Sådan passer du på parforholdet under coronakrisen

Af psykolog og direktør, Mattias Stølen Due.

Coronavirussen har ikke kun medført en global sundhedskrise og en økonomisk krise. Den kan også ramme parforholdet, skriver psykolog Mattias Stølen Due.

Vi gennemlever lige nu en sundhedskrise og en økonomisk krise af historiske og apokalyptiske dimensioner. Der er dog desværre også risiko for, at vi vil opleve store udfordringer i parforholdet i de kommende måneder.

Vores relation til hinanden vil nemlig komme under et massivt pres. I tråd med myndighedernes forebyggende linje på de ovennævnte områder kommer derfor her et kortfattet perspektiv på, hvordan vi passer på parforholdet i denne tid.

For det første må vi indse, at risikoen for flere skænderier og misforståelser er væsentligt forøget. Vi er alle præget og plaget af bekymringer, uanset om disse handler om eget helbred, vores nærmestes overlevelse, eller om vi kan beholde vores arbejde. Desuden er vi logistisk udfordret, fordi arbejdspladser, skoler og børnehaver er lukkede.

Endelig og ikke mindst er hele situationen kendetegnet ved afmagt og uvidenhed. Vi kan ikke gøre noget ved krisen, og vi ved ikke, hvornår og hvordan den ender. Alt dette bidrager til en stresstilstand, der reducerer vores evne til at udvise forståelse, empati og omsorg over for vores ægtefælle, ligesom hun eller han vil have samme problemer med at møde vores behov.

Det er derfor afgørende, at vi i denne tid formår at perspektivere vores konflikter og misforståelser. At vi indser, at diskussionernes omfang og intensitet ikke handler om, at der er noget galt med vores ægtefælle eller vores parforhold. Det er en undtagelsestilstand lige nu – også for parforholdet.

Ligesom man ikke bør lade sig skille, når børnene er helt små, bør vi også udsætte den slags radikale beslutninger og overvejelser i denne tid. Det er konteksten, der i bogstavelig forstand er sygelig, ej vores forhold.

For det andet må vi acceptere, at kriser ofte håndteres anderledes af vores ægtefælle end af os selv. Nogle bliver meget løsningsorienterede og vil ikke snakke så meget om bekymringer, mens andre har brug for at tale meget om de svære følelser. Det kan udvikle sig til et negativt samspil, hvor begge gør den anden forkert. Af samme grund bør vi først som sidst indse – og fortælle hinanden – at alle coping- mekanismer har deres berettigelse.

Den anden er ikke forkert, men har – bag den for os irriterende adfærd – en god intention. Som alternativ til det negative samspil bør vi sætte tid af til at lytte til hinanden. Både til de legitime bekymringer og de praktiske løsningsforslag for den kommende tid.

Vi lever i en tid, hvor vi er isoleret med vores ægtefælle og familie. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi passer på hinanden.

 

Kommentar bragt i Kristligt Dagblad d. 23 marts, 2020.

Hvordan håndterer vi familielivet lige nu?

Af Steen Kruse, pædagog – par og familieterapeut
Center for familieudvikling Århus.

Hvordan klarer vi os igennem en længere periode, hvor al normal struktur er brudt op?
Det har sikkert bekymret mange familier i disse dage. Jeg har selv tre drenge, som godt nok er voksne nu, men jeg har i disse dage mange gange tænkt på, hvordan jeg skulle gribe tingene an, hvis de havde været 6, 9 og 12 år. Jeg husker tydeligt, hvordan der var en årrække, hvor man hele tiden var på. Kun afbrudt af skolegang, søvn og fritidsaktiviteter. Når så skolegangen skal lægges i hjemmet, og fritidsaktiviteterne holder pause – så er det meget forståeligt, at mange kan gribes af usikkerhed og måske en oplevelse af, at man ikke er udrustet til at håndtere den nye situation.

Svaret på ovenstående retoriske spørgsmål kan kort og godt besvares på følgende måde: Ved at skabe en ny struktur!

