Tvivlsrådgivning

Når du booker tid til terapi eller rådgivning, kan du opleve, at vi ikke kan give dig en tid med det samme. Det skyldes, at vi i øjeblikket modtager mange henvendelser og har mange igangværende terapiforløb.

Mens I venter, kan I hente hjælp via vores anonyme og gratis rådgivningstelefon Partelefonen eller tag et kig på vores parkursus (PREP), som udbydes flere gange årligt.

I tilfælde hvor der er tvivl om, hvorvidt man er parat til at vælge forholdet til, og gå i parterapi med henblik på at finde nye veje sammen, eller om man vil arbejde med at afvikle relationen og gå fra hinanden, kan ”tvivlsrådgivning” være et nyttigt alternativ. Tvivlsrådgivning er ikke terapi, men et afklarende forløb, hvor fokus er på at kunne træffe et aktivt og ansvarsfuldt valg for fremtiden.

Har man igennem længere tid oplevet at miste den tætte og trygge kontakt til hinanden, er man slidt af tilbagevendende og fastlåste konflikter, eller har man oplevet et svigt i parforholdet som kan være svært at tilgive, så er det helt naturligt, at man kan komme i tvivl om hvorvidt man vil blive i relationen. Samtidig kan det at gå fra hinanden opleves som en meget stor, svær og uoverskuelig beslutning.

I de situationer kan det være vigtigt at tage tvivlen alvorligt og få hjælp til et afklarende forløb – altså det vi kalder ”tvivlsrådgivning”.

Når par henvender sig for at få tvivlsrådgivning, er det ofte sådan, at det mest er den ene part, der er i tvivl. Man kan tale om, at den ene part ”læner sig ud af relationen” imens den anden part ”læner sig ind i relationen”. Når vi arbejder med par der er i tvivl, tager vi hånd om den sårbarhed der kan være for begge parter i relationen. Det kan være svært både at være den, der er bange for at blive forladt og at være den der er i tvivl om, hvorvidt man skal forlade sin partner og bryde familien op.

Metode

Par der vælger at gå i tvivlsrådgivningsforløb, kan forvente at få:

  • En dybere forståelse af hvad der i jeres parforhold har medvirket til, at I nu overvejer et brud.
  • Identifikation og forståelse for egen andel og medvirken i vanskelighederne imellem jer.
  • Klarhed omkring og tillid til hvad der er næste skridt

Når et par befinder sig ved en skillevej i deres parforhold, er der tre veje de kan gå:
1. Ikke at gøre noget og fortsætte som hidtil.
2. Gå fra hinanden og evt. få hjælp til skilsmissen gennem skilsmisserådgivning.
3. Give parforholdet en chance ved at forpligte sig, og ved at kigge på sin egen andel i at være havnet der, hvor I er havnet. Dette arbejde kan støttes af et parterapeutisk forløb i 3-6 måneder.

Valget af denne vej indebærer at man engagerer sig i at arbejde på at komme tættere på sin partner og først ved slutningen af terapien igen evaluerer på, om det er lykkedes.

Forløb

I tvivlsrådgivning kommer man sammen, men samtalen vil være opdelt sådan at man både har fælles tid og individuel tid med terapeuten hver især.

Tvivlsrådgivning strækker sig typisk over 1-5 samtaler.

Pris og praktiske informationer

Pris

Pris gældende for København: 

  • Parterapi og rådgivning á 90 minutters varighed: 1.995 DKK.
  • Individuelle samtaler á 60 minutters varighed: 1.295 DKK.

Pris gældende for Aarhus: 

    • Tvivlsrådgivning á 90 minutters varighed: 1.895 DKK.
    • Individuelle samtaler á 60 minutters varighed: 1.245 DKK.

Praktiske informationer

Parterapi foregår på vores adresse i København eller Aarhus:

  • København: Østergade 5, 1. sal. 1100 Kbh. K. (2 min. fra Kongens Nytorv/Metro)
  • Aarhus: Søndergade 10, 2. sal, 8000 Aarhus C

Regler ved afbud, udeblivelse og ændringer

Husk at læse vores regler om afbud, udeblivelse og ændringer, som du kan finde her.

 

 

 

Psykologer og terapeuter i København

Else Marie Schmidt Andersen

Autoriseret psykolog og underviser

Else Marie Schmidt Andersen er autoriseret psykolog og uddannet parterapeut indenfor EFT (emotions-fokuseret terapi), og hun har været ansat på Center for Familieudvikling siden...

Læs mere

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)
Mathias er på barsel.

Mathias Rolskov Jakobsen er psykolog hos Center for Familieudvikling og arbejder både med emotions-fokuseret parterapi, med terapi for skilte forældre samt med sammenbragte familier....

Læs mere

Sinne Pedersen

Psykolog (cand.psych. aut.)

Stephanie Green Lauridsen

Psykolog (cand.psych. aut.)
Stephanie er på barsel.

Stephanie Schönhoff

Autoriseret psykolog

Stephanie Schönhoff er autoriseret psykolog og uddannet parterapeut indenfor metoden EFT (emotionsfokuseret terapi). Hun har mange års erfaring som psykolog med terapi og undervisning...

Læs mere

Psykologer og terapeuter i Aarhus

Steen Kruse

Psykoterapeut, par- og familieterapeut. Leder af Familieafdelingen i Aarhus.

Josephine Støjberg Kardyb

Psykolog (cand.psych. aut.)

Søren Møller Andersen

Psykolog

Søren Andersen har siden 2019 arbejdet som psykolog hos Center for Familieudvikling. Søren har særligt specialiseret sig i arbejdet med par og har løbende...

Læs mere