Interview med psykolog og parterapeut Amalie Vatne Brean.
Nok er det en lykkelig begivenhed at få børn, men ifølge forskningen kan børn også udfordre tilfredsheden og ligefrem skabe en krise i parforholdet. Psykolog Amalie Vatne Brean giver bud på, hvordan vi kan lykkes med at bevare en tæt følelsesmæssig kontakt til hinanden, når der føjes børn til ligningen, og parforholdet får nye betingelser.
”Først og fremmest er det en kæmpe omstilling i vores liv, når vi får børn. Med barnet flytter en ny person ind i parforholdet, som skal have vores opmærksomhed. I al fremtid er vi sammen om noget andet end os selv. Oplevelsen af mening styrkes som regel, fordi vi får noget fælles at være sammen om, men der opstår også mange udfordringer i kølvandet på den glædelige begivenhed,” fortæller Amalie Vatne Brean.
”For at være i stand til at møde det lille barns behov er vi indrettet sådan, at der i overgangen til forældreskabet sker en række biologiske og følelsesmæssige ændringer, som gør os mere sensitive. Den gravide kvinde oplever den største forandring rent biologisk, men forandringerne viser sig også hos partneren. Den nye sensitivitet kan blive en styrke for parforholdet, hvis vi forvalter det godt. Omvendt kan det også blive en sårbarhed, som risikerer at medføre flere konflikter,” forklarer Amalie.
Som psykolog på Center for Familieudvikling i København møder hun jævnligt forældrepar, der opsøger terapi, fordi problemerne i den indbyrdes relation begynder at overskygge styrkerne. De har brug for hjælp for at komme godt videre som par og familie.
Kastet ud på dybt vand
”Som samfund taler vi for lidt om, hvor stor en følelsesmæssig og eksistentiel overgang det er at blive forælder. I fagsprog kalder vi det ofte en udviklingskrise. Desuden lever vi i en tid, hvor myten om den perfekte forælder og det perfekte parforhold blomstrer. Udmattelsen over at tage vare på et lille barn kommer derfor af gode grunde bag på mange. For ikke at tale om usikkerheden over, om man er en god forælder.”
Ifølge Amalie står det moderne forældrepar ret alene om en stor opgave, som vi i andre kulturer tit har været bedre til at løfte som storfamilie eller lokalsamfund, og kulturelt set har vi høje forventninger til, hvad parrelationen skal kunne klare.
”Der er forskning, der peger på, at tilfredsheden i parforholdet falder, efter vi har fået det første barn. At få børn er ligefrem blevet kaldt en krise for parforholdet, fordi vi billedligt talt bliver kastet ud på dybt vand,” siger Amalie.
Hun understreger, at den faldende parforholdstilfredshed ikke handler om barnet i sig selv, men om hvordan vi forvalter vores parforhold i den periode, hvor vi er ekstra pressede og trætte.
”Som forældrepar står vi helt konkret med et barn, der vågner måske ti gange om natten, der er utallige bleskift i løbet af døgnet, indkøb der skal gøres på urimelige tidspunkter, amning og tilberedning af mos, som vi ikke bare kan udskyde.”
”Her kan vi ende med, at vi mest af alt bliver et arbejdsteam, og at vi langsomt mister den romantiske relation, de hyggelige stunder og det seksuelle rum, vi førhen delte. Får vi ikke talt sammen og kigget hinanden i øjnene, kan vi miste perspektivet for den andens livsverden og følelsesmæssigt glide fra hinanden,” forklarer Amalie.
De par, hun møder i terapien, fortæller ofte om en følelse af ensomhed. Hun møder også forældrepar, der er havnet i en magtkamp, hvor de kommer til at modarbejde hinanden frem for at støtte hinanden. Hver dag kan blive en kamp om, hvem der gør mest, eller hvem der gør det rigtige.
Kampen kompliceres af, at vi måske for første gang står i en ulige situation. I kraft af den gravide mave, fødsel og amning vil de fysiske forskelle træde tydeligt frem, og det kan udfordre den fremherskende idé om det ligestillede parforhold.
”I de situationer kan det være en hjælp, hvis vi øver os i at sige til hinanden: ’Hold da op, hvor er vi pressede for tiden’. Tør vi række ud til hinanden og indrømme, at vi har svære betingelser, kan vi bedre skabe en fælles front mod det ydre pres, der er på parforholdet,” siger Amalie og hentyder til, at det dybe vand bliver mindre udfordrende, når vi sidder to i samme båd og prøver at komme godt videre ved fælles hjælp.