Hvorfor er struktur nødvendig
Hvis vi kigger tilbage på, hvordan vi levede før strømmen og dermed glødelampen var opfundet – så lænede mennesket sig i langt højere grad op af døgnets givne struktur. Når mørket faldt på, så holdt man op med at arbejde i dét, der kaldtes mørkningstimen eller den blå time, som nogle kalder denne time. Den blå time skabte i mange familier en time til fortælling. Altså også en struktur som man formede sin hverdag ud fra – tvunget af omstændighederne. Vores forfædre var nødt til at overgive sig til døgnets struktur og indrette sig efter den.

Vi ved fra mennesker, der har psykiske lidelser, og som har svært ved at fastholde en vis døgnstruktur, at deres lidelse ofte bliver vanskeligere at håndtere, hvis de vender om på nat og dag eller har en uens døgnrytme. Mange forældre og bedsteforældre har for år tilbage lært, at små børn har brug for ro, renlighed og regelmæssighed. Måske kan man smile lidt af en sådan formulering, men jeg genkender det nu ganske godt, fra da mine børn var små, at det med ro og regelmæssighed gav forudsigelighed og tryghed.

En forklaring på hvorfor struktur er nødvendig, er den, at det giver forudsigelighed. Godt nok længes vi ofte efter ferien og weekenden, fordi forudsigeligheden blødes op af mere løse rammer. Det kan de fleste mennesker godt lide – dog ikke mindre børn. De vil sådan set helst have forudsigelighed og struktur hele tiden. Hvis man f.eks. putter små børn meget senere, end de plejer, så vil man dagen efter opleve, at de er trætte og mere uoplagte. Nogle gange vil man også opleve, at de slet ikke kan sove, hvis ikke man putter dem i deres normale vante døgnstruktur.

Strukturens nødvendighed for den umodne hjerne
Hjernen er ikke fuldt udviklet, før man er ca. 20 år. Lidt forskelligt for piger og drenge. I tænkehjernen har vi en evne til strukturering, regulering og til at målrette en adfærd i forhold til omstændighederne. Det kaldes de eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er et overordnet styringssystem, der koordinerer undersystemer, som tilsammen sørger for meningsfuld og målrettet adfærd. Undersystemerne er f.eks. evnen til impulskontrol, opmærksomhedsstyring samt planlægning og organisering. Alt samme evner der skal hjælpe i vores problemvurdering og problemløsning. F.eks. vil evnen til at udsætte behov og holde impulser nede hjælpe os til at kunne fuldende en opgave. Noget børn, jo mindre de er, skal have støtte til via en omgivende struktur. Disse forskellige funktioner skal hjælpe os til formålsrettet adfærd.

Formålsrettet adfærd
Jo yngre børn er, desto mindre kan man forvente af deres evne til formålsrettet adfærd. Man kan naturligvis forvente mere af en teenager, men teenageren vil ofte, som en del af dette udviklingstrin, sætte spørgsmål ved deres forældres krav og ved systemers krav til dem. Det hører til dette udviklingstrin, at de eksperimenterer med de ”sandheder”, vi som forældre ønsker at påvirke dem med f.eks. i forhold til at holde en dagsstruktur. Netop den del, der handler om at forstå konsekvenserne fuldt ud af ikke at holde en dagsstruktur, er noget af det sidste hjernen udvikler. Dertil kommer jo mange teenagers store lyst til at være i kontakt med andre meget af tiden.

Hvis vi kigger på skolebørn eller mindre børn, så kan man altså ikke forvente at deres hjerne er udviklet til at forstå, hvorfor de skal lære netop dét, de skal lære. Man kan derfor ikke forvente, at børn kan tage initiativ til ting, der for dem kan virke formålsløse. Man kan ikke forvente, at de skal kunne finde ud af, hvordan de kan arbejde sig hen imod målet og slet ikke, hvis de ikke kan se et mål. Eller hvilken rækkefølge en plan skal følge. Netop derfor arbejder institutioner og skoler med handleplaner og læseplaner osv. Det er en strukturering af et stof, som vi som samfund har besluttet, at børn skal igennem.

