Om børn i parforholdet – vi har modtaget dette spørgsmål:
Hej Center for Familieudvikling.
Jeg er for et par måneder siden flyttet sammen med min kæreste. Vi befinder os i midten af tyverne, og i samtalen om fælles drømme ender det ofte ud i en længere snak om, hvornår man som par er “klar” til at stå i den opgave og gave, det er at få børn.
Så mit spørgsmål går på: Hvilke overvejelser bør man sammen have taget stilling til, inden man bliver forældre? Skal eksempelvis ens værdier, holdning til opdragelse eller forventninger til parforholdet være ens?
Hvis man gerne vil undgå at blive en del af de over 40%, som bliver skilt, hvad skal man så tage stilling til, før man sammen er klar til at få børn og starte en familie?
Mange venlige hilsner Klara
Kære Klara.
Det er et godt spørgsmål, du stiller.
Først og fremmest vil jeg nævne, at det er de færreste forældre, der er helt enige om børneopdragelsen. Hvis man oplever, man er forholdsvist enige om eksempelvis værdier, inden man får børn, så vil mange alligevel opleve, at man er forskellige, når det kommer til, hvordan man udlever dem i praksis.
Du spørger bl.a., fordi du gerne vil undgå en senere skilsmisse. Jeg tænker, det bedste man kan gøre, når man er et nyt par, er at undersøge, hvordan man taler sammen, når man er uenige.
De fleste taber hovedet ind imellem – men oplever du for det meste, at I kan tale jer ind på hinanden? Kan I behandle hinanden med respekt og anerkendelse, når I er uenige? Formår I at komme hinanden i møde, når I har været uenige?
Det er nemlig sådan, at hvis man kan være uenige med respekt og opleve, at man har forholdsvist let ved at forsone sig igen, så kan det være en god rettesnor for parforholdets uenigheder sidenhen.
Noget andet du kan overveje er, om I ser radikalt forskelligt på centrale temaer. Hvis I gør, så er det måske godt at tale om, hvordan I vil forholde jer til forskellige konkrete ting i fremtiden.
Det kræver naturligvis større rummelighed, hvis man er direkte uenige om eksempelvis politiske og religiøse forhold. Og nogle uenigheder kan også være af en sådan karakter, at par vælger at gå fra hinanden.
Ofte er det dog sådan, at vi i diskussioner får presset hinanden op i et hjørne, hvor vores uenigheder bliver firkantede ”sandheder” om hinanden, som vi sjældent kan genkende os selv i. Netop i disse tilsyneladende store uenigheder kan det være hensigtsmæssigt at forsøge at nuancere, hvad vi måske rent faktisk er enige om i uenigheden.
På den måde er det værd at bemærke, at der er forskel på, hvorvidt man ser forskelligt på nogle ting, men er i stand til at rumme og anerkende den anden, eller om der er ting, man ved, man simpelthen ikke kan leve med. Så kan man jo lige så godt tage det op og finde ud af, hvad man gør.
Min erfaring er, at man generelt kommer længst, hvis man lykkes med at være nysgerrig på den andens perspektiv, og man formår at lytte til hinanden med oprigtig interesse.
Jeg håber, dette svar kan give lidt stof til eftertanke i jeres videre rejse sammen som par.
Ønsker du mere rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte vores gratis rådgivningslinje Partelefonen, ligesom du kan hente inspiration i podcasten Vores Parforhold.
De bedste hilsner
Steen Kruse
Par- og familieterapeut
Center for Familieudvikling
