Stort set alle par havner i disse mønstre – men de er værd at minimere

Interview med Ina Bliksted, psykolog hos Center for Familieudvikling i Aarhus.

Hvordan kommunikerer du og din partner, når I oplever noget svært eller konfliktfyldt? Psykolog Ina Bliksted peger på tre typiske samspilsmønstre, man med fordel kan prøve at identificere og arbejde på at minimere. Ikke mindst kan det styrke evnen til at håndtere de uenigheder og konflikter, som uundgåeligt vil opstå i et parforhold. 

Man ser det for sig: Johanne og Simon er gift og har to børn. I dag har Johanne skyndt sig fra et sent arbejdsmøde for at hente børnene i børnehave og på fritidshjem. De kommer alle tre hjem, hvor de finder Simon i køkkenet. Det roder stadig fra morgenmaden, og Simon er ikke gået i gang med at lave aftensmad, hvilket Johanne havde forventet.

”En sådan situation kan være genkendelig for par i mange børnefamilier, og indimellem kan det ske, at det udvikler sig til en egentlig diskussion eller konflikt for parret. For hvem laver mest – eller mindst – i hjemmet? Diskussionen kan også handle om helt andre ting, som f.eks. hvem der altid er skyld i den dårlige stemning, hvem der altid bruger for mange penge eller aldrig tager initiativ til sex,” siger psykolog hos Center for Familieudvikling, Ina Bliksted.

Hun peger på tre negative samspilsmønstre, som par typisk kan blive fanget i, når der opstår noget svært eller konfliktfyldt i forholdet.

Mønstret er monstret

Opsøger-undviger-mønstret

Det første mønster kalder psykologen for ’opsøger-undviger’-mønstret. Her forsøger den ene part at nå den anden ved at kritisere, presse eller kræve, mens den anden trækker sig tilbage, undviger eller bliver tavs.

Med eksemplet fra før kunne det være Johanne, der blev den opsøgende part, som kritiserede Simon for aldrig at lave nok derhjemme, hvortil Simon blev den undvigende part, som tavst gik ud af køkkenet.

”Den opsøgende part reagerer ofte fra et sted af frustration og længsel efter forbindelse, mens den undvigende part kan føle sig overvældet og forsøger at undgå en konflikt. Her bliver parrets kommunikation udfordret, fordi den opsøgende kan føle sig afvist og misforstået, mens den undvigende føler sig angrebet og utilstrækkelig. Ingen af dem føler sig hørt, og samtalen bliver fastlåst,” siger Ina Bliksted.

Angreb-modangreb-mønstret

Et andet typisk mønster er kendetegnet ved, at begge parter reagerer med forsvar eller kritik, hvilket kan føre til ophedede skænderier, nævner psykologen.

”Prøver vi at se Johanne og Simon i dette samspilsmønster, vil begge typisk forsøge at beskytte sig selv ved at pege på den andens fejl. Et angreb fra Johanne kunne være: ’Du er for doven’, Simons modangreb kunne lyde: ’Du er for perfektionistisk’, hvorefter Johanne ville kritisere Simon igen.”

”I stedet for at kommunikere fra et sårbart sted, hvor man adresserer de underliggende følelser af smerte eller usikkerhed, kan samtalen komme til at fokusere på skyld og retfærdiggørelse. Det skaber en eskalerende konflikt, hvor begge parter kæmper for at vinde skænderiet snarere end at forstå hinanden,” fortæller Ina Bliksted.

Undviger-undviger-mønstret

I det tredje mønster, som opstår hos mange par, trækker begge sig følelsesmæssigt tilbage – måske fordi de har opgivet håbet om at blive forstået eller frygter en konflikt.

”I dette tilfælde ville hverken Johanne eller Simon gøre noget, til trods for at de begge føler sig ramt og måske dybest set er kede af situationen. I ’undviger-undviger’-mønstret trækker begge sig, og det skaber en følelsesmæssig afstand, der med tiden kan få parforholdet til at føles tomt og utilfredsstillende. Forsøg på at bygge bro til hinanden gennem kommunikation udebliver, fordi ingen af parterne tager initiativ til at dele tanker eller følelser med hinanden,” nævner Ina Bliksted.

At se mønstret som monstret

I sit arbejde hos Center for Familieudvikling dukker disse mønstre op igen og igen, når Ina Bliksted møder par, der opsøger parterapi. Her opfordrer psykologen par til at arbejde på at forbedre kommunikationen og forbindelsen i forholdet ved at lære at genkende deres negative samspilsmønster.

”Det er helt normalt, at vi kan havne i disse mønstre. Men fra teorien og forskningen ved vi, at når par lærer at genkende deres mønster – f.eks. ’opsøger-undviger’ eller ’angreb-modangreb’ – kan fokus skifte fra at bebrejde, angribe og undvige hinanden til at se mønstret som det monster, der skaber utryghed. Og herfra kan vi bedre arbejde med at ændre det,” fortæller Ina Bliksted.

”Muligheden er, at vi prøver at skifte perspektivet fra at fokusere på hinandens fejl til i stedet at fokusere på selve mønstret som monstret. Så indser vi måske, at problemet ikke er placeret i den ene eller den anden, men at vi begge er fanget i et mønster, der er problematisk, og som forstærker konflikten og afstanden imellem os.”

Bekæmp monstret sammen

Ina Bliksted peger på, at man som par kan blive et team, der sammen bekæmper monstret i stedet for at se hinanden som modstandere. Man kan begynde at undersøge, hvad der ligger bag reaktionerne – ofte uopfyldte behov, en skjult sårbarhed eller frygt for afvisning.

”Når vi føler os truet på forbindelsen til vores partner, kan vi ubevidst reagere med en adfærd, der skaber yderligere distance eller konflikt”, fortæller Ina Bliksted.

”Det kan virke som et paradoks. På den ene side længes vi måske mod følelsesmæssig nærhed, mens vi på den anden side frygter at blive afvist af vores partner og derfor ikke tør vise vores sårbarhed. Det er netop herfra – og fordi vi kan have svært ved at udtrykke vores egentlige følelsesmæssige behov – der kan udspringe nogle negative samspilsmønstre, som i høj grad udfordrer den åbne og empatiske kommunikation, der forbinder os til hinanden igen,” siger psykologen.

Hun foreslår, at par arbejder med at bryde de negative samspilsmønstre ved at tænke over og tale med hinanden om følgende tre spørgsmål: Hvilke mønstre er vi tit fanget af? Hvornår bliver disse mønstre til monstre? Og hvilken effekt har det på os, når vi er fanget af disse mønstre?

”Når vi sammen prøver at identificere og forstå vores negative samspilsmønstre, vil det ofte mindske vores forsvarsreaktioner og angreb på hinanden. I stedet kan vi langsomt begynde at kommunikere bedre. Og herigennem kan vi få en dybere forståelse for hinanden og opnå det, vi ofte længes efter i et parforhold – nemlig større tryghed og følelsesmæssig nærhed,” siger hun.

 


 

Læs også: Perspektivsamtalen: Et redskab til god kommunikation i parforholdet

Vil du vide mere om samspilsmønstre i parforholdet, kan du også læse bogen ”Pas på parforholdet” af Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.