Nu er det hele brudt op
Når Coronakrisen aflyser al denne struktur, så oplever mange børn og unge i første omgang en form for glæde (med mindre man bliver bange for denne krise, eller hvis man som barn har indsigt i, at man kan lide struktur). Denne glæde er knyttet til glæden vi alle har ved kortvarig strukturbrud. For eksempel så er den netop overståede vinterferie et dejligt brud på strukturen. Nogle står på ski. Nogle tager i sommerhus. Mange daser rundt hjemme og hygger sig med, at det hele er sat lidt på pause. Og når ferien lakker mod enden, så synes de fleste, den har været lidt for kort.

Nogle vil dog allerede efter en uges strukturbrud længes efter skolen og dagligdagens struktur igen. Fordi det ene betinger det andet. Er det sjovt og hyggeligt at holde fri hele tiden? Eller er det sjovt at gå i skole eller arbejde hele tiden. Svaret for mange her er nej, fordi det er i bruddet med strukturen af den normale døgn-, uge- og årsstruktur, at vi mærker lyst og glæde. Bliver rytmen for ens, begynder vi at kede os. Os der er lidt op i årene, kan huske når snestorme lukkede hele landet ned i 5 dage. Det var virkelig sjovt de første to dage, men på femtedagen gravede vi alle alt, hvad vi kunne, så vi kunne komme tilbage til det normale igen. Vi har altså to lidt modsatrettede behov som gensidigt betinger hinanden. Brug for genkendelighed og forudsigelighed samt lyst til strukturbrud og pause.

Coronakrisen er provokerende
Coronakrisen udfordrer os på mange områder. Mest lige nu med den ret store uforudsigelighed. Hvor hårdt bliver vi ramt? Hjælper al denne lukken ned? Hvornår slutter det? Hvordan kommer livet til at gå videre og hvornår? Den er også vanskelig på den måde, at forældre med små børn og skolesøgende børn nu for manges vedkommende får en masse ekstra roller. Ud over at de skal klare deres egen usikkerhed og bekymringer, så skal de agere hjælpere for deres børn omkring deres skolearbejde. Heldigvis hjulpet af lærerne og pædagogerne der fjernunderviser. Lige nu er det eneste forudsigelige, at det hele er uforudsigeligt og i dette spændingsfelt mellem egne bekymringer, måske sygdom og kaotisk hverdag, skal man til skabe en ny forudsigelighed for sine børn.

Lav en ny struktur
Den gamle struktur er væk – den kommer igen, men vi ved ikke hvornår. Der er ingen tvivl om, at det vil lønne sig, hvis man bruger den første tid på at lave en ny og af omstændighederne tilpasset struktur. Først og fremmest må man som forældre, og dér hvor man er to samboende forældre, lave en plan for hvem der gør hvad og hvornår. Man må udarbejde nogle principper for, hvordan man vil løse de næste ugers strukturelle udfordringer. Sådan at man har ret klare grænser for, hvem der arbejder hvornår, og hvem der passer børnene og laver hjemmeundervisning hvornår. Man må også indbyrdes drøfte en vis fælles linje for, hvad man vil kræve af børnene m.h.t. rammer og den tid, de skal sidde omkring spise(skole)bordet.

I starten vil børnene, afhængig af alder og temperament, udfordre jer forældre. Det er helt naturligt. Nu skal I ikke bare være forældre, men også lærere og pædagoger, og det skal naturligvis prøves af, hvorvidt I mener det. Husk på at deres hjerner ikke er udviklet til at forstå den overordnede mening, og deres lyst til ferie-, pause- og weekendaktiviteter vil være de dominerende.

I skolen taler man om klasserumsledelse. Altså at læreren indtager undervisningsrummet. Ikke på den autoritære facon men som en autoritet. Den første tid skal en del forældre antagelig kæmpe med at få en passende klasselærerautoritet. Her er forældre selvfølgelig forskellige ligesom lærerne. Nu er de to lærere altså bare i et parforhold med hinanden, hvis man er et par – og det åbner for nogle oplagte problemer for klasserumsledelsen. Den ene lærer (mor) siger sådan, men matematiklæreren (far) siger sådan.

