Man kan tænke, at det at skabe en sammenbragt familie er ”copy paste” af det parforhold eller den førstegangsfamilie, man har levet i før. Men den sammenbragte familie er kendetegnet ved fire vilkår, som er særlige for denne familieform, og de er vigtige at kende.
De fire vilkår er som urokkelige sten, der ligger i den jord, den sammenbragte familie skal bygges på. Vi kan slå os på vilkårenes skarpe kanter, og vi kan mislykkes, hvis vi igen og igen forsøger at rokke ved dem. Formår vi derimod at acceptere, at det nu engang er vilkårene, giver vi os selv et afsæt at bygge vores sammenbragte familie på.
Bliv klogere på de fire vilkår her:
1. Stor kompleksitet fra start
To mennesker mødes, forelsker sig, og så en dag får de børn. Sådan lyder den klassiske parforholdshistorie – i mange førstegangsfamilier vel at mærke. Det ser nemlig anderledes ud i en sammenbragt familie. Her skal I forholde jer til ”dine” eller ”mine” børn allerede fra den dag, I mødes og indleder et forhold. Det gør, at der ofte er en knaphed på tid og ro til ’tosomheden’. Til gengæld er I sikkert rige på kompleksitet og kaos, og som par skal I prøve at etablere et forhold parallelt med samværsordninger, skolehjemsamtaler og søskendeskænderier. Den kompleksitet, der følger med fra parforholdets spæde start, og er et af de vilkår, I må prøve at acceptere og bygge jeres sammenbragte familie på.
2. Der er forskel i kærlighed
I en familie er det sådan, at alle elsker alle. Eller hvad? Nok ikke i en sammenbragt familie. Her er der som regel forskel i den kærlighed, der flyder mellem familiens medlemmer. Det kan godt være, at I som par er smask-forelskede i hinanden. Og at I elsker jeres (biologiske) børn mere end noget andet. Men den samme kærlighed præger ikke nødvendigvis forholdet til jeres bonusbørn eller bonussøskende imellem. For nogle kommer de varme følelser med tiden, og her er kodeordet netop tid. Det er nemlig helt naturligt, at det tager tid at lære hinanden at kende og opbygge en tryg relation, og måske kan kærligheden derefter vokse frem, hvis man er heldig. Men at der i udgangspunktet er forskel i kærlighed, er et vilkår, I må prøve at acceptere og bygge jeres sammenbragte familie på.
3. Familien slutter ikke ved døren
I en førstegangsfamilie kan det være svært nok at få lavet klare aftaler, afstemt forventninger og udredt misforståelser. Læg så til, at der i en sammenbragt familie ikke kun er ét hjem, men flere hjem at forholde sig til. Jeres sammenbragte familie slutter nemlig ikke ved døren. I skal kommunikere og koordinere med en biologiske forælder, der bor et andet sted. Og der er ikke noget at sige til, at det for alle involverede kan opleves udfordrende. Den anden forælder er dog helt afgørende for børnene og deres liv, og derfor kan han eller hun ikke skrives ud af ligningen. Der er brug for, at I tager højde for et andet hjem, og det er et vilkår, I må prøve at acceptere og bygge jeres sammenbragte familie på.
4. To familiekulturer mødes
Det ligger i ordet ’sammenbragt’, at vi sætter noget sammen – bl.a. de specifikke familiekulturer, som hver del af familien bringer med sig. En familiekultur handler om, hvad man ”plejer at gøre”. Hvordan man f.eks. plejer at holde jul, fejre fødselsdag eller have fredagshygge. Eller hvad man har af morgenrutiner, regler for skærmbrug og madvaner. Det er de bestemte måder at gøre tingene på, som giver børn og voksne en følelse af at være hjemme. Og når forskellige familiekulturer skal til at leve under samme tag, kan det til en start virke mere fremmed end hjemligt. Der er derfor brug for, at I kan finde ud af at forene to eksisterende familiekulturer, for det er et vilkår i alle sammenbragte familier.
Hvis I kan nå frem til at acceptere de fire vilkår – at det er sådan, det er at være en sammenbragt familie – har I afsættet på plads. Så kan I derfra langt bedre bygge jeres sammenbragte familie op lidt efter lidt.
Søg mere viden og hjælp:
Har I brug for hjælp til jeres sammenbragte familie? Vi tilbyder et éndagskursus for forældre i sammenbragte familier. Læs mere her.