Evalueringsrapport - PREP for skilte

Skilte forældre har stor glæde af ny viden og rådgivning i, hvordan de skal samarbejde om deres børn efter bruddet, viser ny rapport fra Center for Familieudvikling.

Siden 2010 har Center for Familieudvikling som det eneste sted i landet tilbudt et fokuseret undervisningsprogram til separerede og skilte forældre, der skal samarbejde om børn efter bruddet. Kurset er sat i værk med satspuljemidler fra Familiestyrelsen for en fireårig periode.

Efter et år med dette tilbud valgte vi at foretage en evaluering af disse kurser. Download evalueringsrapporten her.

Manual til børnegrupper

Hvert år oplever cirka 25.000 børn i Danmark, at deres forældre går fra hinanden - samlet bliver det til hvert tredje barn i Danmark. Mange af børnene oplever op til flere brud gennem deres barndom. De fleste kommer godt videre uden alvorlige psykiske konsekvenser, men alle børn og unge har brug for at blive set og hørt i den svære proces.

I udgivelsen ’Når far og mor går hver sin vej – vejledning i oprettelse af børnegrupper’ (2011) har Center for Familieudvikling samlet både international viden og egne erfaringer med oprettelsen af samtalegrupper for børn. Udgivelsen giver både et teoretisk overblik og en praktisk guide til, hvordan man som fagperson bedst møder børn, der har oplevet brud i familien.

Materialet kan købes af kursister, der deltager i centrets uddannelse i mødet med den brudte familie.

Litteratur om parforhold

Kæmp for kærligheden giver gode råd til alle, der vil holde kærligheden levende i deres parforhold. Gennem eksempler, øvelser og forskningsresultater peger bogen på de knudepunkter, der er i alle forhold. Par kan lære at tale bedre med hinanden og håndtere konflikter.

Kæmp for kærligheden - bogen om at leve sammen blev udgivet i marts 2006 på forlaget Høst & Søn.

Kæmp for kærligheden er desværre udsolgt både fra forlaget og fra vores lager!

Læs Tea Trillingsgaards anmeldelse af Kæmp for kærligheden i PsykologNyt her.

Bog om parforholdet

Den sårbare kærlighed - Om parforholdets glæder og sorger i medgang og modgang.

Igennem 10 år har Annette og Jørgen Due Madsen i deres ugentlige brevkasse i Kristeligt Dagblad besvaret spørgsmål om livets store spørgsmål.
I Den sårbare kærlighed deler de ud af en række livshistorier om kærlighedens veje og vildveje – historier om troskab og utroskab, fælles udfordringer og nye veje, samtalen og samlivet, kærligheden og døden.
Den sårbare kærlighed deler spørgsmål og svar om at finde sammen, leve sammen og blive sammen. Her er de bedste råd om det at være to!

Den sårbare kærlighed - blev udgivet 1. maj 2009 af Kristeligt Dagblads Forlag.

Pris 249,- kr.

Du kan bestille Den sårbare kærlighed her.

 

Det vi er bevidste om, kan vi gøre noget ved, det vi ikke er bevidste om, gør noget ved os...