Bevar de små kontaktøjeblikke
Når vi får børn, går vi fra en hverdag, hvor vi har en masse tid til os selv og vores partner, til en hverdag, hvor der melder sig en masse opgaver af praktisk karakter. De fleste par oplever, at de får mindre uforstyrret tid til sig selv og hinanden. De har ikke samme mulighed for at have romantiske middage, danse hele natten, dyrke lidenskabelig sex og have lange dybe snakke.
”Det er helt okay og tit nødvendigt at sætte parentes om noget af det for en tid. Der er nogle forventninger, vi skal sænke i visheden om, at det kan komme delvist igen senere,” siger Amalie.
Derimod bør vi øge frekvensen af de små kontaktøjeblikke, mener hun og understreger, at de små ting, vi gør for hinanden i hverdagen, har stor betydning på lang sigt.
”Det kan være små handlinger, der signalerer ’jeg vil dig’ eller ’du er vigtig for mig’ – f.eks. at give den anden et kys på kinden, se en film sammen, sende en sød sms i løbet af arbejdsdagen eller sige den anden tak for mad.”
”Det kan også være at tage tidligere fri fra arbejde for at drikke en kop kaffe sammen. Eller gå senere i seng en aften eller droppe at ordne vasketøj, så man kan få talt med hinanden. Bare en halv time her, et kvarter der,” foreslår hun.
”Vi har en kulturel forventning om, at det er ved den årlige ’get away’-weekend, at vi kan tage de store snakke, og parforholdet vil blomstre. Men ofte er det i de små øjeblikke, der opstår hele tiden, at vi får mulighed for at skabe og opretholde en god kontakt til hinanden,” siger Amalie, som påpeger, at det, der virker for nogle par, ikke nødvendigvis fungerer for andre.
”Derfor må man spørge sig selv: Hvordan kan det se ud for os? Hvordan skaber vi små huller til hinanden i hverdagen? Har man erfaring med, at det ikke sker af sig selv, kan planlægning være en god ting.”
Et eventyrligt eller rutinepræget liv
Med forældreskabet opdager vi måske, at vi får nye behov og forventninger, eller vi begynder at stå mere stejlt på vores værdier – f.eks. når det kommer til børneopdragelse, eller hvordan vi skaber det gode familieliv. Det kan lede til misforståelser og konflikter, vi ikke har haft før.
”Et eksempel kan være et par, der i udgangspunktet har en idé om at opretholde et eventyrligt liv, når de får børn. Men da først barnet er kommet, får den ene behov for en mere hjemlig og rutinepræget tilværelse, mens den anden fortsat ønsker en spontan og udadvendt livsstil,” fortæller Amalie.
Hun understreger, at forskellighederne også kan kredse om, hvorvidt man skal prioritere karriere eller et familieorienteret liv, om man skal bo i lejlighed i byen eller flytte i hus på landet, om børneopdragelsen skal være defineret ved en tydelig grænsesætning eller en mere afslappet tilgang, eller hvor ofte man skal have sex.
I de diskussioner kan vi føle os truede, hvis den anden vil noget andet end os selv. Eller vi begynder at tænke om vores partner som en fjende, der står i vejen for vores lykke. Her har vi ofte mere lyst til at forsvare os eller angribe den anden frem for at lytte.
”Man kommer på prøve, når man opdager de forskelligheder. Det er nemt at sige, at man skal bevare nysgerrigheden og lytte oprigtigt til hinanden. Og selv om det er vigtigt, er det i praksis ofte svært,” siger Amalie og understreger, at man ikke skal forvente, at man kan finde en løsning med det samme.
”Først og fremmest handler det om at gå på opdagelse i hinandens indre verden. Her kan man f.eks. starte med at spørge sin partner: ’Hvad er vigtigt for dig? Hvad handler det her om for dig?’ Kan vi tage den snak, åbner der sig gerne nogle nuancer, som vi ikke ser, når vi råber fra hvert vores hjørne,” fortæller hun.
”Helt konkret kan man strukturere samtalen ved at give hinanden en kuglepen i hånden. Den, der har kuglepennen, taler, mens den anden først lytter og dernæst gentager, hvad han eller hun har hørt.”
