Parkursus (PREP)

Giv jeres parforhold et boost

I en travl hverdag kan det være svært at give kærligheden gode vækstbetingelser. Alligevel er det et grundlæggende ønske for de fleste at have gode parforhold og trygge familier. På Parkursus får I inspiration til at holde kærligheden ved lige.

Parkursus (PREP) er et forebyggende kursus, som udbydes af Center for Familieudvikling. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. Kurset foregår som holdundervisning og suppleres af private samtaler med din partner. Ingen forventes at fortælle andre kursusdeltagere om deres private liv. Et parkursus er for alle par – i alle livsfaser og familieformer.

 

Lær at kommunikere mere klart og konstruktivt

Parforholdet er en foranderlig størrelse, der kan vokse og trives, når man arbejder med den i fællesskab.

Parkurset PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program eller lidt frit oversat: ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’. Kurset bygger på forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold. I får konkrete redskaber til at kommunikere trygt sammen og får større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser.

 

Hvad får I ud af at deltage på et parkursus?

  • Viden om hvordan I kan pleje kærligheden i hverdagen
  • Konkrete redskaber til at skabe konstruktive rammer for gode samtaler
  • Indblik i hvordan I kan møde udfordringer i fællesskab
  • Brugbar indsigt i hvordan I kan bevare og pleje jeres venskab, intimitet og fælles værdier

Et godt kursus med mange gode værktøjer til at reflektere over de ting, vi bøvler med. Det er håndgribeligt og gav mig rigtig meget.”
– Britt

Parkurset gav os to gode dage sammen med hjælp til at dykke ned i vores parforholds sårbarheder og ressourcer. Vi fik fundet gammel og ny kærlighed til hinanden og god forståelse, strategier og redskaber til et bedre parforhold. Tak for det.”
– Heidi og Peter

Et kursus hvor jeg og vi begge virkelig har lært meget om egne udfordringer, har lært at se mere indad. Se hvilke “triggere” jeg selv har og min partner har og generelt mange gode ideer og værktøjer til hvordan vi er som par og kan forbedre os.
– Sofie

Kursets indhold

Indhold:

Kurset tager udgangspunkt i ni undervisningstemaer:

  • Indledning og præsentation
  • Kærlighed
  • Tryghed
  • Kommunikation
  • Kommunikationsudfordringer
  • Problemafklaring
  • Sex
  • Forsoning
  • Vejen videre

Praktiske informationer

Varighed:

Et parkursus (PREP) forløber over to dage og varer i alt 14 timer.

Det foregår begge dage kl. 9-16, og oftest på fredage og lørdage.

Nogle kurser ligger dog lørdage og søndage.

Se program for kurset her.

Hvor:

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Aarhus: Center for Familieudvikling. Søndergade 10, 2. sal 8000 Aarhus C.

Forplejning:

Der vil i løbet af dagene blive serveret let forplejning, kaffe og the.
Der serveres dog ikke frokost.

Der er indlagt en frokostpause i programmet, hvor der vil være mulighed for at spise medbragt mad eller benytte et af de mange frokosttilbud i området.

Pris og betaling

Pris:

2.495 kr. inkl. moms pr. par.

Betaling:

Du kan betale kurset med dankort eller Mobile Pay

 

Kort og godt om Parkursus (PREP)

Parkursus (PREP) er et undervisningstilbud – det skal ikke forveksles med parterapi. Kurset er et fast program, der stammer fra University of Denver i USA. PREP er udviklet af psykologiprofessor Howard Markman og kollegaer på det amerikanske universitet på basis af mere end 30 års forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et parforhold, hvor begge parter trives.

Center for Familieudvikling hentede kurserne til Danmark i 2004 og er formelt ansvarlig for at opdatere og tilpasse kursets indhold til danske forhold og uddanne alle PREP-kursusledere her i landet.

Vores dygtige kursusledere er alle erfarne psykologer eller familiebehandlere. De fører kursisterne igennem en række temaer og veksler mellem korte oplæg, filmklip og rollespil underviserne imellem. Mellem hvert tema er der tid til, at man taler med sin partner om de forskellige emner i relation til ens eget forhold.

Der deles ikke privat indhold med andre kursusdeltagere end ens partner. 

Der deltager op til 16 par pr. kursus.

 

Hvad siger andre deltagere om Parkursus (PREP)?

Selvom jeg/vi synes, at vi er verdensmestre i parforhold, har vi lært rigtig meget, og dette kursus burde være “lovpligtigt” for alle, som vil indgå i et parforhold/familie. Et ansvarsfuldt tilvalg for den gode trivsel.” Charlotte, Parkursus d. 13/9-2019

Det var en god og struktureret oplevelse at blive dygtigere til at leve sammen og få brugbare værktøjer til at blive bedre til at elske hinanden.” Jan, Parkursus d. 13/9-2019

Kurset har været utrolig udbytterigt, og vi har fået tillært nogle effektive værktøjer, som har givet et positivt udbytte med det samme.” Michael, Samboende, Parkursus d. 22/3-2019

Dette kursus kunne være en værdifuld bryllupsgave.” Merete, Gift, Parkursus d. 22/3-2019

Tak for et utrolig godt kursus. I har været rigtig behagelige formidlere med et godt flow gennem hele kurset.” Michael, Samboende, Parkursus d. 22/3-2019

 

Undervisere i København

Amalie Vatne Brean

Psykolog

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)

Rikke Kann Rose

Psykolog (cand.psych. aut).

Stephanie Green Lauridsen

Psykolog (cand.psych. aut.)
Stephanie er på barsel.

Stephanie Schönhoff

Psykolog (cand.psych. aut)
Stephanie er på barsel.

Susanne Brejnebjerg Stilling

Psykolog (cand.psych. aut.)

Søren Marcussen

Diplomuddannelse i psykologi, psykoterapeut og projektleder. Leder af Familieafdelingen i København.

Undervisere i Aarhus

Steen Kruse

Psykoterapeut, par- og familieterapeut. Leder af Familieafdelingen i Aarhus.

Josephine Støjberg Kardyb

Psykolog (cand.psych. aut.)

Søren Møller Andersen

Psykolog (cand.psych.)