Redskaber til arbejdet med højkonflikte skilsmisser

Denne tre-dages efteruddannelse sætter fokus på fagpersoners terapeutiske samtaler med forældre i højkonflikt skilsmisse.

Du vil blive klædt på til, hvordan du kan bruge psykoedukation og øvelser i dine samtaleforløb med forældre, som er fanget i fastlåste og vedvarende konflikter efter skilsmissen, samt forskellige terapeutiske greb i det relationelle arbejde. Særligt gives der træning i, hvordan du kan arbejde med:

  • forældrenes konfliktmønstre og deeskalering af forældrenes konflikt.
  • forældrenes individuelle processer som affektregulering og stresshåndtering.
  • at bringe børnenes behov mentalt og emotionelt tilstede for forældrene.

De tre dage vil veksle mellem oplæg og øvelser, og dette modul er meget praksisrettet. Du vil blive styrket i dit terapeutiske møde med familier i højkonflikt skilsmisse, og dette kan kombineres med de metoder, du plejer at anvende i dit arbejde.

Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder som fagperson i privat praksis, i det kommunale familiebehandlingsarbejde, i den forebyggende rådgivning eller i Familieretshuset.

 

Super inspirerende og lærerigt kursus. Kompetente undervisere og struktureret kursusprogram. Jeg tager rigtig meget med mig hjem.” – Familiekonsulent, kursusdeltager, 49 år

Dejligt med MEGET engagerede undervisere. Stor respekt.”  – Familierådgiver, kursusdeltager, 44 år

I er dygtige og engagerede undervisere alle 3. Trygt at være i rum med jer.” – Familieterapeut, kursusdeltager, 53 år

Super godt kursus med relevante emner.” – Familieterapeut/terapeut, kursusdeltager, 54 år

 

Optagelseskrav:

  • Ønsker du at tage uddannelsen, er det en forudsætning, at du har en relevant faglig uddannelse (f.eks. socialrådgiver, psykolog eller anden grunduddannelse med relevant terapeutisk efteruddannelse).
Praktiske informationer

Varighed:

  • Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 9.00-16.00.

Se program for uddannelsen her.

Hvor:

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Forplejning:

Inden dagens program, tilbyder vi kaffe/the og croissanter.
Vi sørger for frokost. Er du vegetar, tager vi højde for det.
I løbet af dagen er der adgang til kaffe/the, frugt og forfriskninger.

Pris og betaling

Pris

6.995 kr. (ekskl. moms)

Betaling:

  • Du kan betale uddannelsen med dankort, EAN-nummer eller bankoverførsel (tilsendt faktura).
  • Betaler du med dankort trækkes beløbet umiddelbart efter tilmeldingen er gennemført.
  • Betaler du via. EAN-nummer eller faktura har betalingen forfald 14 dage efter fakturadato.

 

 

Undervisere

Søren Marcussen

Diplomuddannelse i psykologi, psykoterapeut og projektleder. Leder af Familieafdelingen i København.

Else Marie Schmidt Andersen

Autoriseret psykolog og underviser

Else Marie Schmidt Andersen er autoriseret psykolog og uddannet parterapeut indenfor EFT (emotions-fokuseret terapi), og hun har været ansat på Center for Familieudvikling siden...

Læs mere

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)
Mathias er på barsel.

Mathias Rolskov Jakobsen er psykolog hos Center for Familieudvikling og arbejder både med emotions-fokuseret parterapi, med terapi for skilte forældre samt med sammenbragte familier....

Læs mere