Om børn i sammenbragte familier – vi har modtaget dette spørgsmål:
Hej Center for Familieudvikling.
I har skrevet, at man kan sende spørgsmål til jer, som vil blive behandlet i næste nyhedsbrev. Her kommer mit spørgsmål:
Hvordan håndterer man det bedst, når børn flere gange i løbet af deres barndom bliver introduceret til forældres kærester? F.eks. hvis man er blevet skilt, da børnene var helt små, og de igennem årene har skullet forholde sig til flere af forældrenes kærester og også skulle bo sammen med dem. At børnene ligesom er blevet “mæt” af forældres nye kærester og ikke har overskuddet og lysten til at indgå i en ny sammenbragt familie for 2. eller 3. gang. Hvad kan man gøre for at hjælpe børnene?
Med venlig hilsen
Den anonyme
Kære den anonyme.
Mange tak for et godt og vigtigt spørgsmål. I mit svar tillader jeg mig at antage, at vi taler om dine børn, og at du og de står i en situation, der minder om det beskrevne. Ellers håber jeg, du vil ”oversætte” mit svar, så det passer ind i din sammenhæng.
Først og fremmest er det for mig at se et sundhedstegn alene det, at du er blevet opmærksom på og nysgerrig på den ”mæthed”, som du skriver om. Det vidner om, at dine børn har været trygge nok til at give udtryk for, at de måske mangler lyst eller overskud til at indgå i en (ny) sammenbragt familie – og det vidner også om, at du har været tilstrækkeligt følelsesmæssigt tilgængelig for dem, så du har kunnet opfange deres signaler.
Jeg vil egentlig motivere dig til at gå endnu længere i den retning. Altså at blive endnu mere nysgerrig på, hvad der mon ligger i den ”mæthed”, og hvordan du kan tage højde for den, når og hvis du ønsker at involvere dine børn i eventuelle nye relationer.
Måske følgende input kan hjælpe dig i den proces:
Vi ved, at både forældres skilsmisse og forældres etablering af nye relationer – og med tiden nye familiekonstellationer – er noget, der kræver rigtig meget energi og overskud hos børn. Vi plejer som en tommelfingerregel at sige, at det koster lige så mange kræfter – og tager lige så lang tid – for børn at tilpasse sig det nye liv i en sammenbragt familie, som selve skilsmissen har krævet af dem.
Både skilsmissen og etableringen af en ny samboende og sammenbragt familie udgør meget grundlæggende omvæltninger i noget af det mest fundamentale for børn: Deres daglige livsrytme og deres basale relationelle netværk – altså den hjemlige ”trygge base”, som de bruger som afsæt til at møde og håndtere den ydre verden (f.eks. skole, kammerater, osv.)
Selv om disse omvæltninger kan give rigtig god mening og også vise sig at blive positive og være i børnenes interesse på sigt, så koster de kræfter. Grundlæggende forandringer er forbundet med en vis mængde stress. Sådan er det for os alle sammen. Her er det samtidig vigtigt at huske, at børnene er med på denne rejse, fordi vi som voksne er på den. Børnene har hverken valgt skilsmissen eller de sammenbragte konstellationer – det er os voksne.
På den måde giver det for mig at se god mening, at dine børn giver udtryk for en ”mæthed”. Det lyder som om, de har været igennem flere runder af grundlæggende forandringer – f.eks. i forbindelse med brud i forskellige sammenbragte konstellationer. Måske er mætheden et andet ord for, at de føler sig udmattede?
Alternativt kan det være, at de føler en sorg over tabet af tidligere relationer. Måske fylder det for dem på en måde, så det bliver svært for dem at tro på, at det er besværet værd at investere i nye relationer?
Jeg giver her mine bedste bud på, hvordan du kan hjælpe dine børn:
- Tal med børnene om deres mæthed, lyt til hvad der fylder hos dem og forsøg at forstå dem så godt som muligt.
- Forsøg i fællesskab at afklare hvilke forhåbninger og bekymringer, I hver især kan have til en mulig ny sammenbragt familiekonstellation. Det kan sagtens være meget anderledes end de tidligere konstellationer. I takt med at børn bliver ældre, er det f.eks. ikke sikkert, at det mest hensigtsmæssige vil være, at en ny kæreste indtager en forældrerolle.
- Et sidste råd vi ofte giver sammenbragte familier (uanset om det sker for 2., 3. eller 4. gang) er, at man skal overveje at sænke tempoet, når man går fremad. Det gælder generelt, at når tempoet på forandringerne går ned, så går trivslen op – og modsat.
Jeg håber, du og I kan bruge mine input til noget. Det svar, jeg giver her, kan af gode grunde ikke rumme det hele. Her er I altid velkomne til at henvende jer til os på Center for Familieudvikling, hvis I ønsker yderligere inspiration og hjælp.
De bedste hilsner
Mathias Rolskov
Psykolog
Center for Familieudvikling
På Center for Familieudvikling arbejder vi for at styrke trygheden og trivslen i familien. Derfor tilbyder vi bl.a. terapi og rådgivning til par i sammenbragte familier og et éndagskursus for forældre i sammenbragte familie. Du kan til enhver tid orientere dig om de forskellige tilbud på vores hjemmeside.