Hvis denne virus gør, at I som forældre skal være lærere og forældre og pædagoger i måske 6-8 uger, så vil det helt klart lønne sig, hvis I holder en ret stram struktur lige fra starten og arbejder med at få den indlært. Her er det oplagt at læne sig op ad den struktur, børnene kender:

At man har skoletimer fra f.eks. kl. 8.30-10 og kl. 10.30 – 12 osv.
At man har fri kl 14.00 alt afhængig efter alder.
At man måske aftaler at hygge sig med fælles film inden sengetid.
At man holder weekend fredag eftermiddag til mandag morgen.

Én af mine kollegaer har løbetur med sine tre drenge og deres far hver morgen. Glimrende ide. Gymnastik og sport for alle – så er vi i gang. Elsker de det? Formodentlig ikke. Men så vil de elske lørdag og søndag, hvor de må sove længe. De vil elske strukturbruddet som weekenden byder på. Når vi bruger tid på at fastlægge en ny struktur, så vil vi i løbet af få dage skabe ny forudsigelighed og dermed tryghed. Børnene vil falde til ro, og de vil acceptere, at du som mor og far også for en tid er lærer og pædagog. Og så skal vi holde fast i, at om nogle uger, så normaliseres det hele igen, og de vil vende tilbage til deres vante liv.

Prioriter parforholdet

Mattias Hundebøll og Marie Plum har prøvet vores Par-tjek.

Læs om deres oplevelse i blogindlægget her:

Billedet her er faktisk seks år gammelt. Så hvorfor har jeg valgt det? Jo, fordi vi nærmest ikke har et, der er nyere, hvor vi står sammen og kissemisser. For det er virkelig sjældent, at vi prioriterer tid til hinanden- uden børn. Og det er netop det, det her blogindlæg handler om. Så mens du alligevel “arbejder” hjemmefra pga. en vanvittig pandemi, så kan du lige så godt udnytte tiden til at læse det her- og bagefter kigge din partner dybt i øjnene, kramme, snakke eller hvad I nu ikke har gjort længe. Bare det handler om jer.

Og hvorfor så det? Hvorfor skal man pludselig prioritere parforholdet og bruge sin dyrebare tid på sin partner, når man kunne bruge den på sine børn eller sig selv? Jo, fordi det faktisk er ret afgørende for både dine børn og din egen trivsel, at mor og far har det godt med hinanden og kan vise kærlighed og intimitet. Og det kræver, at I prioriterer jer selv som par. For når man er en børnefamilie, er der ikke meget ekstra tid til mor og far, med mindre man virkelig insisterer på det. Og gør man ikke det, kan det ende et rigtig skidt sted med alt for mange konflikter, for lidt kærlighed og for manges vedkommende også skilsmisse, som nok hverken er ønskescenariet for dig eller dine børn. Det har jeg talt med Mattias Stølen due om, der er psykolog og direktør i NGO´en Center for familieudvikling.

»Hvis vi ikke tager tid til at passe på parforholdet i tide, så bliver det langt sværere i fremtiden. Hvis små ting ikke bliver repareret, så vokser de sig store, og så kan vi føle os ensomme og misforståede og til sidst ikke orke hinanden længere. Og så ender man i skilsmisse eller i et meget ulykkeligt ægteskab. Derfor er det meget nemmere at hjælpe par, der kommer i tide«, siger han.

Center for Familieudvikling tilbyder alle forældrepar terapi og kurser, som kan hjælpe dem med at forebygge problemer og holde gnisten i live. Og vi fik lov til et teste et af deres produkter. For vi er helt klart et pragteksempel på et par med små børn, der glemmer bare en gang imellem at prioritere forholdet over børnene og karrieren.

