Efter udstationering

Efter en udstationering kan man have mange forskellige følelser og reaktioner på at vende tilbage til Danmark. Udover de mange praktiske opgaver, overraskes mange over, at både de selv, deres relationer og deres land har ændret sig, og det kan give forskellige udfordringer, når familien skal omstille sig til hverdagen i Danmark. Mange oplever hjemkomsten som den hårdeste periode. Især kan børn have svært ved at genfinde fodfæstet, når de vender tilbage.

Vores tilbud efter udstationeringen:

  • Foreberedende onlinesamtaler (før afrejse)
  • Hjemkomstsamtaler
  • Grupper for Third Culture Kids
Tilbud efter udstationering

Hjemkomstsamtaler

Vi tilbyder hjemkomstsamtaler til individuelle og familier i forbindelse med afrejsen tilbage til Danmark.

Forberedende online samtale

Vi anbefaler en forberedende online samtale ca. 6 mdr. før afrejse. Her drøfter vi, hvordan I bedst tackler processen omkring afsked og afvikling af arbejdsopgaver. Desuden berøres selve flytningen og forberedelsen af livet i Danmark. Har I børn, drøftes hvordan man bedst tilgodeser dem og deres omstillingsproces.

Individuel hjemkomstsamtale

Vi anbefaler første hjemkomstsamtale 2-4 uger efter, at I er retur i Danmark (Organisationen/virksomheden foretager sin egen hjemkomstsamtale med fokus på arbejdet).
Den individuelle hjemkomstsamtale hos os har fokus på overgangsfasen, det omvendte kulturchok, forventningerne og tilpasningen til kulturen og livet tilbage i Danmark. Der tilbydes hjemkomstsamtaler til samtlige familiemedlemmer, og forældrene får sparring efter samtalerne med børnene.

De næste samtaler foretages efter hhv. 3, 6 og evt. 12 mdr.

Her er der fokus på, om tilpasningsprocessen forløber tilfredsstillende. Der gives hjælp til håndtering af eventuelle udfordringer, og det afklares, hvorvidt der er behov for ekstra hjælp og støtte på visse områder. Det er også muligt, at enkelte i familien får flere hjemkomstsamtaler end resten af familien, hvis der er behov for ekstra støtte til den enkelte. Endelig er der også mulighed for, at familien får en eller flere familiesamtaler, som en del af deres hjemkomstsamtaler.


Grupper for Third Culture Kids

Mange børn, der vender tilbage til Danmark efter en udstationering, oplever, at det kan være svært at finde sig tilrette i en dansk kontekst både kulturelt og socialt. De oplevelser, som børnene har med sig fra en opvækst i udlandet, kan være svære at omsætte til danske forhold og kan gøre, at børnene føler sig anderledes eller har svært ved at føle sig hjemme i Danmark. Børnene er nemlig blevet Third Culture Kids. I et fondsstøttet projekt ønsker Kompetenceenhed for Udstationerede at fremme trivslen hos hjemvendte børn og unge igennem blandt andet børnegrupper og en mentorordning. Læs mere om grupper for Third Culture Kids

Priser og praktisk information

Priser

Betaling af ydelser ved udstationering kan foregå som egenbetaling eller arbejdsgiverbetaling.
Arbejdsgivere har mulighed for skattefrit at dække behandling for medarbejdere med arbejdsrelaterede problemstillinger.

Sundhedsforsikring
Flere forsikringsselskaber dækker kortere behandlingsforløb. Følgende forsikringsselskaber har for eksempel dækket behandling i afdelingen: Codan, Gouda, Ihi Bupa, Købstædernes Forsikring, Mølholm, PFA, Skandia, Topdanmark.

Kontakt eget forsikringsselskab for at høre om mulighederne.

Individuelle samtaler: fra 1095,-
Parsamtaler: fra 1695,-
Grupper for Third Culture Kids: Gratis

Praktiske informationer

Onlinesamtaler vælges i kontaktformularen. Du vil derefter blive kontaktet via din mail af din behandler, der både giver dig en tid og i en særskilt mail sender dig et link til oprettelse af din bruger i det sikre videoprogram wecare.software. Det er ganske enkelt at oprette en bruger i videoprogrammet.Programmet fungerer bedst via firefox browseren. Husk inden første samtale at slå både mikrofon og kamera til. Når du har oprettet en bruger får du en mail i din mailboks om, at der er oprettet en tid til dig i wecare. Denne bekræfter du bare, og derefter bliver du ringet op på den aftalte tid

Hjemkomstsamtaler forgår på vores adresse i København.
Østergade 5, 1. sal. 1100 Kbh. K. (2 min. fra Kongens Nytorv/Metro)

Bestilling af tid

Ønsker du at bestille en tid til en samtale, bedes du udfylde felterne via formularen i boksen og vælge hvilket tilbud, du ønsker.  Herefter vil vi kontakte dig inden for senest 1 uge.

Kompetenceenheden

Kompetenceenheden for Udstationerede er specialiseret i at hjælpe familier,
der flytter til udlandet for en periode som led i forældrenes arbejde, typisk i en NGO eller virksomhed.

Maria Techow

Psykolog (cand.psych. aut). Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi. Afdelingsleder i Psykiatri & Eksistens.

Maria er leder af vores afdeling for Psykiatri og Eksistens og har en specialistuddannelse i klinisk psykologi. Hun har lang erfaring med kognitiv adfærdsterapi,...

Læs mere

Jørgen Due Madsen

Overlæge og speciallæge i psykiatri, specialist i psykoterapi og supervision

Jørgen arbejder i vores afdeling for Psykiatri og Eksistens. Jørgen er specialist i psykoterapi og supervision og har omfattende psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring og uddannelse...

Læs mere

Emilie Frijs Due

Psykolog (cand.psych.)

Emilie er en del af centerets afdeling for Psykiatri og Eksistens. Emilie har flere års erfaring som terapeut i gruppebehandling af personer med depression...

Læs mere