Parkursus brush-up (PREP)

Få ny inspiration til jeres parforhold

Parkursus brush-up (PREP) er et en-dags parkursus, som inspirerer jer til den svære men vigtige kunst at bevare trivslen i jeres parforhold. Kurset er primært for jer, som tidligere har deltaget på Parkursus (PREP), og som på en god og sjov måde ønsker at genopfriske nogle af de principper, I mødte på PREP.

Stil jer selv følgende spørgsmål:

  • Er I egentlig godt tilfredse med jeres parforhold, men ved at det kan være svært at blive ved med at opretholde samme høje kvalitet, som da I mødte hinanden?
  • Vil I gerne undgå at være blandt de næsten 50%, der går fra hinanden, når børnene kommer til?
  • Er børnene ved at flytte hjemme fra, og ønsker I at gøre noget konkret for at komme tættere på hinanden?
  • Har I et stort ønske om at gøre noget, men har svært ved at finde ud af, hvad I skal gøre?

Parkursus brush-up (PREP) er for alle, der ønsker at arbejde med parrelationen i et pædagogisk rum. Det vil sige, at samtaler og øvelser laves med din partner, og ikke med gruppen som helhed. Kurset henvender sig til par, der tidligere har været på PREP kursus, men det er ikke er krav. Det er derfor muligt at deltage uden forhenværende kendskab til PREP.

Det vil være en dag med grin og glæde – og forhåbentlig lærer I hinanden endnu bedre at kende. I vil blive præsenteret for sjove og opbyggelige par-øvelser. I skal prøve, hvordan det er at være inde i hovedet på jeres partner, lave små sjove tillidsøvelser og se kursuslederne dramatisere nogle af parforholdets grundkonflikter med mulighed for at påvirke tingenes gang undervejs. Derudover sætter vi fokus på parforholdets paradokser, og I vil undersøge, hvordan paradokserne kommer til udtryk i jeres eget parforhold.

 

Hvad får I ud af at deltage?

  • En vitaminindsprøjtning til jeres parforhold og nye, gode vaner at tage med hjem
  • Inspiration til den gode kommunikation
  • Et fælles sprog i jeres forhold
  • En sjov og lærerig dag

Undervisere

Line Brøgger Mikkelsen

Psykolog (cand. psych. aut.)

Line arbejder med parterapi og er også Par-tjek-vejleder. Derudover kan du jævnligt møde hende som underviser og vejleder på CFF’s PREP-kurser og PREP-uddannelsen. Line...

Læs mere

Frej Prahl

Psykolog (cand. psych.)

Frej arbejder med parterapi og er også Par-tjek-vejleder. Derudover kan du møde ham som underviser på vores parkurser (PREP) og Parkursus brush-up (PREP). I...

Læs mere