Om skiftedagen i en skilt familie.
Hvorfor reagerer børn ofte på skiftedagen i en skilt familie – f.eks. ved at blive vrede, irritable eller kede af det? Og hvordan kan vi som forældre hjælpe vores børn til at håndtere den skiftedag, der er uundgåelig?
Psykolog, Sinne Pedersen, svarer på denne måneds spørgsmål:
I vores børnegrupper på Center for Familieudvikling møder jeg mange børn, der fortæller, at skiftedagen er en dag, hvor følelserne sidder lidt ekstra udenpå tøjet. Flere børn fortæller, at selv om deres forældre har været skilt i mange år, og børnene derfor har haft virkelig mange skiftedage, så er det alligevel en dag, der er svær. Børnene kan være meget øvede i at skifte mellem to hjem, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er let.
Lad mig sige lidt mere om, hvad der kan være på spil, og hvordan vi kan forstå børnenes ”arbejdsopgave” på skiftedagen.
For det første er det en dag, der rummer mange blandede eller modsatrettede følelser hos børnene. De skal både sige farvel og goddag på samme tid. Det kan være farvel til mor, som de kommer til at savne, og samtidig goddag til far, som de har glædet sig til at se. For nogle er skiftedagen også den dag, hvor de bliver mindet om, at deres familie er skilt, og derfor kan sorg, ”ked af det-hed” og måske også frustration over at være en skilt familie mærkes særlig tydeligt.
For det andet kan skiftedagen gøre børn ekstra opmærksomme på, hvordan mor og far har det. Barnet kan eksempelvis tænke: Kommer mor til at savne mig, når jeg er hos far og hans nye kæreste, og hun er alene i lejligheden? Eller: Bliver far nu igen lidt trist, når jeg fortæller om alt det hyggelige, vi lavede hos mor?
Nogle børn bliver også meget optagede af at sørge for, at mor og far ikke bliver uvenner, eller at begge forældre føler sig lige vigtige for barnet. De kan blive meget bevidste om at sige de ”rigtige” ting, så de ikke kommer til at puste til en konflikt mellem mor og far. Og på den måde kan børn bruge meget energi på, at andre end dem selv, særligt mor og far, har det godt.
For det tredje stiller skiftedagen store krav til omstillingsevne og overblik. Børnene skal orientere sig i, hvad der skal pakkes og måske være dem, der sørger for, at alt det vigtige kommer med. Derudover skal de huske på, hvordan reglerne og rutinerne er i det andet hjem, og de skal kunne indrette sig efter det. De skal finde ind i et familieliv, der har kørt uden dem, mens de var hos den anden forælder. Og de skal måske gå fra at være enebarn til at være en del af en større søskendeflok i en sammenbragt familie.
Sammenholder vi alt det, tegner der sig et billede af, at skiftedagen for mange børn er særdeles kompleks og også kræver meget af børnene. Skiftedagen stiller krav til børnenes følelsesregulering, deres overblik og tilpasningsevne, og ofte øger denne dag børnenes opmærksomhed på forældrenes følelser og samarbejde.
Det giver derfor rigtig god mening, at børn ofte kan reagere voldsomt på en skiftedag. Også selv om de er særdeles trænede i at skifte mellem hjemmene, og man som forælder kan tænke, at nu burde de have vænnet sig til det.
For børnene kan det være vældig komplekst overhovedet at begynde at forklare, hvordan de har det lige den dag. Ofte vil det være sådan, at det hele mærkes på én gang, og det kan være svært at sortere i, hvad der er hvad, og med det følger indimellem en frustration. Hvis vi voksne – med de bedste intentioner – spørger barnet: ”Hvad er der galt?”, kan det betyde, at barnet bliver endnu mere frustreret. Vi kommer nemlig til at spørge om noget, som barnet ikke kan give et klart svar på.
Som voksne kan vi i stedet forsøge at hjælpe børnene ved at komme med kvalificerede gæt og undersøge sammen med børnene, hvad det kan være, der fylder for dem. Man kan f.eks. sige: ”Jeg har lagt mærke til, at du bliver meget vred på skiftedagen, og jeg tænker på, om det mon handler om, at det er en svær dag, fordi du både savner og glæder dig på samme tid?” Eller: ”Gad vide, om du bliver vred på skiftedagen, fordi du kan mærke, at far og jeg ikke er så gode venner for tiden, og at det er svært for dig?”
Det er slet ikke sikkert, at vi gætter rigtigt. Men når børn oplever, at vi voksne er reelt nysgerrige på, hvordan de har det, vil det ofte resultere i, at børnene føler sig mindre alene og overvældede. Og det kan betyde, at følelserne, og ikke mindst skiftedagen, bliver lidt lettere at håndtere.
Med venlig hilsen
Sinne Pedersen
Psykolog
Center for Familieudvikling
