Skilsmisserådgivning og terapi

Vores skilsmisserådgivning og terapi for skilte er et tilbud til dig, der enten står midt i en skilsmisse eller har oplevet skilsmisse længere tilbage. Rigtig mange forældre har god gavn af skilsmisserådgivning, som støtter dem til at finde fodfæste igen – til glæde for både dem selv og deres børn. Af samme grund vil vi også gerne hjælpe dig.

Et forløb kan bestå af individuelle eller fælles samtaler. I nogle tilfælde deltager børnene også. Det er dog noget, vi aftaler med dig.

Fælles skilsmisserådgivning

Efter et brud er det vigtigste for børn, at deres forældre får etableret et godt samarbejde og har øje for børnenes behov. Fælles skilsmisserådgivning kan udgøre en tryg ramme for, at man kan arbejde på at styrke det fælles forældresamarbejde.

Center for Familieudvikling tilbyder skilsmisserådgivning, som kan omhandle:

  • Hvordan fortæller vi det til børnene?
  • Hvordan udvikler vi et godt forældresamarbejde omkring børnene?
  • Hvordan støtter vi vores børn i livet med skilte forældre?
  • Opfølgende samtaler efter vores Videre efter skilsmissen kursus

Den fælles skilsmisserådgivning kan kombineres med individuelle samtaler med begge forældre, ligesom der også er mulighed for at invitere børn med ind i samtalerne i de tilfælde, hvor det vurderes relevant og til gavn for børnene. Endelig kan børn også blive tilbudt alene-samtaler med en psykolog som en del af forløbet med den fælles skilsmisserådgivning.

Ønsker du at bestille en tid til fælles skilsmisserådgivning, bedes du udfylde vores kontaktformular i boksen.  

Vær opmærksom på, at en kopi af kontaktformularen automatisk sendes videre til den anden forælder. 

 

Individuel skilsmisserådgivning

For langt de fleste er et samlivsbrud med en partner, man har fået børn med, en stor livsomvæltning, der kan medføre mange svære følelser såsom sorg, afmagt, frustration, vrede mv. For at kunne komme godt videre efter et brud og blive i stand til at indgå i et konstruktivt forældresamarbejde omkring fælles børn kan det for nogle være en god støtte med individuelle samtaler hos en psykolog. Center for Familieudvikling tilbyder individuelle samtaleforløb, der kan omhandle:

  • Hvordan tager jeg mig af mig selv og mine egne reaktioner efter et brud?
  • Hvordan støtter jeg bedst muligt mine børn?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at bedre mit samarbejde med den anden forælder?

Ønsker du at bestille en tid til individuel skilsmisserådgivning, bedes du udfylde vores kontaktformular i boksen

Metode og forløb

Metode og forløb

Center for Familieudvikling har udviklet en metode til terapeutisk at arbejde med forældre efter en skilsmisse. Metoden er udviklet med baggrund i emotionsfokuseret terapi (EFT), systemisk – og mentaliseringsbaseret terapi.

I et forløb vil vi altid starte op med, hvad I som familie har særligt brug for hjælp til.
Oftest hjælper terapeuten med at identificere de negative mønstre, som man kan blive fanget i, når man forsøger at samarbejde omkring børnene. At forstå disse mønstre er første skridt i at skabe bedre samarbejde omkring sine børn.

Et fokus i terapien er altid også børnenes oplevelser og deres tryghed og trivsel i familien. I nogle forløb deltager børnene, og i andre forløb er på fokus på, hvordan man som forældre kan skabe trygge rammer og en god kontakt til begge forældre.

Et forløb vil ofte veksle mellem fælles og individuelle samtaler.

Pris og Praktiske informationer

Pris

Priser gældende for København: 

  • Parterapi og rådgivning á 90 minutters varighed: 1.895 DKK
  • Individuelle samtaler á 60 minutters varighed: 1.245 DKK

Priser gældende for Aarhus: 

    • Parterapi og rådgivning á 90 minutters varighed: 1.795 DKK
    • Individuelle samtaler á 60 minutters varighed: 1.195 DKK

Praktiske informationer

Skilsmisserådgivning foregår på vores adresse i København eller Aarhus:

  • København: Østergade 5, 1. sal. 1100 Kbh. K. (2 min. fra Kongens Nytorv/Metro)
  • Aarhus: Søndergade 10, 2. sal, 8000 Aarhus C
  • Individuelle samtaler kan også foregå online eller over telefonen til samme takster.

Regler ved afbud, udeblivelse og ændringer

Husk at læse vores regler om afbud, udeblivelse og ændringer, som du kan finde her.

 

Psykologer og terapeuter

Søren Marcussen

Diplomuddannelse i psykologi, psykoterapeut og projektleder. Leder af Familieafdelingen i København.

Sinne Pedersen

Psykolog (cand.psych. aut.)

Mathias Rolskov Jakobsen

Psykolog (cand.psych.)

Else Marie Schmidt Andersen

Psykolog (cand.psych. aut.)

Søren Møller Andersen

Psykolog (cand.psych.)

Steen Kruse

Psykoterapeut, par- og familieterapeut. Leder af Familieafdelingen i Aarhus.

Josephine Støjberg Kardyb

Psykolog (cand.psych. aut.)