I terapien opfordrer Amalie par til at følge nysgerrighedens vej, fordi den leder os til bedre at kunne forstå hinanden. Som f.eks. at den andens intention i bund og grund kan være den samme som vores egen – nemlig at skabe et godt familieliv eller at opdrage ens børn, så de føler sig elskede og kan stå trygt i tilværelsen. Hun peger på, at jo tidligere vi starter med at have de nysgerrige snakke, hvor vi prøver at lytte til hinanden, desto nemmere er de at opretholde, når vi bliver ekstra presset.
‘Puha, du kommer sent hjem’
Vi skal ikke forvente, at vi kan undgå problemer i parforholdet, når vi får børn. Vi vil havne i konflikter, og ifølge Amalie er det helt normalt og slet ikke farligt. Det afgørende er, om vi lykkes med at genfinde kontakten til hinanden. Det kan dog være ekstra svært i tiden før og efter fødslen, fordi behovet for den anden kan vække svære følelser.
”Et eksempel er en kvinde, der sidder og ammer, og hendes mand, der kommer senere hjem fra arbejde end planlagt. Kvinden har savnet ham. Men fordi hun er træt og føler sig i underskud, kommer hun til at udtrykke sin længsel på en bebrejdende måde og siger: ’Puha, du kommer godt nok sent hjem’.
Savnet er gengældt. Men kvindens udmelding gør, at manden får dårlig samvittighed. I stedet for at sige ’jeg har savnet dig,’ reagerer han med en vrede, som trigger hende – og pludselig råber de ad hinanden, blot fordi de har længtes efter kontakt.
”Af frygt for at miste kontakten kan det ske, at vi taber kontakten til hinanden endnu mere. Fordi vi er så vigtige for hinanden, er der meget på spil, og selv små kontaktbrud kan gøre ufattelig ondt. Vi kan komme til at såre hinanden dybt – med det resultat, at vi begynder at forsvare os, går til angreb eller trækker os mere væk fra hinanden,” forklarer Amalie.
”Det kompliceres af, at vi befinder os i to meget sårbare positioner med et lille barn i midten. Det, vores partner gør her og nu, såsom at komme for sent hjem, kan trække tråde tilbage til vores egen opvækst eller tidligere svigt i parforholdet. Der kan f.eks. melde sig billeder af en fraværende far eller at have følt sig alene under fødslen. Den aktuelle hændelse hænger altså måske sammen med noget, der er sket i fortiden, men det kan vores hjerner ikke altid nødvendigvis skelne imellem.”
Amalie påpeger, at hvis der sker mange af disse konflikter, uden at vi når at stoppe op eller reparere på dem, kan vi med tiden havne et sted, hvor afstanden mellem os bliver uoverskuelig stor. Med tiden vil vi glide længere og længere væk fra hinanden, og i sidste ende kan det blive for sårbart overhovedet at genfinde den intimitet og kontakt, der er nødvendig for at have det godt sammen.
Få hjælp til det, der er svært
”Det kræver mod at sige undskyld, når vi har dummet os, eller sige højt, når vi savner den anden. Men jo oftere vi tør række ud, når noget bliver svært, spørge ind til den andens perspektiv eller fortælle om egne følelser, desto nemmere er det at nærme os hinanden,” siger hun.
Amalie påpeger, at en krise ikke kun behøver at være noget negativt. Den rummer også et potentiale – som f.eks. at vi i kraft af forældreskabet får gode chancer for at lære os selv og hinanden bedre at kende.
”Formår vi at bevare en grundlæggende følelse af, at ’vi står i det her sammen’, er der god grund til at tro, at tilfredsheden i parforholdet vil stige igen med tiden,” fortæller Amalie og fremhæver, at vi på et tidspunkt vil komme på den anden side, i takt med at mængden af bleskift, natlige opvågninger og praktiske gøremål reduceres.
”Det er også vigtigt at fremhæve, at konflikter ikke er farlige, og at et midlertidigt tab af kontakt er et vilkår og ikke en fiasko. Det oplever vi alle sammen. Vi kan også alle komme derud, hvor det bliver svært at finde hinanden igen – især hvis vi er pressede, eller noget i relationen vækker nye eller gamle følelsesmæssigt svigt,” siger hun.
”Her kan parterapi være en hjælp til at blive klogere på hinandens perspektiv og få øje på hver vores ønsker og drømme, som i sidste ende ofte er de samme: At skabe de bedste betingelser for parforholdet og familien.”
…
Hvad kan du gøre for dit parforhold?
Få 7 gode råd og inspiration til hvordan du kan pleje dit parforhold eller tag et kig på vores parkurser, hvor du og din partner kan blive bedre til at kommunikere mere klart og konstruktivt.