De frivillige vagter på Partelefonen har givet Astrid Skovgaard erfaring med parrådgivning. Hun har fået indblik i, at det nytter noget, når folk kan ringe ind og søge hjælp til parforholdet. Den erfaring bruger hun også i sit arbejde som sundhedsplejerske blandt kommunens børnefamilier.
Interview med Astrid Skovgaard, sundhedsplejerske i Allerød Kommune og frivillig på Partelefonen.
”Som sundhedsplejerske kommer jeg i mange situationer tæt på par. Omkring otte uger efter en fødsel besøger jeg f.eks. familier og laver en screening for efterfødselsdepression hos forældrene.
Nogle gange er det kun moren, der deltager, og andre gange vælgeren partneren også at være hjemme,” fortæller Astrid Skovgaard, der til daglig arbejder i Allerød Kommune.
Som sundhedsplejerske har hun igennem to årtier mødt mange spædbørn, skolebørn og forældre, og hun ser ind imellem, hvordan det står til i familien bag kulissen. F.eks. hos de par, som – med deres nyfødte barn i armene – begynder at fortælle, hvordan det er at blive forældre, om den nye hverdag og om at kunne række ud og hjælpe hinanden.
”Når jeg begynder at stille spørgsmål, kan det ske, at den ene siger til sin partner: ’Har du det sådan? Det vidste jeg slet ikke.’ Det sker også, at par betror sig til mig, at de ikke synes, det går så godt i forholdet. Så lytter jeg, og fordi jeg kender Partelefonen, kan jeg godt finde på at henvise dertil. Den er jo åben for par i hele landet.”
”Vores rammer som sundhedsplejersker giver i udgangspunktet ikke mulighed for lange parsamtaler. Der er simpelthen så mange andre ting, vi skal nå med fokus på barnets trivsel og udvikling. De fleste forældrepar har heller ikke en forventning om, at jeg skal kunne hjælpe med parrelationen. Det er jo ikke derfor, jeg er kommet. Jeg er kommet for at se på deres barn.”
Øjnede en mulighed for at blive frivillig
Astrid har løbende specialiseret og videreuddannet sig, og hun har bl.a. taget en 1-årig uddannelse som familierådgiver, hvor hun fik en del undervisning om par.
”Jeg blev klar over, at jeg virkelig synes, parforhold er et interessant emne. Det var dog ikke noget, jeg kunne bringe meget i spil i mit nuværende job, og så øjnede jeg denne mulighed for at blive frivillig.”
Astrid opdagede Partelefonen, da hun på et tidspunkt var på kursus på Center for Familieudvikling. Her så hun tre telefonrådgivere, der sad i et lokale og besvarede opkald.
”Senere modtog jeg et nyhedsbrev om rekruttering af nye frivillige, og jeg tænkte: Gad vidst, om de kan bruge en sundhedsplejerske som mig? Jeg sendte en ansøgning – og lidt tid efter var jeg i gang,” fortæller Astrid, der i dag har en fast vagt på Partelefonen hver anden torsdag eftermiddag.
”Jeg er meget optaget af at arbejde med parforhold og kommunikation, så for mig er det spændende – og en motivation i sig selv – at få lov til at tale med mennesker og kunne hjælpe andre. Tænk hvis jeg kan bidrage til, at nogle forældrepar måske ikke behøver at gå fra hinanden, og at stemningen i familien bliver bedre?”
Træning i parsamtaler og -rådgivning
Astrid har snart været frivillig på Partelefonen i to år, og hun har efterhånden haft mange mennesker i røret, som har stået i noget svært i deres parforhold.
”Når jeg besvarer et opkald på Partelefonen, gør jeg mit bedste for at have en oplagt og imødekommende stemme og møde personen med empati. Jeg bestræber mig på at signalere, at jeg har tid og er nysgerrig efter at høre, hvad folk bøvler med.”