D. 18 februar mødte vi første gang ind i centerets københavner-afdeling, hvor vi skulle til parterapi hos en af de ansatte psykologer. Inden da havde vi hver især svaret på et langt spørgeskema om, hvilke styrker og svagheder vores parforhold har. Og med udgangspunkt i det, kunne samtalen begynde. Den pakke, vi afprøvede, hedder ”par-tjek”, og indeholder to samtaler a 1,5 time. Og på trods af den relativt korte tid blev vi meget klogere på hinandens adfærdsmønstre, hvorfor konflikter opstår, og hvordan vi bedst kan forebygge dem. Samtidig fik vi også sat fokus på alt det, som faktisk fungerer rigtig godt i vores parforhold, og som vi lidt glemmer at hylde. På den måde kom vi os selv og hinanden meget nærmere, fik nogle brugbare værktøjer til konflikthåndtering og gik stærkere derfra med en større forståelse for hinanden. En intensiv omgang parpleje, som vi, og nok alle andre par med små børn, trænger til.

For som Mattias Stølen Due siger

»Mange par fortæller os, at de mangler mere kvalitetstid med deres partner. De har et højt arbejdspres og høje idealer, som gør det svært for parrene. Samtidig udtrykker mange også problemer med at kommunikere sårbare emner til hinanden og/eller problemer med deres sexliv«.

Derfor mener han, at alle par ville have godt af noget forebyggende hjælp, så de ikke ender et sted, hvor forholdet er svært at redde.

»Fuldstændig ligesom at vi opsøger tandlægen, også selvom vores tænder ikke gør ondt. Selv hvis man grundlæggende har det glimrende, så kan de anbefales at investere i parholdet. Vi prøver at motivere folk til at afsætte mere tid til deres parforhold generelt. Både til at have det sjovt og til at snakke sammen om, hvordan det går«, siger han.

Men hvis problemet for mange par er manglende tid, kan parterapi så overhovedet hjælpe?

»Ja, for det kan give parret en større forståelse for, at hvis man har det svært, så skyldes det måske den manglende tid. At man har vanskelige betingelser og dermed skal være lidt mere nådig over for hinanden. Samtidig skal man heller ikke bruge tid som en undskyldning for ikke at pleje parforholdet. For det handler også om prioritering. Og vi er rigtig gode til at prioritere selvudvikling, men dårlige til dyrke parforholdet«.

Vi kan i hvert fald anbefale alle par at få ryddet op i papirkurven, inden den bliver så overfyldt, at både kurv og det hele ryger ud!

Fra bloggen: https://www.slowdowntiger.dk/blog/prioriter-parforholdet

 

Podcast med Mattias Stølen Due: “Gift med dit job”

I denne podcast-serie undersøges hvad der har betydning for, om vi har det godt – både i parforholdet og på arbejdet.

Lyt med når Mattias Stølen Due blandt andre diskuterer og kommer med gode råd inden for følgende emner:

“Jobsamtalen er den første date”
“Lær at sætte grænser”
“Er græsset grønnere?”

Podcasten er produceret for Krifa af Bauer Media.

Du kan lytte til alle 3 afsnit her.

Den sammenbragte familie

Vi havde besøg af bloggeren SneglCille og hendes mand på et Parkursus for forældre med bonusbørn.

Læs om hendes oplevelse i blogindlægget her:

Tidligere på ugen deltog Michael og jeg i et parkursus hos Center for familieudvikling. Emnet var bonusbørn, hvilket jo for rigtig mange familier, også vores, kan være et lidt følsomt emne. Selvom jeg helt bestemt synes, at vores lille skøre konstellation fungerer overraskende godt, er der ingen tvivl om, at der selvfølgelig alligevel kan være udfordringer og ikke mindst mange forskellige følelser i at være en sammenbragt familie. Det er aldrig noget vi har grebet rigtig fat om og talt igennem med hinanden. Ikke siden vi fandt sammen (igen) for nu snart seks år siden, og så på ukonstruktiv vis, når der har været sammenstød, misforståelser eller konflikter, hvilket der sjældent kommer noget godt ud af.

