Rikke Cecilie Toft Dejour

Psykolog (cand. psych. aut.), psykologfaglig ansvarlig

Rikke Cecilie arbejder primært med samtaler, rådgivning og som underviser på KIFF-kurserne. Derudover kan du møde hende som foredragsholder og underviser på CFF’s faguddannelser. Hun har desuden gennemført en toårig efteruddannelse i systemisk og narrativ psykoterapi.

Rikke Cecilie er psykologfaglig ansvarlig i CFF’s skilsmisseafdeling og har dermed også ansvaret for afdelingens udviklingsarbejde og -kvalificering. I det ligger blandt andet, at hun løbende skal sikre, at CFF er opdateret med den nyeste viden og metoder på skilsmisseområdet.

“Jeg arbejder især med forældre, der har brug for støtte til at udvikle samarbejdet omkring deres børn efter en skilsmisse. I mine samtaler bestræber jeg mig på at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor I som forældre sammen kan tale om ønsker og håb for jeres børn og for samarbejdet, og hvor I på konstruktiv vis kan tale om de ting, der kan stå i vejen for, at I når derhen, hvor I gerne vil for jeres børn. Jeg er særligt optaget af det potentiale, der ligger i at lytte til hinanden på nye måder. Når vi får delt vores vigtige tanker, erfaringer, håb og ønsker, udvider det vores forståelse for hinanden, så vi måske også kan opdage nye muligheder. Fra mit tidligere arbejde med kræftramte og deres pårørende har jeg mødt mange familier i svære livsomstændigheder, og jeg har derfor også særlig erfaring med kriser, tab og sorg, stress og depression.”