Viden og redskaber til arbejdet med par

Faguddannelsen der giver dig basisviden om par

Denne tredages basisuddannelse om par henvender sig til dig, der møder par i en faglig sammenhæng. Det kan være i kraft af dit arbejde som psykolog, par- eller familieterapeut, præst, sundhedsplejerske, jordemoder, sagsbehandler, læge, mv.

Som fagperson møder du måske par, som har svært ved at få parforholdet til at fungere, og du kan opleve, at det indvirker negativt på både den individuelle trivsel og familiens trivsel. Med denne basisuddannelse får du i løbet af tre dage et teoretisk og metodisk fundament til at hjælpe disse par godt videre.

Du får:
• En grundig indføring i forskningsbaseret viden og en teoretisk forståelse af parrelationen.
• Et indblik i de væsentligste temaer og udfordringer i et parforhold som f.eks. konflikthåndtering, kommunikation, sex og forældresamarbejde.
• Fundamentale greb og metoder til rådgivning, hjælp, samtaler og veje til at skabe forandring.

Når du har gennemført basisuddannelsen, har du samtidig opnået forudsætninger for at tage en Certificering i afholdelse af kurser for par (PREP).

Relevant indhold, gode modeller, vildt kompetente undervisere”
– Mand, 43 år.

Inspirerende undervisere som tydeligt brænder for området! Spændende fagligt indhold. Gode modeller som tydeliggør det komplekse og hjælper os med at huske.”
– Kvinde, 42 år.

Godt kursus med stærk faglighed. Gode eksempler og billeder at hænge viden op på. Gode formidlere og god vekselvirkning mellem underviserne, som alle mødte os med åbenhed og vilje til at indgå i dialog.”
– Kvinde, 37 år.

Super gode værktøjer. Rigtig god teori og opsamling. Rigtig god indføring af “huset” og des elementer. Virkelig dygtige undervisere, som har bragt teori til live med praksis og sjæl.”
– Mand, 34 år.

Uddannelsens indhold

Indhold:

Dag 1

På dag 1 indføres du i baggrundsviden og grundforståelser af parforholdet. Du vil få mere viden om:

  • Parforholdets betydning for trivslen hos voksne og børn.
  • Fagfeltet og forskningsbaseret teori om parrelationen.
  • Væsentlige faktorer af betydning for parforholdstilfredsheden.
  • Forståelser af kærlighed, følelsesmæssig intimitet og tryg tilknytning.
  • Hvordan problemer i parforholdet opstår og udvikler sig.

Dag 2

På dag 2 dykker vi ned i fire konkrete temaer, der har betydning for at lykkes i parforholdet. Du vil her få mere viden om, hvad der sker, når:

  • Kommunikationen bliver vanskelig, og vi får svært ved at håndtere vores uenigheder med hinanden.
  • Vi sårer hinanden og har brug for at genskabe kontakten.
  • Vi har svært ved at mødes i den fysiske kontakt, og når forskellighed i lyst påvirker vores sexliv.
  • Vi får børn og skal samarbejde om forældreskabet.

Dag 3

På dag 3 har vi fokus på praksisfærdigheder i samtaler med par. Du vil få konkrete redskaber til:

  • Hvordan du tilrettelægger og opstarter samtaleforløb med par.
  • Hvordan du skaber en god alliance med begge parter.
  • Hvordan du intervenerer i forhold til det, der bliver svært imellem parret.
  • Hvordan du drager omsorg for dig selv i arbejdet med par.

Praktiske informationer

Se program for uddannelsen her

Varighed:

  • Uddannelsen forløber over tre dage.
  • Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 9.00-16.00.

Hvor:

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Aarhus: Center for Familieudvikling. Søndergade 10, 2. sal 8000 Aarhus C.

Forplejning:

Inden dagens program, tilbyder vi kaffe/the og croissanter.
Vi sørger for frokost. Er du vegetar, tager vi højde for det.
I løbet af dagen er der adgang til kaffe/the, frugt og forfriskninger.

Pris og betaling

Pris:

Introduktionspris: 6.995 ekskl. moms.

Betaling:

  • Du kan betale uddannelsen med dankort, EAN-nummer eller bankoverførsel (tilsendt faktura).
  • Betaler du med dankort trækkes beløbet umiddelbart efter tilmeldingen er gennemført.
  • Betaler du via. EAN-nummer eller faktura har betalingen forfald 14 dage efter fakturadato.

 

Se alle uddannelser inden for parområdet

Søren Marcussen

Diplomuddannelse i psykologi, psykoterapeut og projektleder. Leder af Familieafdelingen i København.

Steen Kruse

Psykoterapeut, par- og familieterapeut. Leder af Familieafdelingen i Aarhus.

Susanne Brejnebjerg Stilling

Autoriseret psykolog

Susanne Stilling er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut hos Center for Familieudvikling. Siden 2010 har Susanne beskæftiget sig professionelt med børn, unge og familiers...

Læs mere

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)
Mathias er på barsel.

Mathias Rolskov Jakobsen er psykolog hos Center for Familieudvikling og arbejder både med emotions-fokuseret parterapi, med terapi for skilte forældre samt med sammenbragte familier....

Læs mere