Når folk begynder at fortælle om deres problematikker, prøver Astrid først og fremmest at indkredse, hvad der er det vigtigste at få talt om. Hun stiller nogle spørgsmål, og sammen med personen i den anden ende bliver problemet foldet ud. Det er tit kommunikationen, der er gået skævt, og mange par med små børn er også meget stressede. Flere par sidder fast i kedelige mønstre og har brug for hjælp og inspiration til at gøre noget andet.
”Nogle har virkelig skullet tage tilløb og samle mod til at ringe. Det er måske første gang, de for alvor prøver at tale om deres parforhold. Dét at betro sig til et fremmed menneske kan for nogle virke lidt mærkeligt. Omvendt synes andre, det er en klar fordel, at de ikke skal sidde ’face to face’ med nogen, men kan ringe ind anonymt,” siger Astrid.
”Hen imod slutningen spørger jeg, om de har fået noget ud af vores samtale, og hvad de tager med sig. Nogle gange siger jeg, at de kan ringe ind igen, men det sker også, at jeg henviser til anden hjælp. Det er selvfølgelig ikke alle, der siger ’tak’ efter en samtale på Partelefonen, men når det sker, minder det mig om, hvorfor jeg er frivillig,” fortæller Astrid.
Det skal være mere legitimt at søge hjælp
Erfaringen fra Partelefonen kan Astrid bruge i sit arbejde som sundhedsplejerske. Hun kan f.eks. godt forestille sig at tilbyde parsamtaler – det kunne være som opfølgning på et screeningsbesøg for en efterfødselsdepression – så længe det sker indenfor en klart aftalt ramme. I Allerød Kommune har de nemlig et vist råderum til at give behovsfamilier ekstra besøg.
”Det er vigtigt, at rammen er tydelig, så begge forældre ved, at nu handler det om parforholdet. Men jeg vil gerne tage den samtale med parret – og jeg er ikke så bange for det – fordi jeg har erfaring fra Partelefonen. Da parrådgivning ikke er et tilbud, vi ellers har på hylderne i vores ’butik’, forudsætter det dog specialuddannelse hos den sundhedsplejerske, der skal løfte opgaven,” understreger hun.
Astrid nævner, at Allerød Kommune ikke før har haft mange konkrete tilbud til par, der har brug for hjælp til parforholdet, men at kommunen nu vil begynde at udbyde forebyggende parkurser (PREP).
”Det kan vi fremover henvise par til, ligesom det er muligt at henvise til Partelefonen. Jeg ser et potentiale i sådanne forebyggende tilbud. De kan medvirke til, at det bliver mere legitimt at sige højt, at det kan være svært at leve i et parforhold, og at det også bliver helt legitimt at søge råd og vejledning,” siger hun.
”Vi ser forældre, der læser bøger om børneopdragelse og barnets udvikling, og som måske sparrer med pædagoger og sundhedsplejersker om det, der angår relationen til barnet. For mig at se er der et stort potentiale i, at vi gør det samme, når det kommer til relationen til vores partner.”
”Når alt kommer til alt, er dét med at søge rådgivning til parforholdet langt fra noget, alle gør – eller muligvis først, når der virkelig er store problemer. Min erfaring fra Partelefonen bestyrker mig i, at vi kunne have gavn af at ændre den tendens og blive bedre til at sige til hinanden: Det er helt okay at række ud efter hjælp til parforholdet.”
Møder du også par i dit arbejde, som har det svært sammen? Så kan du henvise dem til gratis telefonrådgivning hos Partelefonen, ligesom du kan søge om selv at blive frivillig rådgiver. Vi uddanner løbende nye frivillige.
• Bestil flyers om Partelefonen til uddeling på din arbejdsplads. Send din adresse til kontakt@familieudvikling.dk
• Har du også lyst til at være med til at gøre en forskel for par? Så bliv frivillig hos Partelefonen. Læs her hvordan.