Da muligheden for et dagskursus omkring emnet dumpede ned i skødet på os, tog vi imod med åbne arme og et åbent sind. Ærlig talt vidste jeg ikke, at det fandtes, og at det var tilgængeligt for alle, og ikke kun “dem” med kæmpestore problemer og dårlig kommunikation. Hvilket når jeg ser det på skrift, må siges at være både naivt og en anelse fordomsfuldt. For i virkeligheden findes der nok ikke et menneske eller en familie derude, der ikke ville have godt af at få lidt ekstra hjælp og rådgivning til at få livet til at føles lidt mindre overvældende.

Så vi takkede som sagt ja, og mødte op i onsdags (og kom for sent. Aka det værste jeg ved) sammen med to andre par, og så stod den på oplæg af en virkelig behagelig psykolog, samt små samtaler og øvelser dagen igennem (i ens eget par – Ikke på kryds og tværs, hvilket jeg personligt havde frygtet lidt) Det var på alle måder virkelig spændende, givende, og så var det ikke mindst helt vildt befriende. At høre en fagperson (i det her tilfælde en psykolog) fortælle om udfordringer og følelser man som bonusforælder kan støde på, som det mest naturlige i verden, og tilmed forklare om mekanismerne i de følelser, gjorde noget virkelig godt. Både for mig og for Michael og jeg imellem. Jeg har nemlig prøvet nogle gange at sætte ord på, hvordan det kan være svært, at finde en balance i at være en ekstra-forældre. Hvor meget må jeg blande mig, hvad forventer Michael af mig, må jeg irettesætte lige så meget som jeg ville gøre med mine biologiske børn og en masse andre hverdagssituationer, der ind imellem kan gøre mig usikker og bange for at træde forkert. Og også den frustration og usikkerhed man kan føle som den biologiske forældre, der har bragt et ekstra barn ind i familien. Alt det blev taget op, og vi fik mulighed for at tale sammen om det, og fik nogle rigtig gode værktøjer til, hvordan man kan løse forskellige konflikter, eller helt undgå dem. Derudover blev der fortalt om børnene, som jo lige meget hvordan man vender og drejer det, altså er de allervigtigste og oftest også dem, der kan have det sværest i det, at skulle omstille sig hver eller hver anden uge, og at skulle forholde sig til en ny familie, noget som jeg selv er næsten ekspert i, eftersom at jeg selv har været dele- og bonusbarn, men der var alligevel ting jeg havde glemt, og ting der gav virkelig god mening, som fik mig til at forstå mit eget bonusbarn endnu bedre.

Jeg var meget nysgerrig, men vel nok en anelse skeptisk inden kurset. Nok mest på Michaels vegne, men han fik også virkelig meget ud af det, og vi har i den grad fået øjnene op for, at vi skal gøre mere af den slags.

Fra bloggen: http://sneglcille.dk/2019/10/den-sammenbragte-familie/

Læs mere om Parkursus for forældre med bonusbørn og se de næste datoer for kurset.

Færre bliver skilt: Stor interesse for at redde ægteskabet med parterapi

Det er gået op for flere par, at man faktisk kan forebygge skilsmisse, siger direktør i Center for Familieudvikling.

Flere og flere par rækker ud mod hinanden, mod parkurser, mod par-tjek og mod parterapi.

På landsplan er antallet af skilsmisser faldet med 8,3 procent – Alene i hovedstadsområdet er antallet faldet med 12 procent i forhold til 2015.
(Kilde:https://www.dr.dk/…/faerre-bliver-skilt-stor-interesse-redd…)

Se klip med Mattias Stølen Due i TV2 News her. 

Kursus i konflikthåndtering hjælper skilte forældre

Nyt, stort projekt Forældre sammen – hver for sig – dokumenterer gode resultater: Konklusionen er, at det nytter, at støtte forældre i en skilsmisse til et bedre samarbejde omkring deres børn.

Forældre sammen – hver for sig er finansieret af satspuljen. Konceptet for projektet er udviklet af Center for Familieudvikling. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har over en 3-årig periode evalueret effekten af projektet.

Hele evalueringsrapporten udgivet af VIVE, kan læses her.

