Om projekt Hjemvendt – men ikke hjemme

Når børn vender tilbage til Danmark, er de i kraft af deres opvækst i udlandet blevet ”Third Culture Kids” (TCK). Det kan du læse mere om her. Børns erfaringer fra opvæksten i udlandet kan være svære at omsætte til danske forhold, og nogle kan føle sig anderledes og have svært ved at føle sig hjemme i Danmark. For mange børn vil hjemkomsten endda være sværere end udrejsen til et nyt land. Samtidig indebærer en udenlandsk opvækst en lang række ressourcer.

Det sætter Center for Familieudvikling fokus på i et nyt projekt, der ønsker at fremme trivslen hos børn der er vokset op i udlandet, ved at støtte dem i at falde til i Danmark efter udenlandsophold, samt i at bruge de ressourcer de har med sig herfra. Her tilbydes forældreundervisning, forældreforedrag, gratis børnegrupper i Aarhus og København. Projektet er støttet af bl.a. Borgfonden.

Du kan læse meget mere om vores  TCK-børnegrupper her, samt vores peer to peer mentor-program.

Hvis du ønsker du hjælp i forbindelse med en udstationering, kan du læse mere om mulighederne her. 

Børn og forældre som har deltaget i projektet, siger:

”Vi oplever som forældre, at vores barn er glad for at opleve, at hun ikke er alene med sine følelser efter at været hjemvendt til Danmark.”
”Jeg har fået nogle nye venner som forstår mig på en måde som ingen andre gør.”
”Vores datter er blevet udstyret med nogle værktøjer til at tackle hverdagen i Danmark bedre, for eksempel overfor skole og nye venner.”

 

Kompetenceenhed for udstationerede

Bag projektet står Center for Familieudviklings afdeling, Kompetenceenhed for udstationerede, som har lang erfaring i at støtte udsendte og deres familier, når de udstationeres af bl.a. nødhjælpsorganisationer, virksomheder og Udenrigstjenesten. Der tilbydes rådgivning og undervisning før, under og efter en udstationering til både de virksomheder og organisationer, der udsender medarbejdere, og til den udsendte, ægtefælle og børn.