Parkursus (PREP)

Giv jeres parforhold et boost

I en travl hverdag kan det være svært at give kærligheden gode vækstbetingelser. Alligevel er det et grundlæggende ønske for de fleste at have gode parforhold og trygge familier. På Parkursus får I inspiration til at holde kærligheden ved lige.

Parkursus (PREP) er et forebyggende kursus, som udbydes af Center for Familieudvikling. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. Kurset foregår som holdundervisning og suppleres af private samtaler med din partner. Ingen forventes at fortælle andre kursusdeltagere om deres private liv.

 

Lær at kommunikere mere klart og konstruktivt

Parforholdet er en foranderlig størrelse, der kan vokse og trives, når man arbejder med den i fællesskab.

Parkurset PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program eller lidt frit oversat: ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’. Kurset bygger på forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold. I får konkrete redskaber til at kommunikere trygt sammen og får større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser.

 

Hvad får I ud af Parkursus?

  • Viden om hvordan I kan pleje kærligheden i hverdagen
  • Konkrete redskaber til at skabe konstruktive rammer for gode samtaler
  • Indblik i hvordan I kan møde udfordringer i fællesskab
  • Brugbar indsigt i hvordan I kan bevare og pleje jeres venskab, intimitet og fælles værdier

Egentlig er det topkarakterer på alle områder! Gode øjenåbnere og vigtig ny viden. Vi har fået meget ud af det.

 

Kort og godt om Parkursus (PREP)

Parkursus (PREP) er et undervisningstilbud – det skal ikke forveksles med parterapi. Kurset er et fast program, der stammer fra University of Denver i USA. PREP er udviklet af psykologiprofessor Howard Markman og kollegaer på det amerikanske universitet på basis af mere end 30 års forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et parforhold, hvor begge parter trives.

Center for Familieudvikling hentede kurserne til Danmark i 2004 og er formelt ansvarlig for at opdatere og tilpasse kursets indhold til danske forhold og uddanne alle PREP-kursusledere her i landet.

Et Parkursus (PREP) varer i alt 14 timer og fordeles typisk på to dage (i tidsrummet 9-16).

Vores dygtige kursusledere er alle erfarne psykologer eller familiebehandlere. De fører kursisterne igennem en række temaer og veksler mellem korte oplæg, filmklip og rollespil underviserne imellem. Mellem hvert tema er der tid til, at man taler med sin partner om de forskellige emner i relation til ens eget forhold.

Der deles ikke privat indhold med andre kursusdeltagere end ens partner.

 

Hvem er Parkursus (PREP) for?

Parkursus (PREP) er for alle par – i alle livsfaser og familieformer.

Er du studerende, pensionist eller har du af anden årsag en lavere indkomst, kan du få rabat på kursusgebyret – læs mere her.

 

Hvad siger andre deltagere om Parkursus (PREP)?

Selvom jeg/vi synes, at vi er verdensmestre i parforhold, har vi lært rigtig meget, og dette kursus burde være “lovpligtigt” for alle, som vil indgå i et parforhold/familie. Et ansvarsfuldt tilvalg for den gode trivsel.” Charlotte, Parkursus d. 13/9-2019

Det var en god og struktureret oplevelse at blive dygtigere til at leve sammen og få brugbare værktøjer til at blive bedre til at elske hinanden.” Jan, Parkursus d. 13/9-2019

Kurset har været utrolig udbytterigt, og vi har fået tillært nogle effektive værktøjer, som har givet et positivt udbytte med det samme.” Michael, Samboende, Parkursus d. 22/3-2019

Dette kursus kunne være en værdifuld bryllupsgave.” Merete, Gift, Parkursus d. 22/3-2019

Tak for et utrolig godt kursus. I har været rigtig behagelige formidlere med et godt flow gennem hele kurset.” Michael, Samboende, Parkursus d. 22/3-2019

Egentlig er det topkarakterer på alle områder! Gode øjenåbnere og vigtig ny viden. Vi har fået meget ud af det.” Kvinde, Gift, Parkursus d. 25/5-2018

Godt format for kurset. God inspiration og fin balance mellem at det er et kursus for mange deltagere men alligevel meget privat format.” Kvinde, Gift, Parkursus d. 25/5-2018

En rigtig god og lærerig oplevelse, som helt sikkert vil gavne vores forhold.” Mand, Samboende, Parkursus 2017

Engageret og levende formidling med mange gode, konkrete eksempler.”  Kvinde, Gift, Parkursus d. 25/5-2018

Super godt kursus, som vi har fået rigtig meget ud af.” Kvinde, Kærester, Parkursus d. 25/5-2018.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervisere

Line Brøgger Mikkelsen

Psykolog (cand. psych. aut.)

Søren Marcussen

Seniorkonsulent, underviser og familiebehandler. Har en pædagogisk diplom i psykologi

Mattias Stølen Due

Direktør
Psykolog (cand. psych. aut.)

Anne Vonger Kaas

Psykolog, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi.
Afdelingsleder i Familieafdelingen.

Morten Jarmer

Psykolog (cand. psych. aut.)

Lotte Bukh

Psykolog (cand.psych.aut.)

Stephanie Green Lauridsen

Psykolog (cand.psych.aut.)
Stephanie er på barsel.

Steen Kruse

Afdelingsleder, Aarhus, familieterapeut

Christina Ditlevsen

Psykolog (cand. psych. aut.) og specialist i psykoterapi

Josephine Støjberg Kardyb

Psykolog (cand. psych.aut.)

Søren Møller Andersen

Psykolog (cand. psych.)