aftales dette, når du har booket din tid ved at klikke på knappen til højre.