Interview med Søren Møller Andersen, psykolog og parterapeut hos Center for Familieudvikling.
Man ser dem for sig: Det nyforelskede par, som sidder på kanten af et springvand eller svævende på en anden lyserød sky uden fornemmelse for tid, tyngdekraft eller trivielle hverdagsgøremål. Forelskelsestilstanden kan have sine særlige fordele. Men skal vi lykkes med det langvarige parforhold, må vi sætte jagten ind på noget væsentligt andet, mener psykolog Søren Møller Andersen.
”Hvad kendetegner i grunden de forelskedes tilstand, kan man spørge. En af dem, der har undersøgt det med forelskelse og kærlighed, er den amerikanske antropolog og forsker Helen Fisher. Hun har beskrevet intet mindre end 18 forskellige træk ved det at være forelsket,” fortæller Søren Møller Andersen.
Han arbejder som psykolog og parterapeut hos Center for Familieudvikling i Aarhus. I terapilokalet møder han dagligt par, som bakser med kærligheden, og i samtalen opfordrer han ofte til, at par tænker tilbage på deres første tid sammen.
”Helen Fisher beskriver forelskelsestilstanden som forbundet med en grænseløs energi. Det kan nærmest sammenlignes med en form for mani eller eksalteret tilstand, hvor vi helt kan glemme at sove og spise. Andre karakteristika er, at vi bliver mere håbefulde og får lykkelige fantasier om fremtiden. Det er ikke ualmindeligt, at der melder sig tanker som: ’Hvis bare jeg er sammen med denne ene person, kan intet gå galt’,” siger Søren.
Han peger på, at forelskelsen også gerne får vores selvfølelse til at vokse. Vi begynder at føle os bedre tilpas, som dem vi er, fordi vores partner kan være helt fascineret af os og møder os med stor opmærksomhed og indlevelse.
”I starten af forholdet kan det næsten tendere en idealisering, hvor vi kun har øje for alle de positive træk hos den anden. Desuden mærker vi måske en særlig eksklusivitet, hvor vi udtrykker overfor hinanden: ’Du er den eneste for mig. Der er kun dig’.”
”I daglig tale har vi det med at tilskrive forelskelse, at vi elsker med ’hele vores hjerte’. Igennem mange år har Helen Fisher dog været bannerfører for, at forelskelsen ikke så meget sker i hjertet, men mere i kroppens biologi. Der udløses nemlig kemiske stoffer i vores hjerne, f.eks. belønningsstoffet dopamin. Dette signalstof sender beskeder ud i kroppen, som gør, at alene det at tænke på – eller se billeder af – vores partner kan ramme os med en stærk følelse af glæde og velvære,” forklarer Søren.
Helen Fisher taler om det som en slags afhængighed, hvor vi nærmest kan blive afhængige af at være i den tilstand.
”Det er slet ikke alle, der synes, at den forelskede tid er noget at stræbe efter. Desuden er der ca. 5%, som indleder et parforhold uden overhovedet at opleve en forelskelse. Det er der intet forkert i. Omvendt er der også gode grunde til, at vi kan komme til at længes efter en tilstand af forelskelse. Der er nemlig noget helt biologisk i, at vores hjerner søger den belønning, som dopamin kan give os.”
Hjernescanning lærer os om forelskelse
Helen Fishers forskning bygger på forsøg med hjernescanninger, hvor forelskede unge blev præsenteret for billeder af deres partner. Et forsøg hun senere gentog med samme gruppe af deltagere.
”Fisher konkluderede, at der nok kan registreres en særlig aktivitet i hjernen, når man er forelsket, men også at denne effekt klinger af med tiden. Forelskelse er simpelthen en tidsbegrænset følelse,” siger Søren og peger på, at den anerkendte amerikanske forsker har identificeret tre faser i udviklingen af de fleste parforhold.