 

Par-tjek i Sundhedsmagasinet på DR 1

Vores parforhold er under pres af arbejde, hverdag og børn, men et godt forhold er vigtigt for vores sundhed. Så hvordan undgår vi at gå fra hinanden?

Tirsdag d. 27. november kl. 21.55 kan du se med, når Sundhedsmagasinet på DR 1 viser Mikael og Dorte, som tager et Par-tjek og får temperaturen på deres parforhold.

Du kan også se det online på DR TV her.

Vil du vide mere om Par-tjek? Så kan du læse meget mere her.

 

 

FAGFOLK: Kandidatafhandling om Par-tjek

Kandidatafhandlingen undersøger specifikke og nonspecifikke forandringsmekanismer i den forebyggende korttidsintervention ’Par-tjek’.

“Par-tjek er udviklet i et samarbejde mellem psykologer fra Center for Familieudvikling og forskere fra Aarhus Universitet. Par-tjek er et tilbud til par, som ønsker at styrke og pleje deres parforhold og forebygge udviklingen af parforholdsvanskeligheder, som kan føre til brud eller skilsmisse”

Du kan her læse hele kandidatafhandling om Par-tjek, som er skrevet af Elisabeth Liv Krogsgaard Wistisen.

PAR: Trives dit parforhold?

“Det er svært for mange par at bevare et forhold, som begge har det godt i. Men det kan godt betale sig at arbejde for nærhed og tryghed i sit parforhold. For når vi har det godt sammen, bliver vores livskvalitet forbedret.”

Læs hele artiklen af Line Brøgger Mikkelsen her

PAR: Lancering af app’en SAMSPIL

App’en SAMSPIL blev torsdag den 18/1 2018 lanceret ved en konference og CFF Aarhus har været faglige konsulenter på indholdet. SAMSPIL er et app-spil, der kan spilles af nybagte forældre. Spillet inspirerer til gode parsamtaler i den sårbare tid, hvor vi får vores første barn. Download det gratis fra App Store eller Google Play og spil det med din partner!

 

FAGFOLK: Evaluering af et 4-årigt projekt

“Hvert tredje barn i Danmark oplever, at forældrene går fra hinanden. Skilsmisser er blevet almindelige, men for det enkelte barn vil et brud mellem forældrene ofte være en stor livsforandring. Børn og unge tilbringer mange af deres vågne timer på deres skole. Lærere og pædagoger har derfor en særlig adgang til børns liv og har en unik chance for at støtte dem, når livet giver udfordringer. Støtte fra trygge voksne kan hjælpe eleverne til en skolegang i fortsat trivsel. Over 1000 børn, i alderen 8-16 år, har deltaget i en børnegruppe fra 2014 – 2017. Grupperne har været udbudt på 30 skoler i tre kommuner. Børnegrupperne er et gratis tilbud og det er frivilligt, om børnene ønsker at deltage. 100 lærere og pædagoger er blevet uddannet børnegruppeledere. Mindst 1500 lærere, pædagoger og andre relevante fagfolk har fået øget viden om børn i skilsmisser”.

Læs mere om evalueringen af projektet i vores folder

PAR: Et årligt par-tjek forbedrer parforholdet

Burde vi alle sammen gå til et årligt par-tjek på lige fod med et årligt besøg hos tandlægen? Noget tyder på det. Tilfredsheden med ens parforhold falder, jo længere tid man har kendt hinanden og næsten halvdelen af alle ægtepar lader sig på et tidspunkt skille. Forskning viser nu, at par-tjek kan forbedre kvaliteten i parforholdet, og det gælder både parrenes parforholdstilfredshed, oplevelse af intimitet og den gensidige opmærksomhed.

Læs hele artiklen af Trine Bagger Christiansen her

PAR: Uddrag af bogen Pas på parforholdet

Bogen Pas på parforholdet er skrevet af Mattias Stølen Due, psykolog, parterapeut og direktør på Center for Familieudvikling. Bogens grundlæggende budskab er, at hvis vi ønsker at passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt?

