Ny forskning undersøger vigtigheden af tilbud til unge familier.
I fredagens udgave af Kristeligt Dagblad kunne man læse at både Tom Behnke (K) og Özlem Cekic (F) er positivt indstillet overfor forebyggende tiltag indenfor familieområdet.
“Min umiddelbare holdning er, at vi er positive over for, at ’prep-kurserne’ skal fortsætte…” citeres Tom Behnke
Artiklen blev bragt i umiddelbar forlængelse af, at Ph.D. Tea Trillingsgaard fremlagde sine forskningsresultater, som viser, at en god kommunikation er af afgørende betydning for, om par formår at holde sammen igennem den svære tid som nybagte forældre.
Tilbuddet om en forebyggende indsats er derfor heller ikke kun af værdipolitisk karakter. Selvom der endnu ikke er foretaget præcise målinger af, hvor meget en skilsmisse koster det danske samfund, har udenlandske undersøgelser vist, at skilsmisser er dyre.
”Når vi kan se, at det snart er hvert andet ægteskab i Danmark, der går i stykker, er det et signal om, at der er brug for kvalificeret indsats. Og særligt når man bliver forældre, er parforholdet sårbart. Der er utrolig meget at vinde både menneskeligt og økonomisk – og det er stærkt begrænset, det, vi bruger på forebyggelse i dag i forhold til de mange penge, vi bruger, når der først er opstået alvorlige konflikter, og folk går fra hinanden,”
Citeres, Annette Due Madsen.
Er du net-abonnent på Kristeligt Dagblad har du også mulighed for at læse en dybdegående artikel om Tea Trillingsgaards Ph.d.-projekt.