Supervision psykiatri & eksistens

Center for Familieudvikling tilbyder supervision i forbindelse med autorisation. Er du i gang med at blive autoriseret, kan supervision medregnes i dit samlede supervisionsregnskab. Derudover tilbyder vi supervision i forbindelse med specialisering.

Arbejder du til daglig med affektive lidelser, kriser og eksistentielle problematikker, kan du modtage supervision i forbindelse med:

  • Det terapeutiske arbejde
  • Egenomsorg som terapeut, læge, psykolog eller præst, forebyggelse af udbrændthed og empatitræthed.
  • Din rolle som arbejdsgiver, der skal håndtere stressramte eller medarbejdere med psykiske vanskeligheder

Maria Techows teoretiske referenceramme i supervision er kognitiv adfærdsterapi inkl. metakognitiv terapi, skematerapi og dialektisk adfærdsterapi.

Jørgen Due Madsens teoretiske referenceramme i supervision er kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi, dialektisk adfærdsterapi og psykodynamisk terapi.

Supervision og vejledning ydes som forløb eller til enkeltstående sager. Der tilbydes enten individuel supervision eller gruppesupervision. Vi har mange års erfaring med supervision af tværfagligt personale, supervisionen kan foregå på CFF eller på egen arbejdsplads.

Ønsker du supervision, bedes du udfylde formularen i boksen til højre.