Kursus for forældre i sammenbragte familier

Få den nyeste viden, inspiration og redskaber til at møde de typiske udfordringer og udvikle jeres sammenbragte familie sammen.

På ”Kursus for forældre i sammenbragte familier” får I hjælp til at håndtere udfordringerne som sammenbragt familie til gavn for både de voksne og børnenes trivsel. Vi stiller blandt andet skarpt på:

  • De særlige vilkår i den sammenbragte familie – og hvordan man skaber gode rammer for hverdagen og livet sammen.
  • Håndtering af forældreroller i forhold til dine, mine og vores børn
  • Hvordan man kan værne om parforholdet i den sammenbragte familie.
  • Hvordan man kan forstå og støtte børnene i en sammenbragt familie

Kurset er for alle familier, hvor mindst en af jer har børn med ind i forholdet. Har du tidligere deltaget på vores Parkursus (PREP), eller “Videre efter Skilsmissen” (KIFF-kursus), vil dette kursus indeholde ny og supplerende viden.

Gennem undervisning, praktiske øvelser og cases tilegner I jer en større viden og forståelse for de særlige udfordringer, denne familieform ofte møder, og redskaber til at tackle dem på. Kurset giver også tid til refleksion og samtaler imellem jer som par.

Der deltager op til 16 par pr. kursus. Der deles ikke privat indhold med andre kursusdeltagere end ens partner.

Efter kurset vil der være mulighed for at tilkøbe yderligere støtte til at arbejde videre med jeres familie eller parforhold, hvis dette ønskes.

Kursets indhold

Indhold:

  • At forstå den sammenbragte familie
  • Forældreroller i den sammenbragte familie
  • At se den sammenbragte familie med børnenes øjne
  • Parrelationen i den sammenbragte familie

Efter hvert oplæg er der sat tid af til parsamtaler.

Praktiske informationer

Varighed:

Et Kursus for forældre i sammenbragte familier varer fra kl. 9 – 16.

Programmet for dagen, kan du se her.

Hvor:

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Aarhus: Søndergade 10, 2. sal, 8000 Aarhus C

Forplejning:

Der vil i løbet af dagen blive serveret let forplejning, kaffe og the.
Der serveres dog ikke frokost.

Der er indlagt en frokostpause i programmet, hvor der vil være mulighed for at spise medbragt mad eller benytte et af de mange frokosttilbud i området.

Pris og betaling

Pris:

595 kr. inkl. moms pr. par. (Projektpris i 2023 pga. støtte fra Østifterne)

 

Betaling:

Du kan betale kurset med dankort eller Mobile Pay

 

Det siger tidligere deltagere

“Det var SÅ dejligt at kunne genkende mig selv og os i de udfordringer og følelser der blev belyst. Jeg har virkelig manglet noget at spejle mig i. Særlig i starten af forholdet ledte jeg forgæves efter litteratur eller andet der kunne gøre mig klogere og hjælpe mig med alle de svære følelser. Så tak for det her kursus. Ville sådan ønske vi havde fået denne viden for flere år siden.”
– Kvinde, 37 år.

“Godt kursus med godt indhold og en bred vifte information omkring sammenbragte familiers hverdag. Dejligt at vide, vi ikke er de eneste, der har det svært i perioder i dagligdagen!”
Mand, 36 år.

“Fantastisk! Hårdt! Lærerigt. Nødvendigt. Burde være obligatorisk pensum for alle 2. gangs familier”
–  Kvinde, 32 år.

“Det var en åbenbaring, at den sammenbragte familie ikke kan og ikke skal sammenlignes med kernefamilien.”
– Kvinde, 38 år.

 

Undervisere

Else Marie Schmidt Andersen

Autoriseret psykolog og underviser

Else Marie Schmidt Andersen er autoriseret psykolog og uddannet parterapeut indenfor EFT (emotions-fokuseret terapi), og hun har været ansat på Center for Familieudvikling siden...

Læs mere

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog
Mathias er på barsel.

Mathias Rolskov Jakobsen er psykolog hos Center for Familieudvikling og arbejder både med emotions-fokuseret parterapi, med terapi for skilte forældre samt med sammenbragte familier....

Læs mere

Søren Marcussen

Diplomuddannelse i psykologi, psykoterapeut og projektleder. Leder af Par-og Skilmisseafdelingen i København.