Certificering i afholdelse af kurser for par (PREP)

Hjælp par til et stærkere forhold: Bliv certificeret til at afholde det internationalt anerkendte og forskningsbaserede parkursus PREP. Samtidig får du et stort overblik over typiske problemstillinger i et parforhold og redskaber til at håndtere disse.

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program – eller lidt frit oversat: ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’. PREP er et voksenpædagogisk kursus, der kan styrke kommunikationen og forebygge konflikter i parforholdet. Det henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen og alle aldersgrupper, og det er et undervisningstilbud, der ikke skal forveksles med parterapi.
Uddannelsen henvender sig særligt til psykologer, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, lærere, familiebehandlere, præster, jordemødre og sundhedsplejersker.

Færdigt materiale gør det enkelt at undervise i PREP

På denne todages uddannelse klædes du på til at afholde parkurser (PREP). Du modtager en omfattende og opdateret manual om parforhold, som vil støtte dig som underviser. Derudover modtager du PowerPoints til alle temaer og nogle videoer, som kan bruges i din formidling.

Du kan læse mere om parkurser (PREP) her.

Baggrunden for PREP

  • PREP-konceptet stammer fra University of Denver i USA. PREP er udviklet af psykologiprofessor Howard Markman og kollegaer på det amerikanske universitet på basis af mere end 30 års forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et parforhold, hvor begge parter trives.
  • Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er PREP det bedst dokumenterede parkursus i verden.
  • Center for Familieudvikling hentede kurserne til Danmark i 2004 og er formelt ansvarlig for at opdatere og tilpasse kursets indhold til danske forhold og uddanne alle PREP-kursusledere her i landet.

Optagelseskrav

Ønsker du at tage certificerings-uddannelsen, er det en forudsætning, at du har taget grundmodulet Viden og redskaber til arbejdet med par først.

Certificering

  • Når du først har gennemført den tredages uddannelse (Viden og redskaber i arbejdet med par) og efterfølgende disse to dage, bliver du certificeret PREP-kursusleder. Certificeringen giver dig ret til selv at afholde PREP-kurser i Danmark.
  • For at blive certificeret skal du have deltaget i mindst 90 procent af undervisningen. Opfylder du ikke det kriterium, forbeholder vi os retten til at tilbageholde din certificering.
  • Med en certificering underskriver du samtidig en kontrakt med Center for Familieudvikling, hvor du forpligter dig til at bruge det CFF-udviklede PREP-materiale, overholde retningslinjer omkring copyright samt overholde konceptets internationale kvalitetskrav. Læs kontrakten her.
  • Certificering inkluderer en undervisningsmanual med grundig introduktion til hvert undervisningstema samt adgang til ’Mit CFF’, hvor du finder de nyeste PowerPoints, videoklip, mv.
Uddannelsens indhold

Uddannelsen tager udgangspunkt i selve parkursuskonceptet (PREP).
På første dag bliver der sat fokus på betydningen af et parkursus og det at arbejde forebyggende med sit parforhold. Du lærer også, hvordan du kan bruge materialerne og varetage den formidlingsmæssige opgave på kurserne. I forlængelse heraf forbereder alle deltagere et kort kursusoplæg.

På kursets anden dag fortsætter vi med at øve os på formidlingsopgaven, sådan at vi tilegner os materialet ved at præsentere elementer fra parkurset (PREP) for hinanden.

Du kan læse et lille udklip af PREP-manualen her.

Praktiske informationer

Se program for uddannelsen her

Varighed

  • Uddannelsen forløber over to dage, og der opnås certificering.
  • Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 9.00-16.00.

Hvor

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Forplejning

Inden dagens program, tilbyder vi kaffe/the og croissanter.
Vi sørger for frokost, og er du vegetar, tager vi højde for det.
I løbet af dagen er der adgang til kaffe/the, frugt og forfriskninger.

Pris og betaling

Pris

4.195 DKK  ekskl. moms

Betaling

  • Du kan betale uddannelsen med dankort, EAN-nummer eller bankoverførsel (tilsendt faktura)
  • Betaler du med dankort trækkes beløbet umiddelbart efter tilmeldingen er gennemført
  • Betaler du via. EAN-nummer eller faktura har betalingen forfald 14 dage efter fakturadato.

Undervisere i København

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)
Mathias er på barsel.

Mathias Rolskov Jakobsen er psykolog hos Center for Familieudvikling og arbejder både med emotions-fokuseret parterapi, med terapi for skilte forældre samt med sammenbragte familier....

Læs mere

Susanne Brejnebjerg Stilling

Autoriseret psykolog

Susanne Stilling er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut hos Center for Familieudvikling. Siden 2010 har Susanne beskæftiget sig professionelt med børn, unge og familiers...

Læs mere

Undervisere i Aarhus

Steen Kruse

Psykoterapeut, par- og familieterapeut. Leder af Familieafdelingen i Aarhus.

Søren Møller Andersen

Psykolog

Søren Andersen har siden 2019 arbejdet som psykolog hos Center for Familieudvikling. Søren har særligt specialiseret sig i arbejdet med par og har løbende...

Læs mere