Om sex i parforholdet.
I et parforhold er der ofte én, der mere tager initiativ til sex. Hvorfor sker det? Og hvilke udfordringer kan det give?
Parterapeut og afdelingsleder, Steen Kruse, svarer på denne måneds spørgsmål:
I den store SEXUS-undersøgelse, der blev foretaget for nogle år siden på initiativ af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, viste svarene på dette område, at ca. 2/3 af alle par oplever en ”lyst-ulighed” i deres relation. Det svarer meget godt til, hvad jeg selv oplever, når jeg møder par.
Når jeg taler med par om, hvorfor de har sex eller ønsker sex, kommer der naturligvis forskellige svar. Men ofte ligger svarene indenfor følgende:
At sex er en måde at komme tæt på sin partner følelsesmæssigt, mens det for andre mere kan handle om et fysisk behov. Begge dele er naturligvis grunde, der kan optræde på samme tid.
Nogle svarer også, at det er fordi, man har forpligtet sig til sex i et fast eller lukket parforhold. De taler altså mere om pligten end om lysten. Ofte kan dette ”pligtforhold” til sex opstå, når man har været sammen nogle år og måske fået børn. Pligtforholdet kan bide sig fast, sådan at den seksuelle relation for den ene bliver noget, man ikke længere rigtig mærker lyst til, men derimod mest forbinder med en pligt eller ulyst.
Dette kalder vi initiativ-afvisnings-mønsteret.
Det er et mønster, hvor det i langt overvejende grad bliver den ene, der initierer sex, mens den anden bliver den afvisende person. Dette mønster er meget genkendeligt for mange, og hvis man ikke får talt om det eller håndteret det, der sker, vil der ofte kunne opstå et sexliv, der reelt er utilfredsstillende for begge parter.
Lad os kigge på de to positioner adskilt.
Vi starter med personen, der mærker lyst, og som aktivt viser dette eller tager initiativ til sex:
Denne person kan havne i en ret stor indre frustration. Det kan ske, fordi man oplever, at man ikke får levet sit seksuelle potentiale ud eller ikke får udforsket hverken sin egen eller forholdets seksuelle muligheder. Det kan også være, at man begynder at føle sig forkert. Hvis man aktivt skændes om dette, har ens partner i en ophedet diskussion måske fået sagt, at man har for meget lyst eller har en irriterende lyst, hvilket naturligvis ikke er rart at få at vide.
Når denne person forsøger at lægge op til sex, kan der over tid opstå en frygt for at blive afvist. Det kan betyde, at personen helt holder op med at tage initiativ og måske går og bliver mere og mere indelukket og sårbar over et manglende eller forholdsvist uudlevet sexliv.
Så er der personen, der mærker mindre lyst eller slet ingen lyst:
Denne person kan opleve, at ens egen seksualitet ofte bliver underlagt den andens behov, sådan at man ikke rigtig når at mærke sin egen lyst, før den andens lyst overdøver. Det kan også være, at personen på grund af aktuelle livsomstændigheder ikke har nogen særlig opmærksomhed på sin krop og lyst. Den manglende lyst kan også skyldes generel mistrivsel og utryghed i forholdet, som man ikke får taget op med sin partner. Desuden kan denne person ofte rammes af skyldfølelse. Man kan opleve, at man ”burde” have lyst og ”skylder” den anden sex, og begge dele fremmer ikke lysten.
Når man rammes af dette initiativ-afvisnings-mønster, vil denne person ofte kunne gå og frygte næste gang, partneren initierer sex, og dermed rykker man sig endnu længere væk fra at mærke nogen lyst.
På baggrund af dette mønster oplever nogle par, at deres sexliv helt – eller næsten helt – kan gå i stå.
For begge parter kan det over tid betyde, at ingen rigtig tør vise nærhed og fysisk omsorg, da de er bange for at blive misforstået eller anklaget for at lægge op til noget – eller for ikke at ville noget. Noget der yderligere kan vanskeliggøre relationen er, hvis den nærhed, der ikke handler om sex, også forsvinder, eller hvis nærhed kun optræder ved sex.
Noget af det, vi kan gøre ved dette i et parforhold, er at tale om, at det er okay både at mærke lyst og ulyst. På den måde kan vi i nænsomhed bedre vise følelsesmæssig imødekommenhed, også selv om det ikke nødvendigvis skal føre til sex. Frem for at frygte sex, eller frygte at vi ikke kan tale om det, kan vi begynde at sætte ord på, hvad vi gerne vil have mere plads til og så derfra se, hvad der er muligt ud fra de givne livsomstændigheder.
For nogle par er løsningen ikke, at man skal deles om at tage initiativ. Måske skal man snarere aftale, at det er velkomment, at den ene er mere opsøgende, hvis det er lige så velkomment, at den anden åbent må vurdere, om lysten kan vækkes. Hvis der skal kunne være plads til at sige ja til sex, så vil dette ja altid bedst kunne mærkes og trives, hvis det også er muligt og helt okay, at man siger nej.
Langt de fleste par har en eksklusiv aftale om, at sex er noget, man kun har med hinanden. Når man har den aftale, er det naturligvis vigtigt, at man igennem forskellige livsfaser og livsomstændigheder kan tale med hinanden om, hvad der er muligt, og hvordan et sexliv kan blive til glæde og fornøjelse for begge parter.
Med venlig hilsen
Steen Kruse
Parterapeut og Afdelingsleder
Center for Familieudvikling
Vil du vide endnu mere om sex og nærhed i parforholdet, kan du sammen med din partner overveje at tilmelde jer vores parkursus (PREP). Her får I brugbar indsigt i, hvordan I kan pleje jeres intimitet og kærlighed i hverdagen. Det er også muligt at ringe til vores gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen.