Børnegruppe-uddannelsen til skolebørn

Hjælp børn med skilte forældre: bliv certificeret til at afholde børnegrupper

Alle børn og unge har brug for at føle, at de ikke er alene, hvis de tumler med svære tanker og følelser. Når forældre går fra hinanden, kan det skabe utryghed og ensomhed hos børnene. Erfaringer viser, at børn og unge har glæde af at dele tanker og følelser med jævnaldrende i en lignende situation. Børnegruppe-uddannelsen klæder dig på til at afholde børnegrupper og derigennem hjælpe børn med skilte forældre.

Når mor og far går fra hinanden, kan det være en god hjælp for børn og unge at have et rum, hvor de netop kan møde jævnaldrende i samme situation. Hvor de kan snakke om de ting, de går og tænker på, og lytte til andre børns tanker og følelser.

Ved at høre andres fortællinger får børnene mulighed for at opdage, at deres reaktioner på skilsmissen er helt normale, og at de ikke er alene med at have det, som de har det. Mange børn og unge oplever også, at samtalegruppen giver dem mere overskud og lyst til hverdagen med skole, kammerater og nye familierelationer.

Kort og godt om Børnegruppe-uddannelsen

Center for Familieudvikling har mange års erfaring med at afholde samtalegrupper for børn og unge med skilte forældre. Derfor har vi udviklet en uddannelse, som ruster fagfolk til at arbejde med børn og unge i samtalegrupper.

Efteruddannelsen er blevet enormt populær i løbet af de seneste fem år, hvor over 500 lærere og andre fagfolk er blevet certificeret til at afholde børnegrupper – over 100 fagfolk bliver uddannet hvert år.

Børnegruppe-uddannelsen er en fire-dages uddannelse, som finder sted i enten København eller Aarhus. Der er tre overordnede fokusområder, som gennemgås på uddannelsen:

  • Viden om skilsmissefeltet
  • Teori og begreber ift. samtaler med børn i skilsmisser
  • Konkrete redskaber til afholdelse af børnegrupper

Jeg føler mig godt klædt på til rollen som børnegruppeleder. Og jeg har fået indblik i og træning i et væld af modeller og øvelser man kan bruge med børnene. Bedre kursus skal man lede længe efter!”
Camilla Sølyst Lyster, Prof.bachelor i ernæring og sundhed, Fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole

Når jeg kommer hjem fra kurser/uddannelser kan jeg ofte føle mig lidt stresset over at jeg skal igang med at “omformulere/omstrukturere” indholdet/metoderne for at komme igang med at bruge det. Men ikke med denne uddannelse, den er lige til at gå igang med at bruge – både på metodeplan og indholdsdelen. Så fedt!”
Margrethe Fiislund, Efterskolelærer, Flakkebjerg Efterskole

Jeg vil give min bedste anbefaling til Center for Familieudvikling. Det har været et fantastisk kursus med dygtige instruktører. Spændende og brugbart indhold, og en masse motivation for at komme ud og bruge det i praksis! TAK!”
Sabrina Kamper Jørgensen, Pædagog, Vesterbro Ungdomsgård

Det kan du bruge uddannelsen til

  • Uddannelsen giver dig et solidt fagligt fundament til at møde børn i skolealderen med skilte forældre og tage vare på deres behov
  • Du får konkret vejledning til at opstarte samtalegrupper for børn og unge i skolealderen med skilte forældre

Certificering

  • Når du har gennemført børnegruppe-uddannelsen bliver du certificeret børnegruppeleder. Certificeringen giver dig ret til selv at afholde børnegrupper i lokalt regi i Danmark.
  • For at blive certificeret skal du have deltaget i mindst 90 procent af undervisningen. Opfylder du ikke det kriterium, forbeholder vi os retten til at tilbageholde din certificering.
  • Som certificeret underskriver du en kontrakt med Center for Familieudvikling, hvor du forpligter dig til at bruge det CFF-udviklede børnegruppe-materiale og overholde retningslinjer omkring copyright. Læs kontrakten her.
  • Certificering inkluderer en børnegruppe-manual samt børnegruppe-kort, som kan anvendes i samtaleforløb. Derudover får du adgang til ekstranet for certificerede, hvor du kan se forslag til forældreskrivelser, øvelser, FAQ’s m.m.  Du kan læse et udsnit af børnegruppe-manualen her.

Arbejder du med børn i indskolingen eller børnehaven, er denne uddannelse relevant for dig.

Uddannelsens indhold

Indhold

Børnegruppe-uddannelsen er opbygget omkring tre overordnede områder:

  • Viden om skilsmissefeltet
  • Teori og begreber ift. samtaler med børn i skilsmisser
  • Konkrete redskaber til afholdelse af børnegrupper

1. Viden om skilsmissefeltet

På uddannelsen præsenterer vi dig for udvalgt forskning og statistik om børn og unge med skilte forældre. Vi inddrager viden om, hvordan skilsmissen kan forstås fra børnenes perspektiv – både som en aktuel livskrise og en livsomvæltning, de fremadrettet skal leve med. Vi beskriver også de voksnes udfordringer i forbindelse med en skilsmisse, og samlet set vil denne del af undervisningen give dig en bred faglig indføring i skilsmissefeltet.

2. Teori og begreber

På uddannelsen vil vi også udfolde de teorier, som vi har valgt at bygge vores børnegruppearbejde op omkring. Vi ønsker på denne måde at skabe en tydelighed omkring sammenhænge mellem rationaler og metoder, som vil give dig en god ballast i det konkrete møde med børnene.

3. Børnegruppen i praksis

Endelig vil du på uddannelsen blive introduceret for en række oplæg med konkret gennemgang af øvelser, redskaber, metaforer og cases samt en skabelon for et færdigt børnegruppeforløb. Her vil vi løbende inddrage eksempler på, hvad børn siger og er optaget af i forbindelse med skilsmissen – f.eks. savn, søvn, skiftedagen, mors og fars nye kærester og når mor og far skændes. Du præsenteres også for vores ’landkort’, som er en sproglig metafor vi bruger som gennemgående redskab i vores børnegrupper – vi kalder landkortet for ’Skilsmisseland’.

Der vil på uddannelsen være en del øvelser, hvor I som kursister selv skal træne de metodiske greb og konkrete øvelser, som I er blevet præsenteret for. Dette netop med henblik på, at det konkrete arbejde bliver så håndgribeligt som muligt og dermed lettere at overføre til egen praksis. Endeligt vil denne del af uddannelsen også indeholde praktisk information vedrørende opstart og afholdelse af børnegrupper for børn i skolealderen.

Oplæg

Du vil på uddannelsen blive præsenteret for 11 undervisningsoplæg samt forskellige øvelser:

  • Velkomst og introduktion
  • Børnegrupper med børn af skilte forældre: Motivation og baggrund
  • Den skilte familie
  • Skilsmisseland
  • Hvordan kommer du i gang
  • At give følelsesmæssig støtte – med afsæt i bl.a. Carls Rogers og Brené Browns forståelse af empati
  • At facilitere gruppeprocesser
  • At rette fokus mod mestring
  • At reflektere over sig selv
  • Et børnegruppeforløb
  • Vejen videre
  • Øvelser: Smiley-øvelsen, tov-øvelsen, klumpen m.fl.

Alle teoretiske oplæg relateres til skilsmissefeltet og understøttes med tydelige eksempler fra praksis.

Projektet ”Dele børn – hele børn”

Center for Familieudvikling har i samarbejde med Egmont Fonden og kommunerne Randers, Kolding og Egedal gennemført et 4-årigt projekt om at styrke indsatsen for folkeskoleelever med skilte forældre. Projektet er afholdt på 30 folkeskoler i de 3 kommuner, og siden start har mere end 1.000 børn mellem 6 og 16 år været med i en børnegruppe.

Projektet blev afsluttet i 2017, og den efterfølgende evaluering af projektet viser, at særligt børn, der ramt på trivslen efter skilsmissen får det markant bedre efter at have deltaget i et gruppeforløb, og at en stor gruppe af disse børn også klarer sig bedre fagligt som følge af dette.

Praktiske informationer

Varighed

  • Uddannelsen forløber over fire dage.
  • Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 9.00-16.00.
  • Børnegruppe-uddannelsen udbydes fire gange om året, to gange i København og to gange i Aarhus.

Se program for uddannelsen her.

Hvor

København: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal. 1100 København. K.

Aarhus: Center for Familieudvikling. Søndergade 10, 2. sal 8000 Aarhus C.

 

Forplejning

Inden dagens program, tilbyder vi kaffe/the og morgenbrød.
Vi sørger for frokost. Er du vegetar, tager vi højde for det.
I løbet af dagen er der adgang til kaffe/the, frugt og forfriskninger.

Pris og betaling

Pris

12.995 kr. ekskl. moms

Hvis du tilmelder flere fra samme arbejdsplads samtidig, kan der opnås mængderabat:

  • 10 % ved 2 personer
  • 15 % ved 3 personer
  • 20 % ved 4 eller flere personer

Hvis du ønsker at gøre brug af én af ovenstående rabatter bedes du forud for tilmelding skrive til: kontakt@familieudvikling.dk

 

Betaling

  • Du kan betale uddannelsen med dankort, EAN-nummer eller bankoverførsel (tilsendt faktura).
  • Betaler du med dankort trækkes beløbet umiddelbart efter tilmeldingen er gennemført.
  • Betaler du via. EAN-nummer eller faktura har betalingen forfald 14 dage efter fakturadato.

 

Det følgende er tænkt som en idé til, hvordan man kan sætte skilsmisse på dagsordenen på et pædagogisk møde på skolen.

Alle dokumenter er tænkt som et udkast:

De kan bruges som de er, men kan også tilpasses til den enkelte skole.

Forslag til fremgangsmåde:

  • Sæt punktet SKILSMISSE på som punkt til et pædagogisk møde.
  • Print eller henvis til ‘Oplæg til personalemøde’-skrivelsen ovenfor, så lærere og pædagoger er klædt på til mødet.
  • Brug eventuelt ovenstående Power Points på mødet.

 

Hverdagen som delebarn

Børn og unge med skilte forældre vokser op med et særligt livsvilkår, og vi ved fra forskning, at dette kan give udfordringer i opvæksten. Selv i de familier, hvor et brud mellem forældrene sker uden større dramatik, og hvor forældrene er ret enige om, hvordan de bedst drager omsorg for deres børn, vil bruddet mellem forældre næsten altid være forbundet med sorg. Det vil være en central livsforandring, som stiller store krav til børnene eller de unge om at kunne tilpasse sig.

Evalueringen af projektet “Dele børn – hele børn” viser, at særligt børn, der ramt på trivslen efter skilsmissen får det markant bedre efter at have deltaget i et gruppeforløb, og at en stor gruppe af disse børn også klarer sig bedre fagligt som følge af dette.

Du kan læse mere om projektets evaluering her.

Det der fylder mest hos delebørn

Ingen skilsmisser er ens, og hvert barn har sit eget perspektiv på forældrenes skilsmisse. Derfor er det også forskelligt, hvilke problemstillinger der fylder hos børnene. Undersøgelser viser dog, at det især er disse temaer, der fylder i børnenes hverdag:

  • Savn
  • Ansvar
  • Hvis forældre er uvenner
  • Skiftedagen
  • To hjem
  • Nye familier
  • Søvn
  • Den dag jeg fik det at vide

Børn møder verden forskelligt, og vi skal ikke overtolke deres signaler. Alligevel er der en række typiske reaktionsmønstre hos børn og unge, som enten lever med mange konflikter eller midt i en skilsmisse.

Børn reagerer ofte på forskellige måder i skolen og hjemme, og på samme måde kan skilte forældre lægge mærke til forskellig adfærd i de to hjem. Der er ikke nogle reaktioner som er bedre end andre, og det vigtigste vi voksne kan gøre, er at lægge mærke til om børnenes adfærd kan være et udtryk for, at de har brug for hjælp.

Dette kan vi gøre hvis vi bliver bevidste om deres forskellige reaktionsmønstre.

Østers-adfærd

Barnet bliver tavst og lukker sig inde i sig selv. Ofte er det ham eller hende, som de voksne fejlagtigt mener ”klarer det flot”, idet de voldsomme reaktioner udebliver. Barnet med østersadfærd gør meget lidt opmærksom på sig selv og er ikke særlig meddelsom.

  • Det kan være svært at vide, hvordan et barn med østers-adfærd går rundt og har det. Og det er ikke nødvendigvis nemt at få dem i tale, da de
    på en måde er forsvundet ind i deres egen verden. Et barn med østersadfærd kan godt have brug for at udtrykke sig, men har brug for hjælp fra voksne.

Linedanser-adfærd

Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem mor og far. Taler ofte mere om forældrenes behov end egne behov og siger meget lidt om sig selv. Ofte vil han eller hun undgå at fortælle om ting, som bekymrer, og nedtone emner, der kan skabe konflikt. Til gengæld taler ’linedanseren’ meget om det, de voksne gerne vil høre.
  • Vær opmærksom på, at der kan være ting, ’linedanseren’ ikke siger. Måske underrapporteres der om emner, der skaber bekymring eller tristhed. Vis at det er i orden at fortælle om det svære.

Mægler-adfærd

Barnet påtager sig et voksent ansvar for at dæmpe konflikter mellem forældrene. ’Mægleren’ bruger mange ressourcer på at forstå begge forældre og vil glatte ud, for at undgå at konflikter optrappes.

  • Det er bekymrende, hvis børn overtager rollen som ansvarshavende og garant for den gode stemning. Vær bevidst om, at barnet ikke udvikler en overansvarlighed.

Kaktus-adfærd

Barnet udtrykker ofte vrede meget direkte, skaber konflikter omkring sig, bruger provokerende sprog og gør tydeligt opmærksom på sig selv.
  • Udadreagerende adfærd kan sætte overskuddet og tålmodigheden på en prøve, og man kan som voksen komme til at overse, at provokationer kan være udtryk for et behov for kontakt. Her handler det om at se bag om provokationerne, og forsøge at skabe åbninger for samtale og forståelse.

Afstandstager

Skaber afstand imellem sig selv og forældrene, og giver udtryk for, at de ikke vil blandes ind i konflikten. Her sættes tydelige grænser imellem barnet selv og det, som hører de voksne til.
  • Når barnet tager afstand fra forældrenes konflikt, kan det være i et forsøg på at undgå det ubehagelige, og måske i et håb om at ansvarliggøre de voksne. Risikoen ved afstandstager-adfærd er, at barnet kan blive for meget overladt til sig selv og komme til at føle sig ensomt.

Partifælle

Barnet allierer sig med den ene af forældrene og forsøger at minimere kontakten med den anden. At vælge side kan være en måde at reducere kompleksiteten på, da det er lettere for barnet at tage den ene forælders perspektiv, hvis forældrene er uenige. Barnet kan også i en periode udtrykke mere vrede til den ene og sympati for den anden, som en reaktion på et brud, hvor den ene forælder har forladt den anden.

  • Vær opmærksom på at børn som udgangspunkt ikke har godt af at være afskåret fra kontakt med den ene forælder. Måske skal de have hjælp til at få genskabt tillid og kontakt til den forælder, som de har distanceret sig fra.

 

Barnet går ind og ud af sorgen

Børn er ikke kede af det konstant. De ’går ind og ud af det svære’. På nogle tidspunkter vil de være overvældende over det, de føler, de har mistet, eller bekymrede for alt det nye, som venter forude, og som de endnu ikke kender til. På andre tidspunkter vil de være i gang med andre ting og virke glade og tilfredse. Som en dreng på ni år med skilte forældre formulerer det:

Jeg kan godt glemme, at jeg er ked af, at mine forældre er skilt. F.eks. når jeg spiller fodbold i frikvarteret, men så når jeg kommer tilbage i klassen, bliver jeg lidt trist igen.”

Dette er en coping-mekanisme, da børn ikke kan holde ud at være kede af det hele tiden. Denne evne til at forlade sorgen er en forudsætning for, at børnene kan være i det ofte følelsesmæssige og praktisk kaos, der følger efter en skilsmisse. Man kan sige at de på bedste vis forsøger at få den nye og den gamle virkelighed til at hænge sammen.

Her kan du udskrive en skabelon til elevsamtalen.

 

Børn har ikke altid ord for det, de tænker, føler og oplever. Når børn møder udfordringer i livet, som er svære for dem at håndtere, vil de ofte reagere ved at ændre adfærd eller måske opleve somatiske symptomer, såsom ondt i maven eller hovedpine.

Der er altid er en mening med børns reaktioner og udtryksformer. De forsøger at fortælle os noget med det, de gør, og med den opmærksomhed kan vi handle konstruktivt på de signaler, vi opfanger. Når vi observerer, at et barn ændrer opførsel eller får somatiske symptomer, er det vigtigt at være nysgerrige på det, som sker, netop ud fra ønsket om at finde meningen med den unges adfærd.

Børn kan reagere meget forskelligt på skilsmisse og reaktionerne kan også ændre sig over tid. Nogle børn lukker sig inde i sig selv og trækker sig fra fællesskabet, andre bliver udadreagerende og andre igen viser måske slet ingen tydelige reaktioner på, at skilsmissen påvirker dem.
Mangel på energi, dårlig koncentration og en følelse af meningsløshed i tilværelsen kan medføre dårlig præstationsevne. Dagdrømmeri og tankeflugt kan også forekomme. Skoleproblemer varer ofte længere end lærerne forventer.

Børn reagerer på skilsmisse

Børn har ikke altid let ved at sætte ord på, hvad de går og tænker på. Måske holder de sig tilbage med at udtrykke følelserne direkte – fx hvis de er nervøse for, at gøre deres forældre kede af det eller vrede.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som voksne ikke kun lytter efter det, børnene fortæller os med ord, når vi ønsker at forstå, hvordan de har det med livet med skilte forældre. Nogle børn kan nemlig reagere på belastende livsomvæltninger ved at blive mere tavse og mindre meddelsomme. Det kan være at barnet trækker sig tilbage og svarer ”det ved jeg ikke” eller ”fint nok”, hvis man spørger til hvordan det går. Det kan som voksen være svært at vide, hvad disse børn tænker og føler, og man kan foranlediges til at tro, at alt er fint, selv om det måske ikke er tilfældet.

Vredesudbrud og overreaktioner

Nogle børn bliver mere udadreagerende og gør på den måde tydeligt opmærksom på sig selv. Barnet kan udtrykke vrede direkte over for forældrene, (for eksempel slå, sparke eller smække med døren), eller de kan komme i flere konflikter i skolen. Voksne kan opleve vredesudbruddene som ’overreaktioner’, der er svære at tackle. For børnene handler det derimod ofte om, at de får kanaliseret noget vrede ud, som har at gøre med de mange forandringer og krav, som skilsmissen medfører.

Over-optaget af at forstå forældrene og skabe god stemning

Der findes også børn, der godt kan tale om skilsmissen. Børn, som har mange ord, kan ofte ’snyde’ os: Ofte kommer vi nemlig til at tro, at de får sat ord på det, der er svært, og på den måde får bearbejdet det svære på en fin måde. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om det barnet fortæller, handler om hvordan barnet selv har det, eller om barnet er mere optaget af noget uden for sig selv.

Når skilsmissen giver ondt i maven

Mange børn kan reagere på skilsmisse eller andre udfordrende livsomvæltninger ved i en periode at opleve psykosomatiske symptomer, fx ondt i mave eller hovede på grund af tanker og følelser, der fylder. Disse symptomer kan særligt opstå, hvis barnet ikke formår at sætte ord på de følelser, der trykker.

Nødvendigt at forstå reaktionerne for at kunne hjælpe

Voksnes overordnede opgave ift. børn med skilte forældre er derfor først og fremmest at lægge mærke til børns reaktioner – både det de siger, det de gør og mulige psykosomatiske symptomer. Vi må se disse reaktioner som invitationer til at undersøge, hvad det er der tynger det enkelte barn.

 

Krise og konflikt på samme tid

Tiden før, under og efter opløsningen af et parforhold er for mange en konfliktfyldt periode. Selve skilsmissen kan måske opleves som ’løsningen’ på et problem: Man afslutter det forhold, der ikke længere fungerer. Men man skal forsat have en relation som fælles forældre, samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt, – og her ligger for mange en stor opgave.

Oveni kæmper mindst én i det brudte forhold typisk også med en kriseproces. Man står i en livssituation, hvor man mister sin partner, måske skal man flytte fra det hjem, man har bygget op sammen, og man er vidne til, at ens familie bliver brudt op. Samtidig skal man tage vare på børnene, der bliver kede af det, samt en lang række beslutninger af praktisk, juridisk og økonomisk karakter.

Netop den periode, hvor krisen og konflikterne fylder mest, er også den tid, hvor børnene ofte reagerer stærkest på nyheden om bruddet. I denne periode har de et stort behov for forældrenes kærlighed, opmærksomhed, omsorg og støtte. Men krise og konflikter har ofte den indvirkning, at forældrenes overskud til omsorg er periodisk reduceret. Så lige dér, hvor børnenes omsorgsbehov måske er størst, kan forældrene selv være så overbebyrdede, at de ikke har ressourcer til at give børnene det, de har brug for.

Sådan kan skolen hjælpe skilte forældre

For nogle forældrepar kan det måske opleves som svært at involvere skolen i skilsmissen. Også derfor er det vigtigt, at skolen er tydelig omkring, hvorfor det er noget skolen prioriter højt. Informer forældrene om at skolen forholder sig upartisk til skilsmissen. Mange forældre vil være lettede over, at lærerne/skolen har en holdning, hvor det fremgår, at opmærksomheden på feltet er for barnets bedste.

Undervisere

Rikke Hermansen

Projektleder, underviser og familiebehandler

Line Brøgger Mikkelsen

Psykolog (cand.psych. aut.)

Else Marie Schmidt Andersen

Psykolog (cand.psych. aut.)

Josephine Støjberg Kardyb

Psykolog (cand.psych. aut.)

Søren Møller Andersen

Psykolog (cand.psych.)