Supervision børnegruppeledere

Er du uddannet børnegruppeleder i Delebørn – Hele børn hos Center for Familieudvikling? Kan du indimellem savne et rum, hvor du sammen med en erfaren børnegruppeleder fra Center for Familieudvikling samt andre ligesindede koncentreret kan reflektere over udfordringer i børnegruppe-arbejdet?

  • Måske er du i tvivl om, hvordan du får skabt en god gruppedynamik i en gruppe med stille børn?
  • Måske er det meget snakkende børn, som udfordrer dig i dine grupper i øjeblikket?
  • Måske er forældrekontakten vanskelig?
  • Hvad gør man egentlig, hvis et barn har andre problematikker, der overskygger skilsmissen?

I 2018 kan du som uddannet børnegruppeleder hos Center for Familieudvikling tilmelde dig vores gruppe-supervisionstilbud, der foregår over 4 gange.

En supervisionsgruppe består af 5-6 Børnegruppeledere samt to af centerets børnegruppeledere og undervisere på Børnegruppe-uddannelsen Rikke Hermansen og Dragana Mateskovic.  Supervisionsgruppen mødes 2 gange per halvår (se datoer og tidspunkter nedenfor) á 2 timer pr. gang. Det er den samme gruppe, man følger, og man får derfor mulighed for at lære hinanden lidt at kende. Målet med supervisionsgangene er at skabe et trygt og læringsfyldt rum, hvor man med styring af supervisor vil udforske gruppens udfordringer ift. børnegruppearbejdet, kigge på nye veje at gå, udviklingsmuligheder for en selv som børnegruppeleder mv.

Praktiske informationer

  • Datoer for gruppesupervision 2018, alle dage fra kl. 15 – 17:
    • Torsdag d. 8. marts
    • Torsdag d. 25. april
    • Torsdag d. 20. september
    • Torsdag d. 22. november
  • Sted: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal, 1100 København K.
  • Pris: DKK 3.400 + moms pr. deltager for et forløb på 4 gruppesupervisioner á 2 timers varighed (i alt 8 timer). Prisen er inkl. let forplejning. Du kan ved tilmelding inden den 1. januar 2018 opnå en early-bird rabat, og dermed kun betale 3000 kr. + moms for supervisionsforløbet.

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen i højre side.