Alle børn har brug for at føle, at de ikke er alene, hvis de tumler med svære tanker og følelser. Når far og mor går fra hinanden, kan det skabe utryghed og følelse af ansvar og ensomhed. Erfaringer har vist, at børn og unge har rigtig god gavn af at dele oplevelser og følelser med jævnaldrende i en lignende situation.
Gruppesamtalerne giver barnet/den unge et frirum – en neutral zone – til at få luft for tanker og bekymringer, som man måske ikke har lyst til at tynge sine forældre med. Måske er man bange for at gøre sin mor eller far vred eller ked af det. Måske føler man ikke, at forældrene har overskud til at lytte og støtte, fordi de selv har det svært og skal klare mange praktiske ting i hverdagen.
Gruppen kan give barnet/den unge en oplevelse af at høre til. De får støtte til at finde rundt i deres nye liv, og de får større forståelse for, at deres følelser omkring skilsmissen er helt normale.
Støt godt om et børnegruppeforløb
Det er rigtig vigtigt, at man som forælder understøtter barnets ret til at have sin egen fortælling om det, som er sket, uafhængigt af forældrenes følelser og dagsordener, og hertil kan børnegruppen være en understøttende faktor. Vi ved, at børn profiterer meget af at spejle sig i andre børn, som befinder sig i en lignende situation, da de hermed føler sig mindre ensomme og unormale med deres tanker og følelser. Gruppen hjælper børnene til at blive bedre til at håndtere svære følelser og måske sige dem højt til de voksne.
Det er dog værd at bemærke, at det er det levede liv i de to hjem, og omstændighederne omkring jeres skilsmisse, der påvirker barnet i det daglige. Det er rart for børn at tale med neutrale voksne og andre børn om skilsmissen, men det er i samtalen med jer forældre, at der kan ske vigtige ændringer i barnets liv.
Her følger nogle punkter, I kan være opmærksomme på undervejs og efter jeres barn har gået i gruppe:
Svære følelser er ikke et dårligt tegn
Mange børn oplever at blive lettede over muligheden for at sætte ord på de tanker og følelser som de kan bøvle med ift. skilsmissen, men det er ikke altid at denne lettelse indtræffer med det samme. Børn kan derfor godt opleve at de svære følelser for en stund fylder mere end før, fordi de simpelthen er kommet frem i lyset. Inden et børnegruppeforløb kan følelserne have været mere skjulte og måske givet anledning til ondt i maven eller tankemylder. Det kan være godt som forælder at være opmærksom på, at disse følelser altså ikke er opstået på grund af gruppen, men snarere har fundet vej op til overfladen.
Som forælder støtter du bedst dit barn ved at vise, at det er ok at mærke f.eks. vrede eller ked af det-hed, selvom skilsmissen måske ligger langt tilbage. Sig f.eks. “Du er vred lige nu over skilsmissen. Det er helt ok og godt at du kan mærke det. Ville det hjælpe, at vi snakker lidt om det? Eller er der andet jeg kan gøre?”
Vis interesse for børnegruppen – uden at snage
Nogle børn har lyst til at fortælle meget om, hvad de taler om i børnegruppen, mens andre fryder sig over at kunne sige: ”Jeg har tavshedspligt”. Som forælder kan du godt interessere dig for dit barns børnegruppeforløb uden at afkræve svar. Du kan f.eks. sige: “Jeg vil gerne snakke med dig, hvis der er noget, du har lyst til at fortælle, men du behøver jo ikke eller gad vide, om der er nogle temaer, I har snakket om i gruppen, som også ville være gode for os at snakke videre om? – Det bestemmer du”.
Gør status i forhold til skilsmissen
Som forældre kan I bruge barnets gruppeforløb som anledning til at kigge på jeres samarbejde og barnets hverdag:
- Hvordan ser det ud lige nu?
- Hvilke områder fungerer, og hvilke områder er udfordrende?
- Er der noget, vi som forældre kan tage ansvar for at forbedre, så vi kan øge vores barns trivsel i skilsmissen?
Samarbejde og egen bearbejdningsproces
Forældrenes samarbejde udgør det klima, et barn med skilte forældre vokser op i. Hvis klimaet er ‘koldt’ eller ‘ophedet’ pga. konflikter, vil barnet blive utilpas.
Hvis bruddet har været svært, eller det har været vanskeligt at nå til enighed om bopæl- og samværsordning eller bodeling, kan I som forældre være kede af det, vrede eller føle jer svigtede. Det er vigtigt selv at bearbejde og håndtere disse svære følelser for at kunne være den bedste mulige forælder og samarbejdspartner. Så længe forældre er i ubalance eller konflikt, vil børnene være på overarbejde – og dette kan et børnegruppeforløb ikke ændre på. Så tag et ærligt kig på din egen bearbejdningsproces og jeres samarbejde.
Måske har du behov for hjælp til at lægge svære følelser bag dig, eller I kunne have gavn af at få støtte sammen til at tage hånd om jeres samarbejde. Der vil være en stor signalværdi overfor barnet i, at I som forældre gør en aktiv indsats for at skabe så trygge rammer som muligt om den nye hverdag med to hjem.
Hverdagen med to hjem
Livet med skilte forældre indebærer en række omstændigheder, som ikke kan ændres, men derimod skal håndteres bedst muligt. Dette kan f.eks. være at flytte frem og tilbage mellem to hjem, at opleve at savnet af forældrene på skift fylder meget, bekymringer for hvordan fødselsdag og jul skal fejres osv.
I børnegruppen vil disse temaer og spørgsmål blive vendt, men det kan være rart for barnet, at I også i familien taler om hverdagen som skilsmissebarn. I kan også inddrage barnet i dialogen om, hvad der skal gøres bedre, men vær gerne tydelige omkring, at det stadig er jer, der beslutter, hvad der skal ske. Dette kan f.eks. have form af et familiemøde, hvor I spørger jeres barn: “Hvad fungerer godt, og hvad kunne blive bedre?” “Kan vi som forældre støtte dig endnu mere eller på anden måde, når du savner?” Hvis I er villige til at prøve nye tiltag af i en periode, vil barnet få en rigtig god oplevelse af at blive støttet af sine forældre.