Oplever du symptomer på stress eller udbrændthed? Så er vi klar til at hjælpe dig.
Stress er i dag blevet en folkelidelse, og stress skal tages alvorligt. Antallet af danskere med stress og stressrelaterede symptomer har været stigende i de sidste 10-20 år. Mindst 10-15 procent af os oplever, at vi er ramt af stress. Stress er ikke en sygdom i sig selv. Men er man i en situation, hvor krav og forpligtelser overstiger ens kræfter og ressourcer, og hvor man ikke oplever at have kontrol og indflydelse på situationen, kan man miste fodfæstet og blive belastet af stress. En stressbelastning med vedvarende symptomer over længere tid kan udvikle sig til fx depression, angst eller udbrændthed. Stress, der ikke behandles eller håndteres, fører ofte til sygemelding og påvirker både ens nære relationer, familieliv og ens egenomsorg. Derfor skal det tages alvorligt.
Vores tilgang
Center for Familieudvikling møder jævnligt mennesker, der for en tid har svært ved at se nuancerne i livet, fordi de kæmper med depression, angst, OCD, stress, udbrændthed, livskriser eller problemer i deres nærmeste relationer.
Vi er meget optaget af ikke alene at behandle, men også at være nærværende som medmennesker. Vi ønsker at møde det hele menneske og at give plads til både individuelle problemstillinger, udfordringer i relationer og dybere samtaler om værdier, identitet, tro og eksistens.
Bestil en tid
Udfyld felterne via formularen i boksen. I formularen kan du vælge, om du ønsker tid hos en psykolog eller psykiater, og om du ønsker videokonsultation.
For at vi bedst muligt kan vurdere, hvordan vi kan hjælpe dig, bedes du udfylde formularen i boksen. I løbet af en uge, vil du høre fra én af vores psykologer/psykiatere med tilbud om en tid eller andet forslag til videre hjælp.
Ved behov for akut behandling, skal du kontakte psykiatrisk skadestue eller egen læge.
Vores stress-symptomer er individuelle, men fælles for dem er, at det er signaler fra kroppen og hjernen, som fortæller os, at noget er galt, og at vi bør reagere. Det er derfor vigtigt at lytte til sin krop og søge hjælp i tide.
Stress viser sig i form af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Typisk bliver man irritabel eller får svært ved at sove og har tankemylder. Hukommelsen kan svigte. Og mange bliver i dårligt humør, føler sig trætte og svimle. Hvis stressen får lov til at udvikle sig over længere tid, kan der opstå mere alvorlige symptomer:
Stress symptomer
Fysiske symptomer
- Indre uro
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Nedsat sexlyst
- Mavesmerter
- Vægttab
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Irritabilitet
- Svigtende hukommelse
- Svigtende koncentrationsevne
- Angst
- Depression
Adfærdsmæssige symptomer
- Øget sygefravær
- Søvnløshed
- Hyperventilation
- Aggressivitet
- Nedsat præstationsevne
- Ubeslutsomhed
- Glemmer aftaler
- Arbejder mere ineffektivt
- Kortere lunte
- Mindre eller passiv fritid
- Øget brug af stimulanser
Nogle symptomer betyder mere end andre. Ubeslutsomhed, irritabelt humør og indre uro kender vi alle til i hverdagen, og ubehaget forsvinder typisk igen, når vi oplever en mindre presset periode. Oplever man mere vedvarende og sværere symptomer, skal det tages alvorligt. Lider man i forvejen af sygdomme, f.eks. sukkersyge eller allergi, kan sygdommen forværres, hvis man belastes af alvorlig stress over længere tid.
Udbrændthed
Udbrændthed er ildsjælens brutale møde med muren, hvor kroppen og følelserne siger fra og ikke orker mere. Det er en oplevelse af at være følelsesmæssigt udmattet, hvor man ikke længere har kræfter eller håb, og hvor man ofte fyldes af tunge, mørke tanker eller følelsesmæssig tomhed. Udbrændthed opstår typisk i relation til en længerevarende stressbelastning, hvor man har brugt sig selv langt ud over egne grænser.
Udbrændthed mærkes, når man ikke længere lader op efter normal hvile eller slet ikke kan hvile længere, og når man føler sig endnu mere slidt efter nogle dages fri end før. Udbrændthed påvirker evnen til empati, og mange orker ikke længere at involvere sig i andre, hverken på arbejdet eller i familien.
En særlig form for udbrændthed er compassion fatigue, som særligt opstår hos faggrupper, der arbejder med mennesker i spidsbelastninger.
Behandlingsforløb
Både stress, udbrændthed og compassion fatigue kan få langvarige følger for både den ramte og de nære relationer. Derfor er det vigtigt at opdage problemerne i tide og få hjælp til igen at finde fodfæste i sit liv.
Vi er særligt optagede af de udfordringer, som fagpersoner i hjælpefunktioner typisk kan stå i. Vi har også stort fokus på de påvirkninger, det har på fagpersonens egne nære relationer. Vores hjælp er derfor helhedsorienteret og kan bestå af både individuelle samtaler, gruppebehandling og samtaler med pårørende.
Priser
Priser ved konsultationer hos psykiater
Udredning/første samtale á 50 min: 1.795 DKK.
Udredning/første samtale afregning med forsikring á 50 min: 2.495 DKK.
Individuel terapi á 50 min: 1.445 DKK.
Individuel terapi afregning med forsikring á 50 min: 1.995 DKK.
Medicinsamtale for psykiater á 25 min: 895 DKK.
Medicinsamtale for psykiater afregning med forsikring á 25 min: 1.195 DKK.
Parterapi med fokus på stress, angst, depression m.m. á 90 min: 1.995 DKK.
Erklæringer og yderligere udredning – spørg behandler om pris
Priser ved konsultationer hos psykolog
Udredning/første samtale á 50 min: 1.395 DKK.
Individuel terapi á 50 min: 1.295 DKK.
Individuel terapi afregning med forsikring á 50 min: 1.345 DKK.
Individuel terapi á 25 min: 645 DKK.
Parterapi med fokus på stress, angst, depression m.m. á 90 min: 1.995 DKK.
Erklæringer og yderligere udredning – spørg behandler om pris
Betaling kan foregå som:
- Egenbetaling
- Sygesikringsgruppe 2. Læs mere her.
- Arbejdsgiverbetaling
- Sundhedsforsikring
Afdelingen har ingen overenskomst med sygesikringen for sygesikringsgruppe 1 patienter og modtager ikke henvisninger fra egen læge, hverken til psykologer eller psykiater.
Videokonsultation
Som noget nyt tilbyder vi nu også videokonsultation. Dette kan være en fordel, hvis du eksempelvis ønsker hurtig psykiatrisk hjælp, eller det er en transportmæssig udfordring for dig at møde ind på centret i København eller Aarhus.
Ønsker du videosamtaler, vælger du det i kontaktformularen. Du vil derefter blive kontaktet via din mail af din behandler, der både giver dig en tid og i en særskilt mail sender dig et link til oprettelse af din bruger i det sikre videoprogram wecare.software. Det er ganske enkelt at oprette en bruger i videoprogrammet.
Programmet fungerer bedst via firefox browseren. Husk inden første samtale at slå både mikrofon og kamera til.
Når du har oprettet en bruger får du en mail i din mailboks om, at der er oprettet en tid til dig i wecare. Denne bekræfter du bare, og derefter bliver du ringet op på den aftalte tid.