Her kan du læse første kapitel af bogen. Bogen kan købes her.

FAGFOLK: Det gyldne øjeblik

Af Linda Korsgaard, Signe Steenberger og Tea Trillingsgaard

Nærværende artikel præsenterer interventionen Det Gyldne Øjeblik, en 15 minutters guidet samtaleøvelse, som bringer erindrede mødeøjeblikke fra et pars hverdagsliv ind i ”nuet” i den terapeutiske session.

Læs hele artiklen her

FAGFOLK: Norsk artikel om PREP-kurser

Uddrag fra artikel med psykologiprofessor Frode Thuen:

Parforhold er en vanskelig øvelse for mange av oss. Noen forblir livslange partnere, mens andre glir fra hverandre. Frode Thuen, professor i psykologi ved Høgskolen på Vestlandet, holder en knapp på at forskningsbaserte samlivskurs kan hjelpe mange par som sliter med å få parforholdet til å fungere.

Læs hele artiklen her

FAGFOLK: Speciale om børns reaktioner på skilsmisse

Børns reaktion på forældres skilsmisse – en litteraturgennemgang

Abstract
Baggrund: Skilsmisse har været en stigende tendens igennem de seneste årtier og et stigende antal børn bor i en deleordning mellem deres forældre. Skilsmisse kan være en stressende oplevelse for hele familien, som kan påvirke børns mentale helbred. Formålet med denne litteratur gennemgang er at skabe en opdateret evaluering af børns mentale helbred og reaktion efter forældres skilsmisse.

Metode: Vi udførte en systematisk litteratursøgning i Pubmed og PsycNET. Vi ekskluderede studier ældre end 5 år, ikke-engelsksprogede studier, fokus på voksnes helbred, interventions studier og risikoadfærd. Vi ud-valgte 13 hovedartikler som er blevet grundigt gennemarbejdet. Der er kun blevet brugt de relevante resulta-ter for vores forskningsspørgsmål.

Resultater: 12 af de 13 artikler finder en øget internalisering og otte artikler finder øget eksternalisering. Vi har ikke fundet en tydelig forskel på drenge og pigers reaktion på forældres skilsmisse. Resultaterne tyder på at børn påvirkes i højere grad når de er under 15 år når deres forældre skilles. Seks ud af de otte studier, som undersøger de socioøkonomiske forhold finder at skilsmissebørn, der kommer fra dårligere familiekår, har dårligere mentalt helbred. Desuden viser vores resultater at en deleordning er mere fordelagtig for børns mentale helbred, end andre samværsordninger efter forældres skilsmisse.

Konklusion: Børns mentale helbred bliver belastet når deres forældre skilles. Dårlige socioøkonomiske faktorer og lav alder hos barnet en øger påvirkningen af denne belastning. Fremtidig forskning bør fokusere på hvordan man kan reducere risikoen for at skilsmissen påvirker børns mentale helbred.

Læs hele specialet her

FAGFOLK: Introduktion til Par-tjek

Uddrag fra Par-tjeks manual

De fleste af os går regelmæssigt til tandlægen for at få et eftersyn, fordi vi ønsker at have sunde tænder i mange år. Hvis vi først søger hjælp, når en tand gør ondt, er det ofte en større og mere omfattende behandling, der skal til for at redde tanden, og nogle gange er det for sent.

På samme måde er det vigtigt at passe på vores parforhold både i tide og over tid. Tilfredsheden med parforholdet falder over tid (Doss, Rhoades, Stanley, Markman, 2009) og par søger ofte ikke hjælp til parforholdet eller søger først hjælp, når problemerne har vokset sig store – og det måske er for sent at redde forholdet (Doss, Atkins, & Christensen, 2003). Skilsmissestatistikken taler sit eget tydelige sprog, næsten halvdelen af dem, der bliver gift, bliver skilt igen (50,8 procent ifølge Danmarks Statistik, 2016). Det er vanskeligt at bevare et sundt og trygt parforhold.

Læs den fulde introduktion til Par-tjek her