Videre efter skilsmissen (KIFF-kursus) er for forældre, der er skilt og har børn sammen. Kurset er både for forældre, der lige er gået fra hinanden, og for dem, hvor bruddet ligger længere tilbage. Det er også muligt at deltage på kurset uden den anden forælder.

Videre efter skilsmissen (KIFF-kursus) er et pædagogisk kursus, der har fokus på forældresamarbejdet, og hvordan forældre bedst støtter deres børn efter en skilsmisse. Kurset er udviklet af Center for Familieudvikling med afsæt i den nyeste viden på området og er baseret på principperne fra PREP.

Kurset giver forældrene viden og værktøjer til at:

  • Forbedre forældresamarbejdet og kommunikationen
  • Støtte børnene bedst muligt i deres hverdag mellem to hjem
  • Blive mere bevidst om egen proces i skilsmissen

Kurset veksler mellem undervisning og samtaleøvelser. Under øvelserne vil man som forældrepar tale sammen ved hjælp af et kommunikationsredskab og med støtte fra en vejleder i noget af tiden.

  • Kurset varer 12 timer
  • Det er et pædagogisk tilbud – ikke gruppeterapi
  • Der drøftes kun personligt stof med den anden forælder
  • Man skal være indstillet på at indgå i samtaleøvelserne med den anden forælder

Et Videre efter skilsmissen (KIFF-kursus) er for dig, der gerne vil styrke samarbejdet omkring jeres fælles børn. Hvis I har en igangværende sag i Statsforvaltningen eller retten, vil I først skulle til en indledende samtale, hvor I kan få afklaret, om kurset er rette tilbud lige nu og her, eller om det er bedre at vente eller starte med samtaler. I kan bestille tid til en indledende samtale her

Undervisere

Dragana Mateskovic

Psykolog (cand. psych.)
Dragana er på barsel.

Dragana er psykolog i CFF’s parafdeling, hvor hun afholder samtaler med par. Herudover er hun medansvarlig for vores samtalegrupper for skilsmissebørn og underviser også...

Læs mere

Rikke Cecilie Toft Dejour

Psykolog (cand. psych. aut.), psykologfaglig ansvarlig

Rikke Cecilie arbejder primært med samtaler, rådgivning og som underviser på KIFF-kurserne. Derudover kan du møde hende som foredragsholder og underviser på CFF’s faguddannelser....

Læs mere

Søren Marcussen

Seniorkonsulent, underviser og familiebehandler. Har en pædagogisk diplom i psykologi

Søren holder samtaler med især skilte forældre, og du møder ham ofte som underviser på både KIFF-kurser, PREP-kurser og CFF’s faguddannelser. Derudover holder han...

Læs mere

Rikke Hermansen

Projektleder, underviser og familiebehandler

Rikke Hermansen arbejder i CFF’s skilsmisseafdeling. Herudover er hun ansvarlig for vores samtalegrupper for skilsmissebørn og underviser også på CFF’s børnegruppe-uddannelse for fagfolk. “I...

Læs mere

Jan Kaa Kristensen

Souschef, afdelingsleder, skilsmisse og parforhold samt specialist i klinisk psykologi (cand.psych.aut.)

Jan er leder af CFF’s parafdeling og skilsmisseafdeling og arbejder primært med samtaler og rådgivning. Derudover kan du møde ham som underviser på CFF’s faguddannelser...

Læs mere