Bliv certificeret til at afholde børnegrupper – Over 500 lærere og andre fagfolk har allerede taget uddannelsen.
Omkring hvert tredje barn oplever, at deres forældre går fra hinanden i løbet af deres skoletid. En skilsmisse er en livsomvæltende begivenhed for både børn og forældre, og følelser som skyld, savn og ensomhed kan påvirke børnenes trivsel både hjemme og i skolen.
Et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens forskningsenhed kunne i januar 2025 konkludere, at når børn udvikler følelses- og adfærdsmæssige problemer efter forældrenes brud kan det for nogle børn spores i deres trivsel over 10 år efter. Tidligere forskning viser ligeledes, at når elever, med skilte forældre, oplever interesse, støtte og forståelse fra de voksne på skolen, kan det virke aflastende og understøtte deres indlæringsproces og generelle trivsel.
Vi har mange års erfaring med at afholde børnegrupper for børn og unge med skilte forældre. Derfor har vi udviklet en uddannelse, som vil ruste netop dig til selv at afholde grupper.
Jeg er blevet klædt på både teoretisk og praktisk til at lede disse grupper. Og vores fantastiske undervisere har tænkt over ALT og kan svare på alt med indsigt, nysgerrighed og respekt. Tak for jer!
Vi har endda fået et net med håndbog, mappe, smiley-kort, ordkort og billedkort. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville kunne starte en børnegruppe fredag morgen uden at ryste på hænderne.”– Deltager på Børnegruppe-udddannelsen
Uddannelsen er til dig, der møder børn og unge i alderen 6-16 år i dit daglige arbejde, og som ønsker viden om skilsmissefeltet og redskaber til at starte børnegrupper.
Børnegruppe-uddannelsen er en fire-dages uddannelse, som finder sted i enten København eller Aarhus. Der er tre overordnede fokusområder, som gennemgås på uddannelsen:
- Viden om skilsmissefeltet
- Teori og begreber ift. samtaler med børn i skilsmisser
- Konkrete redskaber til afholdelse af børnegrupper for børn og unge
På 4 dage får du:
- En certificering
- En pose med manual og materiale til at afholde børnegrupper
- Adgang til vores ekstranet, hvor du kan tilgå ekstra-materiale, breve, øvelser, mm.
Alt det, så du er klar til at afholde din egne børnegrupper – bare tag børnegruppeposen i hånden, og så er du i gang til gavn for børnenes trivsel.
Varighed
- Uddannelsen forløber over fire dage.
- Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 9.00-16.00.
Se program for uddannelsen her.
Hvor
København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.
Aarhus: Center for Familieudvikling. Søndergade 10, 2. sal 8000 Aarhus C.
Forplejning
Inden dagens program, tilbyder vi kaffe/the og croissanter.
Vi sørger for frokost. Er du vegetar, tager vi højde for det.
I løbet af dagen er der adgang til kaffe/the, frugt og forfriskninger.
En underviser fortæller om uddannelsen
Se med, når psykolog og underviser Sinne Pedersen fortæller om indholdet på Børnegruppeuddannelsen.