Gratis webinar om projekt Vores Parforhold
På dette webinar præsenteres du for indsatsen Vores Parforhold, som er sat i verden for at styrke parforholdet i de danske børnefamilier. Vores Parforhold er udover et online univers også et forskningsprojekt under Aarhus Universitet i et samarbejde med Mariagerfjord, Syddjurs, Ikast-Brande og Gentofte Kommune. Læs evt. mere her.
Hvad får du ud af at deltage?
- Viden om parforholdets betydning for børnenes og familiens samlede trivsel.
- Introduktion til universet voresparforhold.dk og samarbejdet med kommunerne og Aarhus Universitet.
- Mulighed for selv at afprøve to af de tilbud, familierne i kommunen kan få gratis, nemlig Parguiden og Par-tjek.
Webinaret henvender sig blandt andet til sundhedsplejersker, familievejledere, PPR-psykologer, jordemødre, pædagoger, praktiserende læger, præster, lærere og andre professionelle, der beskæftiger sig med børn og familiers trivsel i de fire samarbejdskommuner.
Webinaret henvender sig også til de frivillige på Partelefonen ved Center for Familieudvikling.
Datoer og tilmelding
Webinaret udbydes følgende to tidspunkter:
- Tirsdag d. 18. april kl. 10.00-11.00
- Mandag d. 8. maj kl. 13.30-14.30
Tilmelding sker gennem boksene i højre side.
Webinaret afholdes over Zoom – link til dette udsendes hverdagen før webinaret afholdes.
Kontakt
Har du spørgsmål, så skriv gerne til info@voresparforhold.dk