PAR: Børn udfordrer parforholdet

Blogindlæg af Mattias Stølen Due på babyspire.com

Parforholdet er en vanskelig størrelse

Jeg har nu været psykolog i næsten 10 år, og jeg har i hele denne periode arbejdet på Center for Familieudvikling – en NGO, der arbejder for at skabe tryghed og trivsel for børn og voksne. Jeg har haft et særligt fokus på parforhold og familieliv og har igennem alle disse år forsøgt at hjælpe mennesker igennem parterapi, parkurset PREP (Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold) og Par-tjek for herigennem at forebygge problemer og i sidste ende skilsmisser. Jeg er nu direktør for Center for Familieudvikling og har også udgivet bogen ’Pas på parforholdet, mens I stadig elsker hinanden’. Jeg er derfor i manges optik en såkaldt ”ekspert” hvad angår parforhold og familieliv. På trods af min uddannelse og erfaring på dette felt, oplever jeg dog alligevel, at det kan være svært for mig selv at få parforholdet og familielivet til at fungere. Jeg kan alle teorierne, har gode løsningsforslag, en fantastisk kone og de bedste intentioner. Alligevel kommer jeg ofte til kort når forventningerne skal afstemmes, dagligdagen koordineres og behovene er meget forskellige. Jeg formår ganske enkelt ikke altid at være en lige så sød og sympatisk kæreste og mand, som jeg kunne tænke mig.

 

Læs hele blogindlægget her.