Parterapi ved praktikanter

Ønsker du og din partner at udvikle jeres parforhold?

Vi kan pt. desværre ikke tage flere forløb ind i hverken Aarhus eller København. 

Vi giver mulighed for at gå i gratis terapi hos en af de psykologpraktikanter, der jævnligt er tilknyttet vores afdelinger i København og Aarhus. Dette gratis tilbud er for jer, der ønsker hjælp til at styrke og udvikle jeres parforhold, og som er indstillet på at indgå i et træningsforløb.

I 2024 ansætter vi kun psykologistuderende som praktikanter i Aarhus.

Alle vores praktikanter modtager oplæring i det parterapeutiske arbejde og særlig træning i emotionsfokuseret parterapi, og de får løbende sparring og supervision af en af vores erfarne og autoriserede psykologer.

Forløb

Forløb:

Som par forpligter I jer som minimum til et indledende forløb, der består af fire samtaler: En fællessamtale, en individuel samtale med hver partner samt en opfølgende fællessamtale. Der lægges herefter op til at fortsætte i et videre – også gratis – forløb.

I tilbuddet ligger ligeledes en forventning om, at I kan komme regelmæssigt – det vil sige med ca. 1-2 ugers mellemrum – for at sikre et udbytterigt terapiforløb.

Vi gør opmærksom på, at samtalerne bliver filmet og anvendt i supervision. Optagelserne opbevares fortroligt og slettes efter afholdt supervision.

Spørgsmål til praktikantforløbet i København kan sendes til psykolog Susanne Brejnebjerg Stilling på: sbs@familieudvikling.dk

Spørgsmål til praktikantforløbet i Aarhus kan sendes til psykolog Josephine Støjberg Kardyb på: jsk@familieudvikling.dk

 

Pris og praktiske informationer

Pris:

Et parterapeutisk forløb hos en af vores psykologpraktikanter er gratis. I forpligter jer dog samtidig på minimum 4 samtaler som led i praktikantens træningsforløb.

Praktiske informationer

Parterapi foregår på vores adresse i København eller Aarhus:

  • København: Østergade 5, 1. sal. 1100 Kbh. K. (2 min. fra Kongens Nytorv/Metro)
  • Aarhus: Søndergade 10, 2. sal, 8000 Aarhus C

 

Afbudsregler

Husk at læse vores afbudsregler, som du kan finde her.