Om nye kærester efter en skilsmisse – vi har modtaget dette spørgsmål:
Hej Center for Familieudvikling.
Mit spørgsmål er: Hvor længe vil I mene, der skal gå fra, at man er blevet skilt, til man introducerer en ny kæreste for sine børn? Og hvor længe bør der som minimum gå, inden man så flytter sammen med en ny kæreste efter skilsmissen, når man har børn?
Jeg spørger, fordi jeg ofte ser, at nogen har meget travlt med at komme ind i et nyt forhold og “fikse” / “gøre det godt igen” overfor børnene og ligesom reparere skilsmissen ved meget hurtigt at ville skabe en “ny” familie.
God sommer.
Mange hilsner Rikke
Kære Rikke.
Tusind tak for dit spørgsmål. Du stiller et spørgsmål, der rammer direkte ned i et af de dilemmaer, vi ofte møder hos forældre her hos os. Et dilemma, der involverer både børn og voksne, og som jeg meget gerne vil forsøge at besvare.
At etablere en ny familie – eller skal vi sige ”andengangsfamilie” – er noget rigtig mange gør på bagkant af en skilsmisse. Faktisk er andengangsfamilier, eller sammenbragte familier, den næststørste familieform lige efter førstegangsfamilierne. Rigtig mange mennesker vil derfor stå med præcis dit spørgsmål: Hvornår giver det mening at introducere børnene for nye partnere, og hvornår kan vi flytte sammen?
Eftersom ingen familier og ingen skilsmisser er ens, er det svært at give et enkelt svar på dit spørgsmål. Dét, der er rigtigt i en familie, vil være forkert i en anden. Det jeg kan sige lidt om her er, hvad vi oplever, der kan være vanskeligt for særligt børnene i forbindelse med etablering af de nye familier og derfor det, man med fordel kan være opmærksom på som forældre.
Når forældre etablerer nye familier efter en skilsmisse, oplever vi gerne voksne, der er forelskede, og som har fået fornyet håb for fremtiden. De bærer ofte et brændende ønske om at etablere en ny familie og komme videre med deres liv.
For rigtig mange børn vil det imidlertid være en stor mundfuld at møde nye partnere, og det kan forstærke følelsen af sorg over tabet af den gamle familie. Vi oplever også børn, der får en større oplevelse af loyalitetskonflikt, og ikke mindst skal de håndtere endnu en forandring af deres livsvilkår.
Vi kan på en måde sige, at børnene sikkert aldrig bliver helt klar til, at mor og far etablerer nye familier. Derfor giver det ikke nødvendigvis mening at vente på, at børnene bliver klar til, at nye kærester bliver introduceret. Det, vi som voksne kan gøre i stedet for, er at støtte børnene undervejs i processen, så de ikke står alene med deres svære følelser, som ganske sikkert vil opstå.
Dermed er både tid og følelsesmæssig støtte to vigtige faktorer i overgangen til en sammenbragt familie. Jeg vil sige lidt uddybende om begge dele i det følgende.
Først lidt om tid. Vi må sige det ærligt: Rigtig mange børn oplever, at det går for stærkt, når nye partnere introduceres. Vi oplever også, at børn hurtigt mærker en forventning om, at de skal blive glade for de nye familiemedlemmer. Selv om mor eller far er meget forelskede i den nye partner og gerne vil dele ud af begejstringen, er det for mange børn en længere proces at vænne sig til det nye. Når man både er i gang med at sige farvel til én slags familieliv og samtidig skal finde ud af at være i et nyt, har man som barn brug for tålmodighed fra de voksne. Her må forældrene forvente, at det at få et varmt og godt forhold til en ny bonusforælder ofte tager tid.
Den anden faktor jeg vil nævne er børnenes følelsesmæssige oplevelse. Mange børn bliver glade for deres forældres nye partnere og nye bonus- og halvsøskende. Samtidig oplever mange børn, at det giver anledning til modsatrettede følelser. Er det f.eks. muligt både at være glad for fars nye kæreste og samtidig have en oplevelse af, at hun er irriterende, fordi hun tager al tiden med far? Kan jeg tillade mig selv at synes, at mors nye kæreste er sjov, når far nu sidder alene derhjemme og er ked af det? Og bliver far vred, hvis jeg ikke har lyst til at være sammen med hans nye kæreste?
Børn kan hurtigt komme til at stå i nogle følelsesmæssige udfordringer, når mor eller far får en ny kæreste. De har ofte brug for at få hjælp til at håndtere disse følelser og mærke, at de voksne godt kan håndtere det sammen med dem. Hvis børn derimod står alene med de svære og modsatrettede følelser, kan det blive ekstra vanskeligt for dem. Derfor kan forældre og andre voksne med fordel gøre sig umage med at sætte sig i barnets sted og forsøge at forstå de følelsesmæssige udfordringer, der kan opstå for et barn i disse situationer.
Jeg håber, du kan bruge dette svar. Hvis du er interesseret i at vide mere om etableringen af nye familier efter en skilsmisse, og de faldgruber man med fordel kan være opmærksom på, vil jeg anbefale dig at se på vores kursus om den sammenbragte familie. Du kan også holde dig orienteret om de webinarer, vi jævnligt holder, som sætter fokus på skilsmissens betydning for børn og voksne.
De bedste hilsner
Sinne Pedersen
Psykolog
Center for Familieudvikling
