Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb på www.familieudvikling.dk til levering i Danmark, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Generelle oplysninger

Center for Familieudvikling / Psykiatri-Eksistens
Forening
CVR: 28324502
Adresse: Østergade 5, 1. sal, 1100 København K.
E-mail: kontakt@familieudvikling.dk
Tlf: +45 3512 1617

Indledning

Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb af varer på www.familieudvikling.dk til levering i Danmark med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Produktinformation

www.familieudvikling.dk oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål, send venligst en mail til kontakt@familieudvikling.dk eller ring på tlf. 3512 1617.

Priser

Alle priser er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Priserne ændres løbende. Du bliver faktureret den pris, der er gældende på bestillingsdagen.

Det vil ved købet fremgå, hvis der pålægges moms.

Center for Familieudvikling forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Rabatkupon

Har du en rabatkupon til et produkt, kan du anvende den på det pågældende produkt, inden du vælger betalingsform i webshoppen.
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og ydes heller ikke på i forvejen nedsatte varer.

Bestilling og køb

Man kan foretage køb på www.familieudvikling.dk hele døgnet.

Ved bestilling skal man angive faktureringsoplysninger, herunder EAN-nr., rekvisitionsnummer, referenceperson eller lignende, hvis dette kræves angivet på fakturaen af din arbejdsplads.

Det er muligt at betale med kreditkort ved onlinebestilling. Det kræver, at man er fyldt 18 år og er i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som Center for Familieudvikling accepterer.

Ved onlinebetaling tillægges gældende kortgebyr-sats.

En bindende aftale mellem køber og Center for Familieudvikling er først indgået, når Center for Familieudvikling ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud med en kvitteringsmail, der beskriver, at ordren er godkendt.

Din bestilling er som udgangspunkt personlig og bindende.

Betaling

Man kan betale med visa/dankort eller via EAN-nr.

Ved valg af EAN-fakturering, vil betalingsbetingelserne fremgå af fakturaen.

Ved valg af kortbetaling, vil de kortoplysninger køber indtaster ved køb af varer blive sendt via www.familieudvikling.dk betalingsgateway (ePay) direkte til NETS i krypteret form (SSL). Det fremgår ved købet, hvornår pengene bliver trukket på kontoen.

Særligt vedrørende kurser, temadage, uddannelsesforløb o.lign. 

Tilmelding
Alle vores kurser og uddannelsesforløb er åbne for ansøgning fra alle interesserede, hvis ikke andet er angivet ved det enkelte kursus. Tilmelding/ansøgning foregår online via vores webshop.

Afbud
Fristen for afbud er 6 uger inden opstart, med mindre andet er anført under det enkelte tilbud. Der kan vederlagsfrit foretages afbud inden afbudsfristens udløb, dvs. at du kan få fuld refusion.

Ved senere afbud, dog senest 3 uger før tilbuddets start, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften.
Ved afbud senere end 3 uger før opstart er der ingen refusion.
Afmelding kan foretages ved at skrive til kontakt@familieudvikling.dk.

Udskydelse

Udskydelse er ikke muligt.

Ændringer

Center for Familieudvikling forbeholder sig ret til ændringer af pris, tid, sted og indhold. Vi forbeholder os ret til at udskyde de senest tilmeldte i tilfælde af overtegning

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitet i vores tilbud, forbeholder vi os ret til at aflyse kurser og uddannelser. Det kan være tilfældet, hvis det eksempelvis skønnes, at et for lavt deltagerantal vil medføre, at deltagerne ikke får maksimalt udbytte af kurset.

I så fald tilbyder vi naturligvis en plads på førstkommende kursus/uddannelse med samme indhold. Såfremt en plads på et fremtidigt hold ikke ønskes, giver Center for Familieudvikling pengene retur.


Særligt vedrørende, terapi, rådgivning, Par-tjek o. lign. 

Afbud
Vi henviser til de til enhver tid gældende afbudsregler, som er angivet her.


Levering

Fysiske varer leveres via GLS eller fragtfirma. Vi pakker og sender ordrer 2 gange om ugen. Du kan derfor forvente levering mellem 2-4 dage. 

Prisen på fragt fremgår ved de forskellige varer på www.familieudvikling.dk

Der må påregnes en længere leveringstid, når det er udenfor Danmark.

Fortrydelsesret

Køber har 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, køber har modtaget sin vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Køber skal inden 14 dage fra modtagelse give Center for Familieudvikling meddelelse om, at køber ønsker at fortryde sit køb. Meddelelsen skal gives til kontakt@familieudvikling.dk. I meddelelsen skal køber gøre Center for Familieudvikling tydeligt opmærksom på, at køber ønsker at udnytte sin fortrydelsesret.

Hvis køber fortryder et kursus eller en uddannelser, der opstarter inden fortrydelsesretten udløber, kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende.

Køber kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give Center for Familieudvikling tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Ønsker du at returnere, skal du sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter, at du har meddelt os på mail, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand ved retur forsendelse

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig inkl. leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Varen skal sendes til:
Center for Familieudvikling/ Psykiatri-Eksistens
Østergade 5, 1. sal
1100 København K.

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og efterfølgende aflevere den personligt på ovenstående adresse, såfremt der er indgået aftale herom.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Center for Familieudvikling/ Psykiatri-Eksistens
Østergade 5, 1. sal
1100 København K.

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

Center for Familieudvikling er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, at de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse, eller forhold som ligger uden for Center for Familieudviklings kontrol, eksempelvis brand, strejke eller lignende.  

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores administration på mail: kontakt@familieudvikling.dk eller tlf. 35 12 16 17 (i åbningstiden). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Forbehold for ændringer

Center for Familieudvikling forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for www.familieudvikling.dk

 

Handelsbetingelserne er opdateret 1. februar 2022