Tirsdag den 8. maj kl. 15.00-19.00 afholder vi vores første mini-kursus for sammenbragte familier. Kurset giver jer  nyeste viden, inspiration og redskaber til at udvikle jeres sammenbragte familie sammen.

På kurset vil der bl.a. være fokus på:

  1. De særlige vilkår i den sammenbragte familie – og hvordan man skaber gode rammer for hverdagen og livet sammen
  2. Håndtering af forældreroller i forhold til dine, mine og vores børn
  3. At værne om parforholdet i den sammenbragte familie

Kurset er for alle familier, hvor mindst en af jer har børn med ind i forholdet. Har du tidligere deltaget på centrets PREP-kurser for par, eller KIFF-kurser for skilte forældre, vil dette mini-kursus indeholde ny og supplerende viden.

Der vil på kurset være et kort oplæg og efterfølgende mulighed for refleksion og samtaler med ens partner. Efter kurset vil det være mulighed for at tilkøbe yderligere støtte til at arbejde med ens familie eller parforhold, hvis dette ønskes.

Undersøgelse om kursus til den sammenbragte familie

Hvilke temaer skal med på et nyt mini-kursus for sammenbragte familier?
Lever du i en sammenbragt familie, vil vi rigtig gerne have dine input til, hvad der skal med på et sådant kursus. Du kan udfylde vores spørgeskema på ca. 5 minutter, og blandt besvarelserne trækkes lod om to gratis pladser på kurset.

 

 

Undervisere

Søren Marcussen

Seniorkonsulent, underviser (pædagogisk diplom i psykologi)

Søren holder samtaler med især skilte forældre, og du møder ham ofte som underviser på både KIFF-kurser, PREP-kurser og CFF’s faguddannelser. Derudover holder han...

Læs mere

Rikke Cecilie Toft Dejour

Psykolog (cand. psych. aut.), psykologfaglig ansvarlig

Rikke Cecilie arbejder primært med samtaler, rådgivning og som underviser på KIFF-kurserne. Derudover kan du møde hende som foredragsholder og underviser på CFF’s faguddannelser....

Læs mere

Line Brøgger Mikkelsen

Psykolog (cand. psych. aut.)

Line arbejder med parterapi og er også Par-tjek-vejleder. Derudover kan du jævnligt møde hende som underviser og vejleder på CFF’s PREP-kurser og PREP-uddannelsen. Line...

Læs mere