”Det mest hyppige scenarie for udviklingen af vores kærlighedsrelation er, at vi starter med at blive forelsket. Den forelskede tid varer som regel ca. et år. Hvis vi er heldige og stadig kan lide hinanden, kan der derefter opstå en romantisk kærlighed, som varer tre-fem år. Her er man ikke vildt forelsket længere, men man kan alligevel godt beundre hinanden. Holder vi stadig sammen herefter, indtræder den sidste fase, som er kendetegnet ved en venskabelig kærlighed til hinanden, der kan vare livet ud.”
Søren peger på, at det psykologisk set er meget godt, at vi ikke konstant skal være i en forelskelsesfase. Udover de håbefulde fantasier om fremtiden bliver der nemlig også aktiveret mange andre signalstoffer.
”Forelskelse er for mange en periode præget af voldsomme følelsesmæssige svingninger, hvor verden bliver delt ind i to tolkningsmuligheder: ’Elsker – elsker ikke’. Som nyforelsket kan man derfor opleve hele tiden at befinde sig på kanten af enten stor lykke eller stor ulykke,” nævner han.
”Når vi længes efter forelskelsen, er det som regel fordi, vi tænker på lykkerusen, som er dejlig. Den anden side af medaljen er, at forelskelsestilstanden kan være forbundet med en følelse af kontroltab, jalousi, usikkerhed og en næsten manisk tilstand. Det er svært at forestille sig, at man kan holde til det på den lange bane.”
”Desuden gavner forelskelsesrusens eksklusive blik på hinanden ikke forældreskabet. Børn har brug for forældre, som har særligt øje for deres behov og møder dem med opmærksomhed og interesse. Biologisk set er det derfor naturligt, at der i parforholdet bliver plads til, at vi kan møde vores børn med dette mere eksklusive blik,” fremhæver Søren.
Kærligheden kommer ikke bare af sig selv
”Hvor forelskelsen i starten gør, at vi nærmest ikke kan få øjnene fra hinanden, er det helt naturligt, at der med tiden sker et skifte. Vi begynder måske at vænne os til hinanden, og synet af – og på – vores partner bliver ikke ved med at være nyt og fascinerende. For nogle betyder denne tilvænning, at parforholdstilfredsheden begynder at dale,” siger Søren.
Han understreger, at hjernen ikke har givet op, når forelskelsen ophører. Der afgives også hjælpsomme signalstoffer i hjernen i den romantiske fase.
”Når vi kysser, giver et kram og har sex med vores partner, udskilles der oxytocin. Det er et hormon, der bl.a. styrker tilknytningen til den, man berører, og som kan give en følelse af lykke og velvære. Vi bliver således stadig hjulpet på vej og ind i den næste fase af parforholdet.”
Ifølge Helen Fisher handler fasen af romantisk kærlighed om lyst og tiltrækning, men i lige så høj grad om en følelse af at være trygt forbundne og om at værdsætte den anden og det liv, man har sammen. Ofte er det også i denne fase, at der begynder at komme børn ind i forholdet.
”Når to mennesker møder hinanden og forelsker sig, taler vi tit om, at de falder for hinanden. Sproget indikerer, at det at forelske sig ikke er en selvvalgt handling, men snarere noget der sker tilfældigt. At forelskelsen opstår af sig selv, og at vi blot skal modtage den,” nævner Søren.
”Den amerikanske psykiater Irvin Yalom peger dog på, at vi mere skal tænke om kærligheden som en indstilling og en handling. Kærligheden er ikke noget, vi blot ’falder for’. Det er noget, vi ’går ind for’ og aktivt opsøger. Særligt når der begynder at opstå uenigheder, og der måske er uafsluttede konflikter i vores forhold til hinanden.”
”Efter den første forelskelse skal vi derfor kunne udvise en fortsat villighed til at tage arbejdstøjet på og arbejde for at skabe gode betingelser for parforholdet. Ikke for at lade forelskelsesøjeblikke komme igen, som noget vi passivt venter på, men for selv at skabe grobund for stunder med følelsesmæssig kontakt,” fortæller Søren, som i sin egen praksis hjælper par til, hvordan de kan forstærke den gode kontakt til hinanden.
