I uge 44 har Radio24syv haft fokus på skilsmisser og hvordan de håndteres.
Den 9. november samlede Radio24syv op på deres tema om skilsmisser. I denne anledning har redaktionen indsamlet udtalelser fra organisationer såvel som institutioner og forældre.
Hør bl.a. historien om Olivias forældre og hør udtalelser fra bl.a. Souschef i Børns Vilkår Bente Boserup, Advokat Lars Borring, Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt, formand for Familieadvokaterne Helle Hansen, direktør for Statsforvaltningen Helle Haxgart og Uddannelsesleder i Center for Familieudvikling Søren Marcussen.
Den 30. oktober besøgte vores uddannelsesleder, Søren Marcussen, 24syv Eftermiddag, for at tale med om forældreansvar efter skilsmisse.
“Ønskescenariet er, at ansvaret skal tilbage til forældrene, og forældrene tidligt får hjælp til at prøve at løse problemerne selv” udtaler Søren Marcussen
Ud over Søren Marcussen deltager daglig leder ved Meglingscenteret i Oslo, Gøsta Thommesen.
Radio24syv’s temauge om skilsmisser har også fået sin egen underside, hvor du kan få et overblik over de udsendelser, som har berørt temaet.