Om center for familieudvikling

En håndsrækning til voksne er en gave for børn

Center for Familieudvikling er en non-profitorganisation, som ønsker at give familier en faglig og forskningsbaseret håndsrækning til trivsel og udvikling af sunde relationer.

I 2014 kunne Center for Familieudvikling fejre sin 10-årsfødseldag. Vi er dybt taknemmelige over den støtte vi har oplevet i årene - fra den helt spæde start frem til nu - fra fonde, fagfolk, enkeltindivider, samarbejdspartnere og politikere. Det har været en stor glæde for os at se, hvordan vores tilbud er blevet taget så godt imod, og hvordan vores fagområde har vakt genklang og engagement i mange sammenhænge i Danmark.

Den økonomiske støtte samt de ideer og perspektiver vi har modtaget på vores praksis, har gjort det muligt for centeret at udvikle sig fra en lille græsrodsorganisation til en 25 mand høj interesseorganisation. Vi tager den tillid, som er blevet os givet, alvorligt og vil gøre os umage med at fortsætte det meningsfulde arbejde for bedre relationer de kommende år.

Centeret tilbyder PREP-kurser for par, KIFF-Kurser i fælles forældreansvar, parterapi, børnegrupper og uddannelse af fagfolk

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program og er et forebyggende kursusprogram, der hjælper par til at udvikle god kommunikation og trygge relationer.

Center for Familieudvikling blev stiftet i marts 2004 af en tværfaglig gruppe af fagfolk. Læs mere om centerets vision



Center for Familieudviklings to afdelinger holder til på Strøget i København og Århus

 

Center for Familieudvikling
arbejder for at fremme trygge relationer for voksne og børn