Det bedste og varmeste venskab
Søren understreger, at den venskabelige kærlighed godt kan indeholde elementer fra de første faser, men at der også er andet, som bærer parforholdet i denne fase. En fase, der vel at mærke kan vare resten af livet.
”For langt de fleste vil der fortsat være et ønske om fysisk nærhed og sex, og det er stadig en væsentlig del af et parforhold. Men selv om de meget lidenskabelige følelser klinger af, kan der godt bygges et stærkt parforhold, som nu mest af alt baserer sig på en atmosfære af følelsesmæssig intimitet.”
Søren henviser til den amerikanske psykolog og forsker James Cordova. I Cordovas beskrivelser er følelsesmæssig intimitet en oplevelse af at være trygt forbundet, af tillid og accept mellem to mennesker, der kender hinanden som dem, de inderst inde er.
”I denne fase står vi som to mennesker overfor hinanden, der mere og mere lærer hinanden at kende. Skal vi opnå en god kontakt og følelsesmæssig nærhed – og ligefrem genbesøge øjeblikke af forelskelse – må vi insistere på at møde hinanden med en ny og vedvarende nysgerrighed. Ikke på den måde, hvor vi idealiserer hinanden, men hvor vi prøver at blive mere og mere kendt med, hvem den anden i virkeligheden er. Og at vi også accepterer det, vi møder.”
”Effekten af en sådan følelsesmæssig nærhed er en grundlæggende oplevelse af tryghed, som ofte kan være fraværende i forelskelsesfasen, hvor man netop kan tænke: ’Vil min partner mig egentlig?’ Oplevelsen af tryghed er dog ikke ensbetydende med en kedelig, udhulet eller tom form for affektløs kærlighed. Når Helen Fisher taler om den venskabelige kærlighed, beskriver hun det som det bedste, varmeste og stærkeste venskab,” understreger Søren.
Til den venskabelige kærlighed hører også en evne til at håndtere de konflikter, der uundgåeligt opstår, og at vi kan forsone os med hinanden. Ikke mindst bliver vi i denne fase holdt oppe af en tillid, som vi ikke har råd til at miste i forholdet.
”Vi har grundlæggende brug for at mærke, at vi har betydning for hinanden og kan regne med den anden. Det taler ind i en neuro-biologisk forventning om, at dem, der står os nærmest, ikke vender os ryggen, men er der for os – også når vi møder udfordringer og modgang i livet.”
”Den norske psykolog Sissel Gran har formuleret det sådan, at på bunden af ethvert parforhold ligger et grundlæggende spørgsmål: ’Er du der for mig?’ Hvis vi for mange gange svarer negativt på det spørgsmål, vil det med tiden gå ud over den oplevelse af tillid, som er så afgørende for, at vi ønsker at blive i et parforhold på den lange bane,” fortæller Søren.
Og lad os slutte af, hvor vi begyndte: For er vi så heldige, at vi og vores partner har nået fasen af venskabelig kærlighed, er det nyforelskede par ved springvandet nok gået hjem. Den lyserøde sky er sikkert også svævet videre. Derimod står noget andet tilbage.
”Når vi står der, og vi særligt har brug for et sted at læne os hen, tør vi stole på, at vores partner tager imod os, som dem vi er, og møder os med omsorg og støtte. Og vi ved, at vi selv ville gøre det samme. Det har vi ikke råd til glider ud af relationen,” runder Søren af.
Læs mere om forelskelse og kærlighed i et parforhold i bogen ”Anatomy of love” af Helen Fisher, i ”Kærlighed og parforhold” af Tomas Nielsen eller i ”Pas på parforholdet” af Mattias Stølen Due.
Center for Familieudvikling afholder jævnligt parkurser (PREP). Det er et forebyggende kursus over to dage, hvor du og din partner får mere viden om, hvordan I kan pleje kærligheden, venskabet og intimiteten i jeres hverdag sammen.